Berlingske Media fik ikke held til at købte et oplagt domæne til den nye radiostation 24syv.
Måske burde mediehuset have talt med Marcus Kocak, der er domain acquisition manager hos GroupNBT, der blandt andet ejer NetNames - tidligere Speednames.
Firmaets hovedforretning er rådgivning og håndtering af virksomheders domæneporteføljer, men assistance i forbindelse med opkøb af optagede domæner er blevet en voksende del af firmaets virke. Det såkaldte "second market" er i vækst, fordi det ganske simpelthen tynder ud i tilgængelige og interessante domæner.
ComON har bedt Marcus Kocak peger på nogle af de faldgruber, der kan komme i vejen for firmaers ønske om at købe et optaget domæne.
Er det kun typosquatters?
Handel med domæner er en milliardindustri. Med store og små spillere.
Marcus Kocak mener selv, at personer med omfattende domænelagre kan opdeles i to typer.
"Der er selvfølgelig cybersquatters, der udelukkende registrerer domæner på bekostning af andres varemærker for at tjene penge. De håber, at du har en økonomisk bagatelgrænse og bare betaler i stedet for at sagsøge dem," siger Marcus Kocak, der anbefaler, at man som udgangspunkt går rettens vej i den type sager.
"Vi er ikke interesseret i at handle med den type typosquatters. Det er en beskidt måde at tjene penge på, og det er en god signalværdi for firmaerne at sende, at deres firmanavne ikke er en handelsvare på nettet, så det er godt, at firmaerne i den type sager går rettens vej. Den bedste måde at ruinere dem på, er ved ikke at handle med dem," siger Marcus Kocak.
Retssager - især internationale - kan dog være så bekostelige, at det i nogle tilfælde kan betale sig at droppe prinipperne og punge ud. Hvis man vil undgå de langstrakte juridiske tovtrækkerier, så er 3.000 til 4.000 USD godt givet ud. Det er typisk de samlede omkostninger ved at føre en mærkevaresag ved WIPO, der er klagenævnet for internationale domænenavne - i stil med det danske Klagenævn for Domænenavne.
De er forretningsmænd
Men en stor del af de lukrative generiske domæner ligger i hænderne på en anden - ifølge Marcus Kocak mere seriøs - gruppe. En mindre kreds af personer, som ofte får betegnelsen "domænehajer". Men det er forkert, mener Marcus Kocak.
"Jeg plejer at kalde dem domæne-opkøbere eller domæne-investorer. Det er ikke for at forsvare dem, men det er typisk personer, der for over 15 år siden har troet på, at domæner ville blive en eftertragtet vare, mens andre stadig ikke rigtig troede på internettet. De har registreret på et tidspunkt, hvor det ikke var billigt. Det svarer til folk, der har investeret i aktier eller ejendomme," siger Marcus Kocak.
Den viden er vigtig, når man vil i dialog eller forhandle med dem.
"Den type har millioner af domæner og får op til 150 henvendelser om ugen, fra folk der vil købe dem. Så de gider slet ikke svare, hvis man ikke tager dem seriøst," siger Marcus Kocak, der har siddet med domæneindustrien i 14 år. De sidste 10 hos GroupNBT, der i dag ejer NetNames - tidligere Speednames.
Derfor kender han mange af de personer, der sidder på domænerne, og ved derfor ofte, hvad de er villige til at sælge deres domæner for - og om de overhovedet er interesseret i at sælge.
Bekend kulør
90 procent af tiden forhandler Marcus Kocak på vegne af en kunde, der gerne vil have et domæne, men som ønsker at være anonym. Enten for at holde prisen nede eller for at speede processen op.
"Der er tit folk, der spørger mig, om det ikke er unfair at presse prisen i bund ved at holde det skjult, hvem man egentlig forhandler på vegne af? Men det gør vil heller ikke. Hvis vi presser prisen helt i bund, så er det der opstår sager, hvor de utilfreds sælgere går til medierne," siger Marcus Kocak.
Derfor anbefaler han sine kunder at betale markedsprisen for et domæne.
"Det kan ofte skade mere, end det kan gavne af spille dum - altså at domænet har mindre værdi for en, end det reelt har. Oftest vil firmaer bare have det købt så billigt som muligt, men hvis man vælger den facon, så skal man tage den medfølgende risiko, at sagerne kommer i medierne og bliver kendt af konkurrenter, eller at sagerne bliver trukket ud, så det vælge vores kunder sjældent at gøre, når det kommer til stykket."
Markedsprisen har Marcus Kocak og hans kollegaer en føling for, men har man ikke berøring med markedet til daglig kan man bestille en såkaldt domain appraisal, hvor en uvildig person giver en vurdering. En form for tilstandsrapport.
Stramme regler i Danmark omkring .dk-domænet har betydet, at det er svært for andre personer at fastholde et domæne eller at kræve betaling for det, hvis et firma eller varemærke ønsker det. Derfor er meget af den danske handel med domæner forsvundet.
Men i Danmark opstår der løbende sager, hvor flere virksomheder får interesse for det samme domæne. For eksempel TDC der først forsøgte at true sig til sit nye domæne, da firmaet skiftede navn fra Tele Danmark, men som tabte sagerne og senere måtte betale en million dollars for TDC.com alene.
Købers marked
Hvis man er på udgik efter et optaget domæne, så er der grund til optimisme i øjeblikket. Ifølge Marcus Kocak har mange af domæneejerne simpelthen ikke har råd til at opretholde store portofolier i krisen. Blandet andet fordi parkerede domæner ikke skabe de samme passive indtægter som tidligere. Han skønner, at en klikpris på en dollar de sidste fem år er halveret.
"Det er købers marked i øjeblikket. Både i forhold til prisen men også bare til det faktum, at domænerne bliver sat til salg, Det gjorde de ikke for få år siden".
