En hærskare af embedsmænd i funktion, der overvåger, om der foregår noget forbudt på internettet, og straks får gennemført blokering af hjemmesider, som man mener kan være skadelige for borgerne.
Sådan lyder fremtidsscenariet for danske internetbrugere, og skræmmebilledet kan blive virkelighed, hvis den nuværende udvikling får lov at fortsætte. Det mener juraprofessor Søren Friis Hansen ved CBS.
Til januar får Spillemyndigheden med en ny lov bemyndigelse til at bede teleselskaberne blokere for sites uden for EU, der tilbyder spil uden at betale afgift til den danske stat.
I forvejen har Lægemiddelstyren ved en anden lov fået bemyndigelse til at kræve sider, der sælger ulovlig medicin, blokeret.
"Det er en glidebane, når staten i stigende grad blokerer for borgernes adgang til bestemte hjemmesider," siger Søren Friis Hansen til ComON.
I tv-programmet "Deadline" i går aftes fortalte Lægemiddelstyrelsen, at man sammen med en række andre lande har været med til at lukke 13.000 hjemmesider under en aktions-uge for nylig. Der er flere blokeringer undervejs, sagde sektionsleder Kim Helleberg Madsen fra styrelsen.
Den første danske sag med et krav til teleselskaberne om at blokere for en internetsider med ulovlig medicin blev afgjort i Københavns byret så sent som i sidste måned. Her fik teleselskaberne påbud om at gennemføre en DNS-blokering af sitet www.24Hdiet.com.
"Nu hører vi, at der er tusindvis af hjemmesider, der skal blokeres. Hvis man udvider antallet af områder, hvor der sker blokeringer, så kan man hurtigt regne sig frem til, at den frie adgang til internettet vil være en saga om blot år, for så vil der sidde statslige myndigheder og overvåge nettet. Det plejer man at gøre i Kina, men det skal vi åbenbart også i Danmark," siger Søren Friis Hansen.
Han advarer mod, at grundlovens forbud mod censur kan blive overtrådt. Så længe internetudbyderne har mulighed for at tage et påbud om blokering til domstolene, er der dog endnu ikke tale om censur - isoleret set.
"I det oprindelige udkast til spilleloven var der indsat en bestemmelse om, at man kunne straffe internetudbyderne for at formidle adgang til ulovlige sites. Den bestemmelse blev taget ud af samme grund, nemlig at det var problematisk i forhold til censuren. Man lagde ansvaret for lovbruddet over på internetudbyderne. Nu kan de vælge ikke at gøre det, og der er mulighed for en retslig prøvelse. Derfor kan man ikke sige, at systemet isoleret set er på kant med grundloven. Men min pointe er, at vi efterhånden oplever, at der bliver flere og flere områder, hvor man kan lave blokeringer, og antallet af blokerede hjemmesider bliver større og større, så kan man spørge, om ikke vi nærmer os en tilstand, som minder meget om forholdene i Kina og Syrien," siger juraprofessoren til ComON.
Han tror, at der hurtigt kan komme nye områder, hvor myndighederne får blokeringsmulighed:
"Den nye regering har jo ytret ønske om at få prostitution forbudt. Så vil det jo være nærligggende at indføre blokering af internetsidder med prostiution".
Så skal et statsligt kontor jo overvåge nettet for at fange de forbudte sider?
"He he. Ja det kommer der nok en del røre om," siger Søren Friis Hansen.
Loven om blokering af spilsites træder i kraft den 1. januar.
