Kan kunderne finde din webside med deres mobil?

Vi ændrer søgevaner, når vi laver søgninger på mobiltelefonen. Er din hjemmeside forberedt på det?

Artikel top billede

(Foto: unknown)

Du er måske en af dem, der kan prale af, at din virksomhed ligger i toppen af Google på alle de vigtige søgninger.

Men gør din virksomhed mon også det, når kunderne søger på deres mobiltelefon?

Det er en relevant overvejelse, som du bør gøre dig. Især set i lyset af, at PC World Business Center tidligere har skrevet, at søgninger på mobiltelefoner og tablets er på vej til at overhale søgninger foretaget med traditionelle computere.

Og ifølge den amerikanske journalist og forfatter Jeff Haden, der skriver for magasinet Inc, bør du kalkulere med, at der er stor forskel på, om dine potentielle kunder forsøger at finde frem til dig via en mobil enhed eller en traditionel computer.

1. Folk søger anderledes på deres mobil

De fleste mennesker skriver hurtigere, når de sidder foran en computer med et rigtigt keyboard, end hvis de søger med en mobiltelefon.

Det afspejler sig ifølge Jeff Haden også i den måde, de formulerer deres søgninger på. På en mobiletelefon er folk mere tilbøjelige til at gøre deres søgninger kortere.

Eksempelvis vil folk, der skal have nye dæk på deres bil, skrive "hvad koster fire vinterdæk", hvis de laver søgningen på deres computer. Mens folk, der søger på deres smartphone, vil være mere tilbøjelige til at skrive "vinterdæk pris".

Derfor bør du overveje, om din søgeoptimering afspejler, at folk i fremtiden oftere vil bruge kortere søgeord, mens længere søge-sætninger vil blive mindre fremherskende.

2. Mobil-brugere er utålmodige 

Når folk søger efter ting på deres mobiltelefoner, er det som regel, fordi de leder efter noget, som de mangler netop nu, mener Jeff Haden.

Det kan eksempelvise være, at du står med mobiltelefonen i hånden og skal finde en bestemt butik, et telefonnummer eller et produkt, som du er desperat efter at få fingrene i. 

Har du eksempelvis en hjemmeside, der har masser af indhold og retter sig mod folk, som har masser af tid til at læse og researche, før de køber, bør du måske omtænke den strategi i fremtiden.

Kan iPhone-Siri ændre vores søgevaner?


3. Det skal være kort og hårdt

Ifølge Jeff Haden er der mange virksomheder, der tiltrækker besøgende ved at fylde hjemmesiden op med gratis indhold, der kan hjælpe potentielle kunder med forskellige problemstillinger. 

Det sker ud fra en filosofi om, at når kunden har fået hjælp og fået svar på sine spørgsmål, vil vedkommende ofte vælge at betale for at få en fuld og færdigpakket løsning hos virksomheden. 

Men den slags indhold er det ikke sikkert, at mobillæserne vil æde. En side med masser af links, videofiler og lignende indhold vil simpelthen blive opfattet som for overvældende og tungt på en mobiltelefon. 

4. Stemme-søgning skaber ændringer 

I dag har både Apples iPhone, Windows Phone og Android-telefoner indbygget stemmestyring, der ogør det muligt at lave søgninger via stemmekommandoer. 

Men hvor mobilbrugerne som nævnt vil være tilbøjelige til at lave korte og simple søgninger, kan netop udviklingen inden for stemmestyring trække i den anden retning. 

Det skyldes blandt andet, at Apple med iPhonens Siri-system forsøger at skabe en illusion af, at du taler med en virkelig person, der forstår almindelig dagligdags sprog. Derfor vil du også være tilbøjelig til at give kommandoer i et almindeligt talesprog og ikke i et typisk "søgemaskine-sprog".

Eksempelvis mener Jeff Haden, at hvis han søger efter nye reservedele til sin bil, vil han være tilbøjelig til at spørge Siri: "Hvor kan jeg finde en renoveret drivaksel til en Chevy fra 57?"

Mens han på søgemaskine-sprog vil skrive noget i stil med: "drivaksel Chevy 57 renoveret."

Test din hjemmeside

Men hvis du selv vil sikre dig, at din virksomhed stadigvæk er smuk på Google og attraktiv for de besøgende, kan du starte med at teste, hvordan din eksisterende hjemmeside ser ud på en mobiltelefon.

Og derudover kan du overveje at gøre brug af en af disse gratis mobil-hjemmesider.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job