Artikel top billede

Dansk it-historie: Her er KMD's turbulente liv

En af Danmarks største it-virksomheder blev sat til salg, men nu forlyder det, at salget pludselig er afblæst. Læs om KMD's lange, omtumlede liv her.

Historien om KMD starter næsten helt tilbage tilbage ved it-verdenens Adam og Eva.

I hvert fald udvikler kommunernes fælles it-selskab sig nærmest med lynets hast fra start.

Den digitale eksplosion i samfundet i 1980'erne og 90'erne pumper naturligt selskabets aktiviteter endnu mere op i rekordfart.

Og efter årtusindeskiftet bliver italesættelsen af kommunernes "guldkalv" mere og mere udbredt.

For kommunerne spytter millioner og atter millioner af kroner i selskabet, der formelt er ejet af KL, Kommunernes Landsforening, og KMD sidder reelt på langt størstedelen af it i kommunerne.

Men i 2008 går den ikke længere.

En lov vedtaget på Christiansborg tvinger kommunerne til at sælge KMD.

Det sker til pensionskæmpen ATP og kapitalfonden EQT for i omegnen af 1,8 milliarder kroner.

Monopolist slippes løs

Med i handlen følger en såkaldt transitionsaftale, der blandt andet skal sætte loft på priserne på de mange monopol-systemer, som KMD også efter salget leverer til landets kommuner.

Kommunerne er med andre ord fortsat dybt afhængige af KMD.

Alene i 2011 udgjorde kommunernes betaling til KMD for monopol-systemer 1,1 milliard kroner.

Imidlertid fulgte bygninger og grunde ikke med i den store handel.

Kombit fødes

Næsten samtidig med salget opretter kommunerne et nyt it-selskab, Kombit.

Kombit sættes i verden for blandt andet at holde KMD i ørerne og sørge for, at transitionsaftalen overholdes.

Samtidig ejer tre datterselskaber under Kombit de grunde og bygninger, hvor KMD lejer sig ind i en årrække.

Millionerne ruller altså også fra det nu private selskab, KMD, tilbage til kommunerne i Kombit-regi.

Men pludselig går det galt.

Monopol-status skaber bøvl

I tiden efter salget dukker to typer af tendenser op til overfladen.

Den ene er, at nogle kommunale embedsmænd fortsat har et lidt for tæt forhold til KMD, der nu på alle leder og kanter skal behandles som alle andre private it-virksomheder.

Tiden, hvor KMD lidt groft sagt mentalt blev opfattet som kommunens interne it-afdeling, er slut.

Alligevel får en stribe kommuner tæv af Konkurrencemyndighederne for at vælge KMD ved at tegne kontrakter for op imod to milliarder kroner uden om udbud på et område, hvor der faktisk er konkurrence.

Sagen blev ikke mindre pinlig af, at flere kommunale embedsmænd skulle finde plads i kalenderen til landskampe, golfturneringer og rock-koncerter med mere på KMD's regning.

Hvad med monopol-priserne?

En anden tendens er en stigende utilfredshed omkring KMD's gøren og laden på monopol-området.

Store kommuner er sure over varslede prisstigninger på over 50 procent.

Samtidig spekuleres i, hvordan KMD reelt forvalter sin monopol-status på visse områder contra dets aktiviteter på konkurrenceudsatte områder.

Noget Konkurrencestyrelsen også kaster sig over at undersøge, men styrelsen frikender it-giganten, der dog får nogle drøje hug alligevel.

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, beklager da også KMD's adfærd.

Men her stopper gnidningerne mellem KMD og kommunerne, der fortsat udgør selskabets langt største kunde-gruppe, ikke.

Sådan eskalerer konflikten

Kombit fortsætter sit arbejde med at assistere kommunerne i deres forretninger med KMD, der i 2012 i øvrigt når en omsætning på 4,2 milliarder kroner.

Imidlertid påpeger KMD allerede i 2009 overfor kommunerne, at pris-oplysninger er at betragte som fortrolige, og at de ikke må udveksles til højre og venstre.

Vupti - ny bruger af it-systemer

Ud af det blå vedtages en ny lov, der også påvirker forholdet mellem KMD og kommunerne.

For oprettelsen af Udbetaling Danmark, der skal ligge under ATP, betyder, at mange af de opgaver, som kommunerne varetager i dag, flyttes.

Dertil kommer, at de fem supercentre skal bruge flertallet af de monopol-systemer, som KMD leverer til kommunerne.

Det skaber aktivititet hos både Kombit og KL, der nu kræver genforhandling af transitionsaftalen og vil udveksle pris-oplysninger, så der ikke sker en dobbeltbetaling.

KL's daværende formand Jan Trøjborg (S) går personligt ind i sagen og orienterer landets kommunaldirektører.

Milliard-forhandling droppes

Løsningen bliver dog i første omgang, at ATP og Udbetaling Danmark indlemmes under transitionsaftalen.

Herved beskyttes Udbetaling Danmark også imod store prisstigninger fra KMD på monopol-systemerne, som kommunerne altså årligt betaler omkring en milliard kroner for.

Grimt slagsmål for åbne gardiner

KMD's ejere med EQT i spidsen ønsker ifølge flere kilder, at selskabet skal sælges videre omkring sommeren 2012. Morgan Stanley og Nordea sættes til at styre salgsprocessen.

Også de interne løn-ordninger hos KMD toptunes til et kommende salg.

Men konflikten med kommunerne ekskalerer voldsomt.

For pludselig fyger beskyldninger om uacceptabel opførsel af KMD igennem luften.

Kombit og KL vil død og pine have lov til at sammenligne KMD-priser på tværs af kommuner. Og det skal være nu.

Vrede kommuner

En vred Jan Trøjborg går i rette med KMD, der omvendt argumenterer for, at en udlevering af priser til Kombit vil være et brud på konkurrenceloven, da Kombit er at betragte som konkurrent.

Et argument som Kombits direktør Hans Berthelsen kalder "sludder og spin."

Kombit truer blandt andet med en voldgiftssag imod KMD.

Til sidst ender det med, at KMD udleverer priserne under nogle givne betingelser, ifølge selskabets egen melding til kommunerne.

Truer med ny retssag

Men knap har Kombit tygget datamaterialet igennem, inden det hele bryder løs igen.

Kombit beskylder nu KMD for at have hævet priserne på dets systemer med 50 til 60 procent.

Og nu vil man hive KMD i retten og kræve 100 millioner kroner, fordi de gældende aftaler ikke er overholdt.

Noget som KMD blankt afviser.

Men sagen kan næsten ikke komme mere ubelejligt for KMD, der altså står midt i en salgsproces, der spidser til med en "final round."

Er salget overhovedet afblæst?

Ifølge Politiken har KMD-ejerne ATP og EQT forsøgt at sælge selskabet for markant mere end de omkring 1,8 milliarder, som KL i sin tid solgte KMD for.

"...i flere måneder har ejerne forsøgt at få solgt it-selskabet for et tre gange så højt beløb, men nu har de måttet sande, at buddene ikke var interessante nok," lyder det i Politiken i denne uge.

Sagt på en anden måde: KMD-ejerne kunne simpelthen ikke sælge selskabet for 5,2 milliarder kroner, ifølge Politiken.

Final round

Forløbet op til de afgørende beslutninger har ifølge en artikel fra 9. maj 2012 fra MergerMarket været, at to bydere har været med i "the final round." 

"Nordic Capital har allieret sig med Goldman Sachs Private Equity, mens Advent International flyver solo i konkurrencen om aktivet," skriver MergerMarket.

Angiveligt skulle det svenske firma Aditro være en del af porteføjlen hos Nordic Capital, og derfor vil der kunne trækkes nogle synergier ud af et opkøb.

MergerMarket mener at vide, at kun et begrænset antal deltagere bød i første runde, som skulle være foregået i april måned.

Det selvom et hav af navne er blevet bragt på banen.

Deadline?

Final round-bud skulle være engang omkring juni, men i maj var der ikke sat en endelig dato, skriver MergerMarket. 

Men skal man tro Politiken, så er salget altså nu afblæst.

Den ønskede pris blev slet ikke ramt.

KMD's bestyrelsesformand Vagn Sørensen, KMD-ejerne ATP og EQT har dog ikke ønsket at kommentere oplysningen, som kaldes "rygter".

Den kommende tid vil vise, hvordan næste kapital i KMD's turbulente liv skal udforme sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere