Forlag græder: E-bøger bliver revet væk på bibliotekerne

Bogbranchen frygter for konkurrencen fra bibliotekernes "eReolen," der har mangedoblet udlånet.

Artikel top billede

Danskerne er begyndt at få øjnene op for de læseoplevelser, man kan hente i en handy e-bog. Men foreløbig er det kun på folkebibliotekerne, at ebøgerne boomer.

Bibliotekerne lancerede sidste år sitet "eReolen," der er et fælles forsøgsprojekt, der skulle skærpe lånernes appetit på elektronisk litteratur af den downloadede slags.

Forsøget må siges at være lykkedes: eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads, altså udlån, fra knap 20.000 om måneden, til knap 90.000. I alt blev der i de første ni måneder downloadet næsten en halv million bøger fra eReolen.

De færreste bogforlag vil ud med, hvor mange danske e-bøger, de sælger, men de fleste indrømmer, at det er meget få.

Frustrationen over, at kunderne ikke gider købe e-bøger i boghandelen, men gerne vil låne dem på biblioteket, er til at få øje på.

"Man kan se, at det danske e-bogsmarked på ingen måde vækster i samme grad, som vi ser det på eReolen. Og vi må konstatere, at vi ikke har den vækst på e-bøger, som vi havde forventet på nuværende tidspunkt," sagde Gyldendals chef for digital udvikling, Karen Hertz, til Børsen i går. Andre forlag gav omtrent samme melding.

Avisen havde gennemført en opinionsundersøgelse, der viste, at kun en tredjedel af de danskere, der låner e-bøger på biblioteket, også kan finde på at købe en e-bog i boghandlen. Resten har nok i bibliotekets udvalg.

Bibliotekerne skal dog betale en klækkelig slat penge for at kunne tilbyde de digitale udlån. I gennemsnit skal de aflevere 16 kroner pr. e-bog, der udlånes. Flere biblioteker har kunnet fortælle, at e-bogs-succes'en på det nærmeste har drænet deres kasser

Kulturministeriet kunne i forrige måned melde ud, at de samlede årlige omkostninger til eReolen løber op i ti millioner kroner.

Konceptet bag eReolen er skruet sammen af en række forlag og biblioteker i forening. Man kan maksimalt låne fem bøger om måneden på eReolen, og tanken har siden starten været, at lånerne skulle have mulighed for at købe ebøgerne, hvis de har nået det loft, eller af andre grunde vil have ejerskab over den digitale bog.

Ny salgskanal: Kunderne er der allerede
Købe-muligheden er dog ikke aktiv endnu, men i det mindste er det afklaret, at den kan blive det.

"Købsmuligheden er endnu ikke aktiv, fordi der ved lanceringen af eReolen blev stillet spørgsmål ved, hvorvidt det var lovligt, at eReolen.dk havde denne købsfunktionalitet. Dette er nu behandlet af Statsforvaltningen, og konklusionen er overordnet, at eReolen ikke overtræder lovgivningen ved at tilbyde køb fra siden. Styregruppen for eReolen.dk vil nu i dialog med forlagenes repræsentanter finde frem til, hvordan købeknappen kan implementeres," siger projektleder ved eReolen Susanne Iversen til ComON.

Ud over den indtægt, forlagene i forvejen får fra bibliotekerne, kan de altså se frem til en ny og lovende salgskanal, hvor kunderne så at sige allerede står ved disken.

Alliegevel er e-bogseventyret en svær udfordring for bogbranchen - og eReolens succes har ikke gjort tingene nemmere.

"eReolen har det problem, at den fungerer for godt" sagde eksempelvis Jakob Harden, digitalchef på Politikens Forlag, til Børsen.

Men frygten for biblioternes e-succes og forlagenes store forbehold over for eReolen skal ses i en sammenhæng. Ved udgangen er 2012 er eReolen i princippet færdigt som projekt. Parterne - forlagene og bibliotekerne - er netop nu i gang med at forhandle om rammerne for en fortsættelse.

Projektleder Susanne Iversen siger, at det er hendes klare forventning, at eReolen vil fortsætte.

Hun mener ikke, at der kan fremlægges objektive analyser af, hvordan bibliotekernes udlån af e-bøger har påvirket forlagenes salg af de digitale udgivelser. Som modvægt til forlagenes negative udmelding fremhæver hun, at eReolens succes er med til at skaffe opmærksomhed om danske e-bøger, hvilket indirekte burde gavne hele bogbranchen.

Bør man ikke se forlagenes udmelding som en taktisk del af de forhandlinger - jo dyrere eReolen er for dem, jo mere kan de kræve i kompensation?

"Sådan kan man jo vælge at tolke det", svarer projektlederen på den succesombruste eReol.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI skal frigøre tid og skabe nærvær i samtalen med borgeren

Flere kommuner går nu i gang med at bruge AI-understøttet dokumentation. Målet er, at sagsbehandlere skal bruge mindre tid på referater og registrering – og mere tid på nærvær i mødet med borgeren.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job