Selvlært tossehoved.
Sådan beskriver den 38-årige autodidakte computerbygger, Marius Victor Bach, sig selv.
Siden de helt unge år har han nemlig ikke kunne ladet være med at skille transistorradioer og andre spændende dingenoter ad.
"Siden er det kun gået nedad bakke," smiler Marius Victor Bach, som er uden nogen egentlig uddannelse og derfor efter eget udsagn familiens sorte får.
For i over 100 år har alle mændene i slægten enten været ingeniører eller atomfysikere.
For nyligt har Marius imidlertid leveret en selvbygget supercomputer til Lasse Spang Olsen-filmen 'Den Sidste Rejse', hvor Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard spiller hovedrollerne. Store amerikanske producere har også haft bud efter det selvlærte tossehoveds maskiner.
Den lydløse supercomputer
Marius Victor Bachs professionelle liv som nørd starter for alvor den 1. januar 1992, hvor han beslutter sig for at optimere Mac-computere til musikindustrien.
"En af mine udfordringer var at skabe en maskine, som brugeren ikke opdager er i gang med at arbejde. Det gælder både med hensyn til larm, og når de crasher. Så mit udgangspunkt var at bygge en computer, som man ikke kan høre, eller som ville volde problemer af nogen art," forklarer Marius Victor Bach til Computerworld.
Dengang var han en 19-årig konsulent i musikbranchen og byggede blandt andet lydstudier.
Samtidig gik han rundt med en solid mavefornemmelse af, at computere i fremtiden ville blive omdrejningspunktet for musikoptagelser
"Folk grinede ad mig dengang, fordi alle svor til de store spolebåndoptagere, som man næsten ikke kan få fat i den dag i dag," fortæller Marius Victor Bach.
Alligevel gik han i gang med at splitte Mac-kølesystemerne ad og installerede mindre støjende blæsere, der kunne optimere computernes performance.
"Min første maskine løb 7,8 megahertz, og dengang kunne bare en halv megahertz betyde alverden på en maskine, så optimering var min første interesse," fortæller den autodidakte computerbygger.
Bygger sin første maskine til to millioner
Da World Wide Web blev udbredt i midten af 1990'erne begyndte han at søge informationer på nettet. Her fik han etableret kontakt til andre computerbyggere, hvilket var de første spæde skridt ind i selvbyggerbranchen.
For fem år siden gav modificeringerne ham blod på tanden til at bygge sine egne specieldesignede computere hjemme på sit skrivebord ved hjælp af håndkraft. Siden har han solgt godt 20 af sine hjemmebyggede maskiner.
Den allerførste computer stod i omkring to millioner kroner i komponenter, da han eksperimenterede sig frem og samtidig måtte køre i pendulfart mellem skrivebordet og genbrugsstationen, når komponenterne brændte sammen.
Det tog tre et halvt år med tests og afsvedne dele, før han fandt formlen. De 20 Marius-computere er blevet bygget i det seneste år, hvor han tilpasser maskinernes specifikationer ud fra kundernes ønsker.
Samtidig ønsker han at gøre det muligt altid at trimme og tilpasse maskineriet, så det også passer til kundernes fremtidige behov.
"Jeg har altid været frustreret over, at en ny fabrikscomputer nærmest var forældet, når man købte den. Mine maskiner er bygget modulært op, så de enkelte komponenter altid kan skiftes ud, og selve maskinen hele tiden kan forbedres og opgraderes," siger Marius Victor Bach om sine computere.
Sådan bygger Marius supercomputere
Hvordan bærer han sig så ad med at bygge sine maskiner?
Blæsere 20 gange så dyre som i en MacBook
Først og fremmest tager han udgangspunkt i sin prototype og kobler sig derefter på indkøbsaftaler hos hardware-producenter, da eksempelvis en chip-producent som Intel har et mindstekøb på 1.000 processorer.
Og i indkøbsfasen er det ligesom med god mad - computerne bliver kun optimale, hvis Marius Victor Bach blander de bedste og rigtige råvarer sammen.
"To plus to kan lige pludselig give fem, hvis der er manglende kontrol med kølingen og processoren, eller RAM-kredsene bliver overophedede over længere tid, som det sker i film- og musikbranchen. Derfor er køling ekstremt vigtigt for mig," fortæller Marius Victor Bach.
Han eksemplificerer sine kølerindkøb med en sammenligning mellem kølerne i en MacBook og en Marius-computer, der cirka fylder halvanden gang så meget som en MacBook Pro.
"Mine blæsere koster 200 kroner stykket, og en blæser på en Mac koster under 10 kroner. Med de dyrere blæsere flytter jeg mere luft og køler bedre, så man kan skrue ned for blæsehastigheden, hvilket resulterer i en computer med mindre eller slet ingen støj og langt mere stabilitet," siger han.
På en standard Marius-computer er der derfor omkring seks blæsere, der er fordelt på to 140 millimeter CPU-blæsere, en 220 millimeter blæser til at skubbe luften ud af maskineriet, en 120 millimeter blæser til at få frisk luft ind i computeren og så hjemmemodificerede blæsere til grafikkortet.
"Problemet med køling er ofte, at det støjer og er dyrt. Hvis man vil have prisen ned, så ryger støjen desværre også op. Jeg går lidt i den modsatte retning," lyder det fra Marius Victor Bach.
Kan alle bygge en Bentley?
Når han har indkøbt alle dele lige fra grafikkort, memorykredse og chassiser, så starter det egentlig samlingsarbejde.
"Der, hvor jeg kommer ind i billedet, er selve styringen af processoren, kølingen og de forskellige controllere på bundkortet, hvor jeg kan optimere på de forskellige dele, så maskinen kører mest optimalt," forklarer Marius Victor Bach, som ikke selv betegner sine maskiner som supercomputere, men derimod som super work stations
Han fortæller, at hans kunder i musikindustrien ofte bruger Macs i forvejen. Men de er ofte løbet ind i problemer med larm fra blæsere og selve computerkræfterne, der ikke er kraftige nok på almindelige Mac-computere.
Og så er der lige noget med strømmen.
"Min egen Mac bruger 300 watt i timen, når den står standby. Min egen hjemmebyggede maskine har et standby-forbrug på under 120 watt," siger Marius Victor Bach.
Ifølge den selvlærte computerbygger har hans Marius-computer en udnyttelsesgrad på elektriciteten på 92 procent, mens eksempelvis Apple- og Dell-maskiner ligger nede på omkring 60 til 70 procent, da resten bliver futtet af på varme.
"Man kan helt kort sige, at når man benytter den bedste indmad, så får man også den bedste udnyttelsesgrad," lyder forklaringen fra Marius Victor Bach, som fortæller, at det kræver noget særligt for at bygge supercomputere hjemme på skrivebordet.
"Alle kan bygge en sæbekassebil, men det kræver lidt ekstra at bygge en Bentley. Det er lidt det samme, der gælder i computerbyggeriet. Og så koster det for øvrigt kassen at bygge computere, der er helt oppe i det røde felt," fortsætter han.
Marius går til filmen
Senest har Marius Victor Bach så koncentreret sig om at bygge en computer, der kunne bruges i filmindustrien med det formål, at maskinen skulle kunne levere en hel spillefilm fra A til Z.
Det mål nåede han, da en af filminstruktøren Lasse Spang Olsens special effects-folk fremviste en lignende computer, der er bygget af Marius Victor Bach.
I første omgang rynkede Lasse Spang Olsen dog bare på næsen.
"Jeg gad simpelthen ikke, fordi computere ikke interesserer mig særlig meget, og jeg havde heller ikke råd til at købe en ny klippecomputer," siger Lasse Spang Olsen til Computerworld.
Det var først, da komponisten til instruktørens seneste film, 'Den Sidste Rejse' insisterede på, at Lasse Spang Olsen skulle møde manden bag Marius-computerne, at tingene faldt i hak.
"Så mødte jeg Marius, der er indbegrebet af en computertosse, og jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg kvit og frit kunne afprøve en spritny computer til 80.000 kroner helt gratis, så ville det da være dumt, hvis jeg takkede nej til det," siger filminstruktøren om, hvordan samarbejdet opstod.
Kunne frit vælge special effects
Ifølge instruktøren ændrede computeren store dele af filmen.
Alene med sin processorkraft imponerede computeren den erfarne instruktor, da den renderer - eller bygger - en hel spillefilm på halvandet minut med live-rendering, hvilket ellers normalt tager over en uge.
Store navne på vej til kundelisten
Udover den effektive rendering har Marius-computeren også bidraget til en hurtigere og billigere arbejdsgang på 'Den Sidste Rejse' med farvekorrektioner og special effects.
"Normalt ville man klippe filmen sammen i sit klippeprogram, og derefter sende den til farvekorrektion på et laboratorium og så indsætte computertricks fra et helt tredje program fra en computer, der koster 9.000 kroner i timen at leje," siger filminstruktøren.
Med Marious-computeren har Lasse Spang Olsen undervejs helt tiden kunnet se det endelige resultat med det samme og eventuelt tage enkelte scener om allerede dagen efter, hvis noget gik galt i den oprindelige scene.
"Når det kommer til CGI (computer-genererede special effects, red), så er det altså helt perfekt, at man med det samme kan se, om det virker, eller om vi skal skyde scenen igen. Og på Marius' computer kunne jeg vælge frit på CGI-hylden," siger Lasse Spang Olsen.
Sparer fire millioner kroner
Han fortæller, at han brugt special effects for en værdi af tre til fire millioner kroner ekstra i 'Den Sidste Rejse' i forhold til budgettet, fordi computeren simpelthen inviterede til det.
"Ja, de fire millioner kroner kunne jeg desværre ikke proppe i lommen, men det ville være prisen, hvis vi skulle have lavet CGI'en på helt traditionel maner. Da jeg fik Marius' maskine mellem hænderne, så skrev jeg simpelthen dele af manuskriptet om, så der kom flere special effects med," lyder det fra Lasse Spang Olsen.
Marius-computeren gjorde det altså muligt at få langt flere special effects med uden at budgettet blev overskredet.
Lasse Spang Olsen fortæller, at professionelle filmfolk oftest klipper film i enten Final Cut på Mac eller i Avid på pc. Ifølge Lasse Spang Olsen er Final Cut dog på visse punkter firkantet, fordi programmet "i virkeligheden er til at klippe feriebilleder i", mens Avid i høj grad mangler farvekoordinering og effekter.
"Marius har så taget det bedste fra Mac- og pc-verdenerne og mikset det på en måde, så man får et meget fleksibelt program, der kan bygge ting, som slet ikke er beregnede til at blive bygget," forklarer Lasse Spang Olsen.
Kan få hovedrolle i Hollywood
Den garvede filminstruktør spår Marius Victor Bachs hjemmebyggede computer og andre lignende maskiner en stor fremtid inden for filmverdenen.
"Billige danske film ligner jo også noget derefter, og derfor kan farvekorrektioner og special effects på stedet redde lidt af skindet. Ja, selv almindelige personer kan lige pludselig producere professionelle film hjemme i soveværelset med sådan en maskine," fortæller Lasse Spang Olsen.
Han fortæller, at han for et års tid siden var i Hollywood for at arbejde med stunt på Spiderman 4-filmen. Der så han, at alle sad og klippede i Final Cut Pro på Mac-computere.
"Godt nok er den amerikanske filmindustri stokkonservativ, men den forstår nok godt i dollar, hvad det betyder at se farvekorrektioner og CGI udført live frem for at skulle betale 30.000 kroner i timen for at få udført special effects," siger Lasse Spang Olsen.
Marius Victor Bach er naturligvis meget interesseret i, at hans computere får et internationalt gennembrud i Hollywood-regi.
"Jeg er selvfølgelig helt frisk på ideen, for det kunne være fantastisk sjov at skulle bygge noget, som jeg selv kan se bagefter i biografen," siger Marius Victor Bach.
At lægge processorer til de kendte er dog ikke helt nyt for den danske computerbygger, der allerede har leveret en maskine, som er blevet brugt til musik-indspilninger af den amerikanske superstjerne Lady Gaga.
Og senest har han fået, hvad han selv kalder 'en særdeles spændende henvendelse'.
"Jeg er blevet kontaktet af et par amerikanske superproducere med navne som Madonna, Jennifer Lopez og Mariah Carrey i stalden, som har vist sig nysgerrige. Men jeg kan desværre ikke fortælle, hvem de interesserede købere er," siger Marius Victor Bach.
