Samsung beskyldes for at bruge børnearbejde

Koreanske Samsung bliver nu anklaget for at beskæftige mindreårige i sine kinesiske fabrikker.

Artikel top billede

Det er ikke kun Apple og Foxconn, som er kommet i søgelyset for dårlige arbejdsforhold på deres fabrikker. Den kinesiske organisation China Labor Watch (CLW) retter nu alvorlige anklager mod den koreanske gigant Samsung.

I nogle af koncernens kinesiske fabrikker er der angiveligt tale om systematisk børnearbejde. Det melder det tyske ugeblad Der Spiegel, der har fået tidlig adgang til en rapport fra CLW, som først bliver udgivet senere i denne uge.

Rapporten kritiserer blandt andet farlige arbejdsforhold, overarbejde og ugyldige kontrakter. Flere af fabrikkerne har angiveligt indgået aftaler med skoler, som sender deres elever ud for at arbejde i produktionen. Lærerne tvinger deres elever til at arbejde og kasserer pengene. På nogle fabrikker arbejder børn under 16 år.

CWL har tidligere kritiseret arbejdsforholdene hos Samsung-leverandøren HEG Electronics, hvor arbejderne knokler op til 13 timer af gangen og tvinges til at stå op hele dagen som straf, hvis de har overtrådt firmaets regler.

I en rapport fra juli skælder organisationen også ud på en række andre it-giganter og ikke mindst Foxconn, som længe har været i søgelyset. "Har Samsung overtrådt Apples patent på at tyrannisere sine arbejdere" lyder den ironiske overskrift til den nye rapport, med henvisning til de aktuelle patent-sager mellem Apple og Samsung.

Koreanerne siger i en kommentar til Der Spiegel, at man vil undersøge forholdene og foretage inspektioner på fabrikkerne.

Dødsfald blandt arbejdere

Samsung blev også sat i gabestokken under Public Eye Awards tidligere i år, der blev uddelt i forbindelse med finanstopmødet i den schweiziske bjergby Davos. Her kårer Greenpeace hvert år verdens værste virksomheder.

Internet-brugerne kunne stemme om deres "favoritter" og flest stemmer (25.041) gik til Vale, som er ved at bygge en gigantisk dæmning ved Amazonas. Mindst 40.000 lokale indbyggere skal tvangsflyttes for at skaffe plads til dæmningen. På andenpladsen (24.254) kommer Tepco, som står for driften af det uheldsramte atomkraftværk Fukushima i Japan.

Men tredjepladsen (19.014 stemmer) gik til Samsung. Nu har sydkoreanerne hverken fældet en regnskov eller sprængt et atomkraftværk i luften, men Public Eye-arrangørerne hævder, at Samsung er skyld i mindst 50 dødsfald blandt sine unge arbejdere. Trods klare beviser har Samsung afvist ethvert ansvar og forsøgt at miskreditere de afdøde og syge - mindst 140 arbejdere skulle være ramt af kræft.

"Samsung har en 50-årig historie, som er kendetegnet af miljøforurening, undertrykkelse af fagforeninger, bestikkelse og skatteunddragelse. Samsungs magt i Sydkorea er så stor, at mange borgere taler om "Samsung-landet"," lød det i denne udtalelse fra Public Eye.

I en enkelt fabrik er der sluppet giftig gas ud 46 gange på et år - uden at arbejderne er blevet advaret, hævdes det. Samsung påstod i 2004, at man havde droppet PVC og de udskældte bromerede flammehæmmere fra sine produkter, men det var løgn. Der er fundet spor af benzol på fabrikkerne - selv om Samsung afviser, at man anvender det kræftfremkaldende middel.

Sidste år blev Samsung dømt til at betale erstatning til to kræftramte arbejdere i Sydkorea, men klagerne fra fire andre arbejdere blev afvist. Samsung kunne senere fremlægge en undersøgelse, der frikender selskabet. I august 2011 lovede Samsung så, at man vil betale til syge arbejdere og familierne til afdøde - i nogle tilfælde op til en halv million kroner per person.

Samsung er hårdere ramt af kritikken end Apple, fordi dødsfaldene er sket blandt selskabets egne medarbejdere. Apple har ikke sine egne fabrikker i Kina - alt bliver produceret hos Foxconn og andre leverandører.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS