Forlag græder: E-bøger bliver revet væk på bibliotekerne

Bogbranchen frygter for konkurrencen fra bibliotekernes "eReolen," der har mangedoblet udlånet.

Artikel top billede

Danskerne er begyndt at få øjnene op for de læseoplevelser, man kan hente i en handy e-bog. Men foreløbig er det kun på folkebibliotekerne, at ebøgerne boomer.

Bibliotekerne lancerede sidste år sitet "eReolen," der er et fælles forsøgsprojekt, der skulle skærpe lånernes appetit på elektronisk litteratur af den downloadede slags.

Forsøget må siges at være lykkedes: eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads, altså udlån, fra knap 20.000 om måneden, til knap 90.000. I alt blev der i de første ni måneder downloadet næsten en halv million bøger fra eReolen.

De færreste bogforlag vil ud med, hvor mange danske e-bøger, de sælger, men de fleste indrømmer, at det er meget få.

Frustrationen over, at kunderne ikke gider købe e-bøger i boghandelen, men gerne vil låne dem på biblioteket, er til at få øje på.

"Man kan se, at det danske e-bogsmarked på ingen måde vækster i samme grad, som vi ser det på eReolen. Og vi må konstatere, at vi ikke har den vækst på e-bøger, som vi havde forventet på nuværende tidspunkt," sagde Gyldendals chef for digital udvikling, Karen Hertz, til Børsen i går. Andre forlag gav omtrent samme melding.

Avisen havde gennemført en opinionsundersøgelse, der viste, at kun en tredjedel af de danskere, der låner e-bøger på biblioteket, også kan finde på at købe en e-bog i boghandlen. Resten har nok i bibliotekets udvalg.

Bibliotekerne skal dog betale en klækkelig slat penge for at kunne tilbyde de digitale udlån. I gennemsnit skal de aflevere 16 kroner pr. e-bog, der udlånes. Flere biblioteker har kunnet fortælle, at e-bogs-succes'en på det nærmeste har drænet deres kasser

Kulturministeriet kunne i forrige måned melde ud, at de samlede årlige omkostninger til eReolen løber op i ti millioner kroner.

Konceptet bag eReolen er skruet sammen af en række forlag og biblioteker i forening. Man kan maksimalt låne fem bøger om måneden på eReolen, og tanken har siden starten været, at lånerne skulle have mulighed for at købe ebøgerne, hvis de har nået det loft, eller af andre grunde vil have ejerskab over den digitale bog.

Ny salgskanal: Kunderne er der allerede
Købe-muligheden er dog ikke aktiv endnu, men i det mindste er det afklaret, at den kan blive det.

"Købsmuligheden er endnu ikke aktiv, fordi der ved lanceringen af eReolen blev stillet spørgsmål ved, hvorvidt det var lovligt, at eReolen.dk havde denne købsfunktionalitet. Dette er nu behandlet af Statsforvaltningen, og konklusionen er overordnet, at eReolen ikke overtræder lovgivningen ved at tilbyde køb fra siden. Styregruppen for eReolen.dk vil nu i dialog med forlagenes repræsentanter finde frem til, hvordan købeknappen kan implementeres," siger projektleder ved eReolen Susanne Iversen til ComON.

Ud over den indtægt, forlagene i forvejen får fra bibliotekerne, kan de altså se frem til en ny og lovende salgskanal, hvor kunderne så at sige allerede står ved disken.

Alliegevel er e-bogseventyret en svær udfordring for bogbranchen - og eReolens succes har ikke gjort tingene nemmere.

"eReolen har det problem, at den fungerer for godt" sagde eksempelvis Jakob Harden, digitalchef på Politikens Forlag, til Børsen.

Men frygten for biblioternes e-succes og forlagenes store forbehold over for eReolen skal ses i en sammenhæng. Ved udgangen er 2012 er eReolen i princippet færdigt som projekt. Parterne - forlagene og bibliotekerne - er netop nu i gang med at forhandle om rammerne for en fortsættelse.

Projektleder Susanne Iversen siger, at det er hendes klare forventning, at eReolen vil fortsætte.

Hun mener ikke, at der kan fremlægges objektive analyser af, hvordan bibliotekernes udlån af e-bøger har påvirket forlagenes salg af de digitale udgivelser. Som modvægt til forlagenes negative udmelding fremhæver hun, at eReolens succes er med til at skaffe opmærksomhed om danske e-bøger, hvilket indirekte burde gavne hele bogbranchen.

Bør man ikke se forlagenes udmelding som en taktisk del af de forhandlinger - jo dyrere eReolen er for dem, jo mere kan de kræve i kompensation?

"Sådan kan man jo vælge at tolke det", svarer projektlederen på den succesombruste eReol.

Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Sikkerhed | Aarhus C

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

22. januar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job