Selvom piratkopiering og håndhævelse af ophavsret sjældent forbindes med firmaers strategiske overvejelser, så kan der være god grund til, at danske selskaber holder øje med SOPA - den skrappe amerikanske piratlov, som er på vej i kongressen.
SOPA (Stop Online Piracy Act) og andre tiltag fra den amerikanske rettighedsindustri kan nemlig godt få uheldige konsekvenser for danske firmaer og organisationer. Det siger IT-advokat Martin von Haller Grønbæk, partner i advokatfirmaet BvHD.
"Det er en lov, der - hvis vedtaget i sin nuværende form - kan ramme danske virksomheder på to måder, direkte og indirekte," siger han om SOPA.
First we take Manhattan....
Indirekte vil man kunne mærke virkningerne herhjemme, når amerikanerne forsøger, at få bestemmelserne i SOPA til at gælde i andre lande - hvilket de altid vil gøre, mener Martin von Haller.
"Det er næsten altid sådan, at den lovgivning, der starter i USA, på et eller andet tidspunkt vil blive forsøgt gennemført i EU og dermed Danmark, fordi amerikanerne forsøger at gøre det gennem WTO (World Trade Organization) og så ned gennem EU-systemet," siger han.
Den direkte indflydelse fra SOPA vil man kunne mærke det øjeblik, at en amerikansk rettighedshaver finder materiale på et dansk site, som amerikanerne mener, at de har ophavsretten til og ikke har givet lov til at anvende.
"Det fremgår ret klart af SOPA-udkastet, at hvis et udenlandsk site har krænket et amerikansk firmas ophavsret, så kan dette kræve, at søgemaskine-udbydere fjerner det udenlandske site fra søgeresultaterne. Det samme gælder betalingstjenster som f.eks. Paypal og reklametjenester som Google Adsense," siger Martin von Haller.
Uklart om du bryder loven
"Hvis man på det udenlandske site ikke mener, at man har noget ulovligt liggende, så går jeg ud fra, at man har mulighed for at bestride kravet overfor de amerikanske myndigheder. Men det kommer jo så til at foregå i USA," siger it-advokaten.
Mange vil sikkert mene, at SOPA ikke er relevant for dem, fordi de ikke lægger ulovligt materiale på deres website. Men kan et firma altid være sikker på, at det ikke kommer i karambolage med copyrightlovgivningen?
Ophavsretsloven er ekstremt kringlet
"Det kan man ikke. Selv for de mest pertentlige virksomheder og håndhævere af ophavsret, kan man finde eksempler på, at de på et tidspunkt har handlet i strid med ophavsretslovgivningen. Lovgivningen i Danmark er ofte svær at forstå, og den er endnu mere kringlet i USA," siger Martin von Haller.
Han peger på, at SOPA indebærer, at man kan fjerne det materiale, som, en rettighedshaver mener, krænker vedkommendes ophavsret, og dermed undgå de skrappe sanktioner:
"Men som jeg forstår det, så er SOPA så vagt formuleret, at der ofte er situationer, hvor der let kan argumenteres for og i mod, at der foreligger en krænkelse. Og i den slags situationer må man som kommerciel virksomhed tage en cost benefit analyse og vurdere, om det kan betale sig eller ej at forfægte sagen. Så vil man meget ofte ende med det resultat, at det er billigst bare at slette indholdet."
Martin von Haller mener, at det er en overordnet og meget uheldig tendens, at rettighedshaverne ikke længere gør det, der burde være det normale, nemlig at sagsøge dem, som, man mener, har foretaget sig noget ulovligt. I stedet retter de skytset mod mellemmændene, internetudbyderne og andre tjenesteudbydere.
Når dommeren er kommerciel
"Ud over det problematiske i, at man ikke går efter dem, der er de egentlige ophavsretslige krænkere, så lægger man med SOPA op til, at det ikke er en domstol, der skal foretage vurderingen af, om der er foretaget en krænkelse eller ej. I stedet skal det være en privat, kommerciel aktør, som vurderer sagen. Dermed vil vurderingen blive fortaget ud fra, hvad der kan betale sig," siger han.
At ophavsretskrænkelse i første instans ikke skal afgøres af en uvildig dommer men af en kommerciel part, kan få store konsekvenser - også for danske virksomheder, mener Martin von Haller:
"Hvis en stor virksomhed beder en internettjeneste om at fjerne noget, som faktisk tilhører en lille virksomhed, så vil internettjenesten sikkert først vurdere, hvem de er mest bange for. Det er en meget problematisk situation, at man lader en tredjemand og kommerciel aktør fungere som både dommer og udøvende magt på det her område," lyder det fra it-advokaten.
Glidebanen
Han mener, at de advarselsbreve, som Kulturministeren i øjeblikket overvejer at udsende til danskere mistænkt for piratkopiering, er udtryk for samme problemstilling.
Lovlydige kunder betaler
"Det er en glidebane, som man har været inde på et stykke tid, og det er ret problematisk. Hvis mit site anklages for at have ulovligt indhold, så er det jo ikke mig, de kontakter. Det kan godt være, at de gør det oprindeligt, men måske kan de ikke få mig til at tage det ned, fordi jeg er måske befinder mig i et helt andet land, men så kan de kontakte Paypal og sige, at der skal lukkes for betalinger til Martins website".
"De kan kontakte Google og bede dem lukke for de reklametjenester og søgerobotter, der kommer hen til mit site, fordi der foregår noget angiveligt ulovligt. Og de her tjenester skal nu vurdere, om det kan betale sig for dem at fortsætte med at handle med Martins website. Det kan det ikke, for så får de en søgsmål på halsen og skal bruge en masse penge på advokatomkostninger - blot for at føre en sag på mine vegne. Uden at en dommer har taget stilling til, om jeg har foretaget mig noget ulovligt eller ej," siger Martin von Haller.
Den eneste grund til, at Google og Paypal kunne tænkes at forsøge at føre sagerne på vegne af deres brugere/kunder, kunne være, at brugerne i protest forsvandt over til konkurrerende tjenester, påpeger Martin von Haller.
Men deres eventuelle udgifter til retssager ville de skulle inddrive et sted, og det sted er alle de øvrige brugere:
"Når man på denne må lægger besværet over på tredjemand, så skal tredjemand jo på en eller anden måde have pengene ind, og det bliver så fordelt hos brugerne af den pågældende tjeneste. Det betyder altså, at alle lovlydige brugere kommer til at betale for noget, som det i virkeligheden burde være rettighedshavernes opgave at ordne," siger Martin von Haller.
Når en internetudbydere iflg SOPA forslaget skal vurdere, om han vil efterkomme en take down notice, så vil han ikke vurdere, om det er rimeligt eller ej, men på, at hvis han ikke gør det, så udsætter han sig for hæftelse og ansvar, og de forventede omkostninger han kan få ved at forsvare sig mod take down, de står slet ikke mål med, hvor let det er bare at lukke ned for den pågældende side.
Vil det ændre SOPA afgørende, hvis detaljen om DNS-blokering bliver taget ud?
"Ja noget af det tekniske omkring DNSsec ville, men ikke i forhold til Paypal og Googles søgemaskiner og reklamenetværk. Det ville da gøre SOPA lidt bedre, men efter min opfattelse er det stadig en meget problematisk lovgivning," slutter it-advokaten.
