Forlag græder: E-bøger bliver revet væk på bibliotekerne

Bogbranchen frygter for konkurrencen fra bibliotekernes "eReolen," der har mangedoblet udlånet.

Artikel top billede

Danskerne er begyndt at få øjnene op for de læseoplevelser, man kan hente i en handy e-bog. Men foreløbig er det kun på folkebibliotekerne, at ebøgerne boomer.

Bibliotekerne lancerede sidste år sitet "eReolen," der er et fælles forsøgsprojekt, der skulle skærpe lånernes appetit på elektronisk litteratur af den downloadede slags.

Forsøget må siges at være lykkedes: eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads, altså udlån, fra knap 20.000 om måneden, til knap 90.000. I alt blev der i de første ni måneder downloadet næsten en halv million bøger fra eReolen.

De færreste bogforlag vil ud med, hvor mange danske e-bøger, de sælger, men de fleste indrømmer, at det er meget få.

Frustrationen over, at kunderne ikke gider købe e-bøger i boghandelen, men gerne vil låne dem på biblioteket, er til at få øje på.

"Man kan se, at det danske e-bogsmarked på ingen måde vækster i samme grad, som vi ser det på eReolen. Og vi må konstatere, at vi ikke har den vækst på e-bøger, som vi havde forventet på nuværende tidspunkt," sagde Gyldendals chef for digital udvikling, Karen Hertz, til Børsen i går. Andre forlag gav omtrent samme melding.

Avisen havde gennemført en opinionsundersøgelse, der viste, at kun en tredjedel af de danskere, der låner e-bøger på biblioteket, også kan finde på at købe en e-bog i boghandlen. Resten har nok i bibliotekets udvalg.

Bibliotekerne skal dog betale en klækkelig slat penge for at kunne tilbyde de digitale udlån. I gennemsnit skal de aflevere 16 kroner pr. e-bog, der udlånes. Flere biblioteker har kunnet fortælle, at e-bogs-succes'en på det nærmeste har drænet deres kasser

Kulturministeriet kunne i forrige måned melde ud, at de samlede årlige omkostninger til eReolen løber op i ti millioner kroner.

Konceptet bag eReolen er skruet sammen af en række forlag og biblioteker i forening. Man kan maksimalt låne fem bøger om måneden på eReolen, og tanken har siden starten været, at lånerne skulle have mulighed for at købe ebøgerne, hvis de har nået det loft, eller af andre grunde vil have ejerskab over den digitale bog.

Ny salgskanal: Kunderne er der allerede
Købe-muligheden er dog ikke aktiv endnu, men i det mindste er det afklaret, at den kan blive det.

"Købsmuligheden er endnu ikke aktiv, fordi der ved lanceringen af eReolen blev stillet spørgsmål ved, hvorvidt det var lovligt, at eReolen.dk havde denne købsfunktionalitet. Dette er nu behandlet af Statsforvaltningen, og konklusionen er overordnet, at eReolen ikke overtræder lovgivningen ved at tilbyde køb fra siden. Styregruppen for eReolen.dk vil nu i dialog med forlagenes repræsentanter finde frem til, hvordan købeknappen kan implementeres," siger projektleder ved eReolen Susanne Iversen til ComON.

Ud over den indtægt, forlagene i forvejen får fra bibliotekerne, kan de altså se frem til en ny og lovende salgskanal, hvor kunderne så at sige allerede står ved disken.

Alliegevel er e-bogseventyret en svær udfordring for bogbranchen - og eReolens succes har ikke gjort tingene nemmere.

"eReolen har det problem, at den fungerer for godt" sagde eksempelvis Jakob Harden, digitalchef på Politikens Forlag, til Børsen.

Men frygten for biblioternes e-succes og forlagenes store forbehold over for eReolen skal ses i en sammenhæng. Ved udgangen er 2012 er eReolen i princippet færdigt som projekt. Parterne - forlagene og bibliotekerne - er netop nu i gang med at forhandle om rammerne for en fortsættelse.

Projektleder Susanne Iversen siger, at det er hendes klare forventning, at eReolen vil fortsætte.

Hun mener ikke, at der kan fremlægges objektive analyser af, hvordan bibliotekernes udlån af e-bøger har påvirket forlagenes salg af de digitale udgivelser. Som modvægt til forlagenes negative udmelding fremhæver hun, at eReolens succes er med til at skaffe opmærksomhed om danske e-bøger, hvilket indirekte burde gavne hele bogbranchen.

Bør man ikke se forlagenes udmelding som en taktisk del af de forhandlinger - jo dyrere eReolen er for dem, jo mere kan de kræve i kompensation?

"Sådan kan man jo vælge at tolke det", svarer projektlederen på den succesombruste eReol.

Politiets Efterretningstjeneste

Kan du drive succesfulde strategiske IT projekter i PET?

Københavnsområdet

Jyske Bank

Product Owner til ESM

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

AI/ML udvikler i PET

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS