Cyanid i et æble?
Alan Turing betragtes af mange som en helt. Han regnes som manden, der brød tyskerne Enigma-kode under anden verdenskrig og betragtes desuden som en af den moderne computers fædre.
Men samtidig er Alan Turing også omgærdet af mystik og turbulens ikke mindst på grund af sin homoseksualitet og mystiske selvmord som 41-årig.
Netop det mystiske selvmord 7. juni 1954 kommer nu igen til debat, skriver engelske BBC. For når man i Oxford på lørdag fejrer somputergeniets 100-års dag, vil Turing-eksperten professor Jack Copeland fremlægge nye dokumenter, der sår tvivl om, hvorvidt Alan Turing rent faktisk begik selvmord.
Tilbage i juni 1954 fandt Turings husholderske ham død i hans værelse med et halvt spist æble liggende ved siden af sengen. Ved det efterfølgende ligsyn bliver det karakteriseret som selvmord. Man konstaterer at Turing er død af cyanid-forgiftning og tilskriver det, at han Turing selv har puttet cyanid i et æble, som han så efterfølgende har spist.
At Alan Turing lige netop skulle begå selvmord ved at spise et forgiftet æble, understøttes tilsyneladende af en historie om, at Alan Turing var besat af historien om Snehvide og de syv dværge. Og at han af netop den grund valgt at spise et forgiftet æble, for at undgå retsforfølgelse som følge af sin homoseksualitet.
Professor Jack Copeland mener dog, at andre faktorer sår alvorlig tvivl om den teori. Han påpeger at det ikke var et engangstilfælde, at Alan Turing spiste et æble før han gik i seng. Det var noget han gjorde hver aften. Og han spiste rent faktisk altid æblet færdigt.
Læs mere om Truing:
- Krig om Enigma-knækkerens dokumenter
- Kodeknækkernes dokumenter digitaliseres
- Sen undskyldning til computerpioner
Men det hvor Jack Copeland virkelig slår ned på er, at det halve resterende æble aldrig blev undersøgt for rester af Cyanid.
Andre faktorer, der tyder på at Alan Turing ikke begik selvmord, er at han efterlod sig en seddel på sit natbord med ting han skulle tage sig af, når han kom tilbage fra et weekend-ophold.
Professor Copeland påpeger også, at retsmedicineren til ligsynet ved Alan Turings død måske var forudindtaget. "Hos en mand af denne type, ved man aldrig hvor hans mentale processer fører ham hen," udtalte retsmedicineren ved ligsynet.
Udtrykket "en mand af denne type" blev ikke uddybet, men skal nok ses i sammenhæng med at Alan Turing stod overfor retsforfølgelse på grund af uterlig opførsel.
Selvmord, mord eller uheld?
Krigshelten Alan Turing var nemlig indtil flere gange kommet i myndighedernes søgelys fordi han boede sammen med en mandlig elsker.
Faktisk havde Alan Turing indvilliget i kemisk kastraktion. fordi hans homoseksualitet var årsag til at han mistede sin stilling ved det matematiske institut på Manchester Universitet. Hvilket betød at han ikke længere havde adgang til en af verdens på daværende tidspunkt ganske få computere.
Blandt andet det faktum, at Turing havde indvilliget i kemisk katraktion og i øvrigt blev rapporteret som værende i godt humør, mener professor Jack Copeland taler imod, at Alan Turing begik selvmord.
Men hvis det ikke var selvmord, hvordan døde Alan Turing så?
Mord synes udelukket. Men med baggrund i sin nye research mener professor Jack Copeland, at det lige så godt kunne have været et uheld, som et selvmord.
For Alan Turing havde cyanid i sit hus, som han brugte til eksperimenter med elektrolyse og til at forgylde skeer. Og ifølge Copeland var det en kendt sag, at Alan Turing var skødesløs, når han eksperimenterede. Han havde flere gange fået elektrisk stød. Det var en kendt sag, at han ofte smagte på kemiske komponenter for at identificere dem.
Derudover kunne Alan Turing ved et uheld have indåndet cyaniddampe, mens han eksperimenterede med elektrolyse. Rummet, hvor han eksperimenterede, var nemlig ikke særlig stort, og ifølge beretningerne lugtede det af cyanid efter han var fundet død.
Og netop ved indånding af cyanid går der længere tid, før giften kommer ind i kroppen, hvilket kan forklare, at han ikke døde før efter han havde taget en bid af sit natæble, lyder forklaringen fra professor Jack Copeland.
Det sammenholder Jack Copeland, med flere beretninger om, at Alan Turing var udadvendt og i godt humør i tiden op til sin død.
Professor Jack Copeland, der er direktør for Turing Archive for the History of Computing, fremhæver overfor BBC, at det ikke er hans mission, at negligere den forfølgelse Alan Turing var udsat for på grund af sin homoseksualitet, men at gøre opmærksom på den mangelfulde efterforskning, der fulgte efter Alan Turings død. Hvor netop Alan Turings homoseksualitet blev et hovedargument, for at han havde en grund til at begå selvmord.
"Turing var forfulgt, men han forblev i godt humør og tog tungene humoristisk. De faktiske forhold omkring hans død vil formentlig for altid være uklare. Måske skulle vi i stedet trække lidt på skulderen og fokusere på Turings liv og hans ekstraordinære arbejde," siger Jack Copeland til BBC.
Læs mere om Truing:
