Så smart var TDC's køb af Dongs fibernet

Det er i dag to år siden, at TDC købte Dongs fibernet. Læs her, hvad købet har betydet for bredbåndsmarkedet.

Artikel top billede

17. november 2009 sender TDC chokbølger igennem den danske bredbåndsbranche.
 
Et rygte, der har floreret i telebranchen i flere måneder, bliver nu til virkelighed.
 
TDC melder en tirsdag morgen, at selskabet køber det fibernet, som energiselskabet Dong har udrullet i hovedstadsregionen.
 
Prisen lyder på 325 millioner kroner, men forventes at stige med yderligere 100 millioner kroner.
 
Det er i dag, torsdag den 17. november 2011, to år siden, at TDC gennemførte købet, der gav teleselskabet ejerskab over hele fiberinfrastrukturen i hovedstadsregionen. Den region, der danner rammen om en tredjedel af alle danske hjem.
 
En forsikringspræmie
Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets kalder TDC's køb af nettet for en forsikringspræmie.
 
"Det var helt sikkert en forsikringspræmie, der var alle pengene værd," fortæller han.
 
Med købet afværgede TDC i hovedstadsregionen en trussel mod selskabets guldklump, telefon- og kabelnettet.
 
"Hvis en konkurrent fik fat i fibernettet, kunne den få fat i husstandene og senere udbygge og dermed lave et effektivt angreb ind i TDC's kabelbaserede net. Det var derfor vigtigt for TDC set ud fra en defensiv vinkel at få fat i infrastrukturen," forklarer Poul Ernst Jessen.
 
Han tilføjer, at TDC længere ude i fremtiden kan bruge nettet offensivt.
 
"TDC har for forholdsvis få penge fået adgang til en infrastruktur, som selskabet selv kan bygge videre på," siger analytikeren.
 
Poul Ernst Jessen ser det nye hurtige LTE-mobilt bredbånd - også kaldet 4G - som eneste trussel i hovedstadsregionen mod TDC's fiber-, kobber- og kabelinfrastruktur. Og det er kun på de lave hastigheder på fastnet.
 
Ifølge TDC's strategi for infrastruktur, TDC netstrategi for 2020, skal teleselskabet i år 2020 have rullet et fiberkabel forbi 500.000 af Danmarks 2,5 millioner hjem. Dog ikke nødvendigvis have tilsluttet dem.
 
Dong ville også rulle fiber forbi en halv million hjem, men projektet skulle allerede have været færdigt i 2015. Energiselskabet droslede dog ned undervejs i sit projekt, da kundebasen ikke voksede som forventet. 
 
Andre ejere ville være aggressive
Infrastrukturen havde formentlig set anderledes ud i hovedstadsregionen i dag, hvis køberne af Dongs fibernet i stedet havde været elselskaber, som ikke i forvejen ejede to kabelbaserede infrastrukturer i regionen, endte med at købe Dongs fibernet, vurderer Poul Ernst Jessen.
 
"Vi havde nok set en kæmpe udbygning af Dongs fibernet, hvis Syd Energi eller SEAS-NVE havde stået med nettet i dag. De havde både bygget nettet ud og gjort et kæmpe forsøg på at få tilsluttet flere kunder til det," siger han.
 
Elselskaberne formåede først at slå sig sammen, da TDC havde købt fibernettet. Det gjorde de, da de etablerede den fælles tjenesteudbyder Waoo.
 
Poul Ernst Jessen anslår, at omkring 20.000 hjem i dag er tilsluttet fibernettet i hovedstadsområdet, selvom der går fiberkabler forbi mere end 100.000 hjem.
 
Computerworld har spurgt TDC hvor mange hjem, der er tilsluttet, men det tal er fortroligt.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland