Forlag græder: E-bøger bliver revet væk på bibliotekerne

Bogbranchen frygter for konkurrencen fra bibliotekernes "eReolen," der har mangedoblet udlånet.

Artikel top billede

Danskerne er begyndt at få øjnene op for de læseoplevelser, man kan hente i en handy e-bog. Men foreløbig er det kun på folkebibliotekerne, at ebøgerne boomer.

Bibliotekerne lancerede sidste år sitet "eReolen," der er et fælles forsøgsprojekt, der skulle skærpe lånernes appetit på elektronisk litteratur af den downloadede slags.

Forsøget må siges at være lykkedes: eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads, altså udlån, fra knap 20.000 om måneden, til knap 90.000. I alt blev der i de første ni måneder downloadet næsten en halv million bøger fra eReolen.

De færreste bogforlag vil ud med, hvor mange danske e-bøger, de sælger, men de fleste indrømmer, at det er meget få.

Frustrationen over, at kunderne ikke gider købe e-bøger i boghandelen, men gerne vil låne dem på biblioteket, er til at få øje på.

"Man kan se, at det danske e-bogsmarked på ingen måde vækster i samme grad, som vi ser det på eReolen. Og vi må konstatere, at vi ikke har den vækst på e-bøger, som vi havde forventet på nuværende tidspunkt," sagde Gyldendals chef for digital udvikling, Karen Hertz, til Børsen i går. Andre forlag gav omtrent samme melding.

Avisen havde gennemført en opinionsundersøgelse, der viste, at kun en tredjedel af de danskere, der låner e-bøger på biblioteket, også kan finde på at købe en e-bog i boghandlen. Resten har nok i bibliotekets udvalg.

Bibliotekerne skal dog betale en klækkelig slat penge for at kunne tilbyde de digitale udlån. I gennemsnit skal de aflevere 16 kroner pr. e-bog, der udlånes. Flere biblioteker har kunnet fortælle, at e-bogs-succes'en på det nærmeste har drænet deres kasser

Kulturministeriet kunne i forrige måned melde ud, at de samlede årlige omkostninger til eReolen løber op i ti millioner kroner.

Konceptet bag eReolen er skruet sammen af en række forlag og biblioteker i forening. Man kan maksimalt låne fem bøger om måneden på eReolen, og tanken har siden starten været, at lånerne skulle have mulighed for at købe ebøgerne, hvis de har nået det loft, eller af andre grunde vil have ejerskab over den digitale bog.

Ny salgskanal: Kunderne er der allerede
Købe-muligheden er dog ikke aktiv endnu, men i det mindste er det afklaret, at den kan blive det.

"Købsmuligheden er endnu ikke aktiv, fordi der ved lanceringen af eReolen blev stillet spørgsmål ved, hvorvidt det var lovligt, at eReolen.dk havde denne købsfunktionalitet. Dette er nu behandlet af Statsforvaltningen, og konklusionen er overordnet, at eReolen ikke overtræder lovgivningen ved at tilbyde køb fra siden. Styregruppen for eReolen.dk vil nu i dialog med forlagenes repræsentanter finde frem til, hvordan købeknappen kan implementeres," siger projektleder ved eReolen Susanne Iversen til ComON.

Ud over den indtægt, forlagene i forvejen får fra bibliotekerne, kan de altså se frem til en ny og lovende salgskanal, hvor kunderne så at sige allerede står ved disken.

Alliegevel er e-bogseventyret en svær udfordring for bogbranchen - og eReolens succes har ikke gjort tingene nemmere.

"eReolen har det problem, at den fungerer for godt" sagde eksempelvis Jakob Harden, digitalchef på Politikens Forlag, til Børsen.

Men frygten for biblioternes e-succes og forlagenes store forbehold over for eReolen skal ses i en sammenhæng. Ved udgangen er 2012 er eReolen i princippet færdigt som projekt. Parterne - forlagene og bibliotekerne - er netop nu i gang med at forhandle om rammerne for en fortsættelse.

Projektleder Susanne Iversen siger, at det er hendes klare forventning, at eReolen vil fortsætte.

Hun mener ikke, at der kan fremlægges objektive analyser af, hvordan bibliotekernes udlån af e-bøger har påvirket forlagenes salg af de digitale udgivelser. Som modvægt til forlagenes negative udmelding fremhæver hun, at eReolens succes er med til at skaffe opmærksomhed om danske e-bøger, hvilket indirekte burde gavne hele bogbranchen.

Bør man ikke se forlagenes udmelding som en taktisk del af de forhandlinger - jo dyrere eReolen er for dem, jo mere kan de kræve i kompensation?

"Sådan kan man jo vælge at tolke det", svarer projektlederen på den succesombruste eReol.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS