I verdens folkerigeste land Kina har store områder tidligere været brugt som 'lossepladser' for elektroniske produkter som computere og skærme, og det har haft omfattende konsekvenser for miljøet. Det har fået den kinesiske regering til at vedtage en række regler, der forsøger at definere en global standard for god praksis til regulering af brugen af farlige stoffer i elektronik.
Dermed har Kina fået et forspring i forhold til EU. Det mener en af de store leverandører af netværksudstyr, Allied Telesis.
"Vi kan lære meget af Kina, når det gælder deklaration af giftige stoffer i elektronik," siger Hans Englesson, der er nordisk chef i Allied Telesis.
I EU har man siden 2006 haft det såkaldte RoHS-direktiv (Restriction of Hazardous Substances). Direktivet, som skal indføres ved lov i alle EU-medlemslande, begrænser brugen af seks 'farlige' materialer i udstyr. Direktivet fastlægger de maksimale værdier for, hvor meget bly, kviksølv, kadmium og tre andre stoffer, der må anvendes i et produkts enkelte komponenter.
Af hensyn til potentielle driftsikkerhedsproblemer har netværksindustrien i praksis fået lov til at ignorere grænseværdien for bly, så denne industri fortsat kunne anvende bly i loddemidler. Dette er kendt i industrien som RoHS 5 (eller nogle gange som RoHS 5/6, da kun 5 af de 6 kemikalier er begrænset).
EU-direktivet stiller ingen krav om, at produktet skal have en mærkning, der viser, at produktet overholder enten RoHS 5 eller 6. Billedet er anderledes i Kina. Den kinesiske regerings direktiv til "Management Methods for Controlling Pollution by Electronic Information Products" trådte i kraft den 1. marts 2007.
Direktivet, der blev udarbejdet uafhængigt af EU RoHS-direktiverne, regulerer de samme seks væsentlige stoffer som EU og foreskriver de samme maksimale koncentrationer.
"Det, som gør det kinesiske RoHS-direktiv mere effektivt end EU-versionen er, at det i Kina er obligatorisk, at produkterne er mærkede," siger Hans Englesson.
Det grønne mærke gives kun til produkter, der ikke indeholder nogen af de seks skadelige stoffer. Ellers skal man anvende et mærke med et tal, der viser det antal år, hvor det farlige stof under normale brugsbetingelser ikke vil lække fra produktet eller ændre produktet på en måde, der kan føre til alvorlig miljøforurening, personskade eller væsentlig skade på ejendom.
Produktet skal også leveres med en tabel, der fortæller om de farlige stoffer og de komponenter, hvor de anvendes. I modsætning til EU RoHS kræver Kinas RoHS desuden, at alle emballagematerialer skal være mærket og egnet til genbrug.
"Så, for at opsummere: EU kræver ikke produktetiketter - det gør Kina. EU anfører ikke et produkts forventede levetid - det gør Kina. EU kræver ikke genbrugelig og afmærket emballage - det gør Kina," siger Hans Englesson.
En række ændringer til den europæiske RoHS blev dog foreslået i foråret. Disse ændringer omfatter en bevarelse af de samme begrænsninger på stoffer og niveauer, men med tilføjelse af flere stoffer i løbet af de næste tre år. CE-mærket vil også komme til at indbefatte RoHS, og i stedet for at stole på selvdeklarationer skal disse revideres af en tredjepart.
