Atea strammer grebet

Forhandlergiganten fortsætter med at vinde markedsandele i den danske it-kanal.

Artikel top billede

For et år siden kunne CRN fortælle, at landets største forhandler, Atea, havde rundet ti procent af den samlede it-omsætning i Danmark.

Koncernens seneste to kvartalsregnskaber viser, at Atea fortsat vinder betydelige markedsandele, hvilket ifølge senioranalytiker i IDC, Anders Elbak, hænger sammen med, at Atea under krisen udnytter sin i forvejen store volumen.

»Atea har en størrelse og kapital til at få bedre kreditter end både mindre og mellemstore forhandlere. Det giver nogle konkrete fordele, som gør livet lettere for dem,« siger Anders Elbak.

Især i 2. kvartal har der været fart på Ateas forretning. Produktsalget er steget med ti procent, mens konsulent- og serviceforretningen er vokset med 15 procent sammenlignet med samme kvartal i fjor.

Dermed ligger væksten i Atea klart over IDCs forventninger til den generelle markedsudvikling i Danmark på kun godt fire procent.

»Atea arbejder målrettet med services knyttet til deres produktsalg. Samtidig køber de sig til ekspertise indenfor udvalgte nichemarkeder. Det giver også større muligheder for salg af services,« siger Anders Elbak, som peger på forårets opkøb af storage-specialisten SCT, ligesom man i august fjor fortærede Belle Balance, som var en stærk spiller på markedet for lønpakker.

Atea har desuden en solid base på det offentlige marked via eksklusivaftaler med SKI og Finansministeriet. Ifølge Anders Elbak kommer mere end en tredjedel af Ateas omsætning fra offentlige kunder, hvilket er markant over gennemsnittet i it-kanalen.

Både blandt producenter, distributører og forhandlere er der stigende bekymring for Ateas fremmarch, som flere frygter kan ende med at rive it-kanalen fra hinanden.

Læs mere i CRN 08/2011, som udkommer i dag.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S