På sit årlige store it-event i Aarhus satte it-forum midtjylland denne gang fokus på, hvordan it-firmaerne kan profitere af de aktuelle "smart city"-projekter, der ved hjælp af teknologi skal gøre vores byer så begavede, at det bliver bedre, sjovere og lettere at være borger i dem.
Det kommende århundrede kommer til at stå i byernes tegn. I starten af 1900-tallet var det kun en tiendedel af verdens befolkning, der levede i byerne. I dag er det flertallet, som er bosat i byerne, og i 2050 vil det være to ud af tre, lyder prognosen. Urbaniseringen tager fart.
Det skaber nye udfordringer med voksende byer og de tilhørende problemer med logistik og infrastruktur. Ved at gøre byen "smartere" med moderne teknologi kan man for eksempel forbedre trafikforholdene og dermed borgernes og erhvervslivets mobilitet - ligesom teknologien åbner op for at skabe nye former for interaktion mellem byens borgere.
En "smart city" er altså en by, der både har fokus på den fysiske og den digitale infrastruktur samtidig med, at indbyggernes hverdag skal gøres lettere på en grøn og bæredygtig måde.
Papirbunkerne bliver digitale
Konferencen den 26. september blev holdt under overskriften "Go Smarter - A Gateway to Better Business". Den bød på en række eksempler på de intelligente byer - og Aarhus er selv godt på vej med sin "Smart Aarhus" vision. Det fortalte byens borgmester Jacob Bundsgaard, der selv har udskiftet papirbunkerne med en iPad.
"Vi er nødt til at nytænke digitaliseringen, og det har vi prøvet at realisere med smart city-begrebet. Som en stor kommune med 30.000 ansatte har vi mulighed for at bruge vores købekraft til at fremme innovation," sagde borgmesteren.
Et af de konkrete projekter er et samarbejde med japanske Panasonic, hvor man testet en robotseng til ældre og svage borgere. Dette projekt er nu på vej ind i den tredje testfase. Sengen fungerer samtidig som kørestol og skaber dermed større mobilitet i hjemmet.
"Vi har regnet os frem til, at vores investering er tjent hjem allerede i løbet af tre år, og samtidig bliver det lettere for den enkelte borger at komme rundt," siger Jakob Bundsgaard.
Han ønsker at gøre byen til et testmiljø for nye teknologier og anslår, at omkring 20.000 allerede arbejder med it i Aarhus.
Ny strategi for innovation
Hos it-forum midtjylland efterlyser man en dialog mellem politikere og erhvervslivet om teknologiens muligheder.
"Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at anvende it-teknologier til at optimere og løse små og store udfordringer og skabe innovation i vores allesammens hverdag. Det gælder uanset, om man er offentlig eller privat virksomhed - eller privatperson. Det er en opgave, som politikere skal løse i samarbejde med erhvervslivet, og derfor har vi både talere fra politikersiden og erhvervslivet. Vi ønsker, at dialogen skal fremme udviklingen af de nye muligheder - og at det skal ske i et tæt samarbejde med lokale kræfter, fordi det giver de bedste løsninger og skaber vækst," siger Ole Middelhede, der er direktør for it-forum midtjylland.
Uddannelsesminister Morten Østergaard var også inviteret til at tale om regeringens innovations-strategi, som stadig kun er i støbeskeen. Han lovede, at strategien bliver færdig inden årets udgang.
"Vi har den udfordring, at vores produktivitet ikke er vokset i takt med de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi står ved et vadested, der kan sammenlignes med transformationen fra bondesamfundet til industrisamfundet. Selv om vi er gode til at forske og skabe viden, er vi ikke lige så gode til at omsætte det til værdi for samfundet," sagde ministeren.
Det ser ud til, at de lange uddannelser ofte kvæler lysten til at blive iværksætter. Tallene viser, at lysten til at starte egen virksomhed er mindre hos dem, der er ved at afslutte uddannelsen, end hos dem der lige er startet. Det er en paradoksal situation, som nu skal ændres.
"Al innovation skabes af mennesker. Derfor kommer uddannelse også i højere grad til at handle om innovation i fremtiden. Man skal ikke sidde bænket til forelæsninger, man skal mærke virkeligheden i sin uddannelse," sagde Morten Østergaard.
Spilder tid i trafikken
En af de virksomheder, som længe har slået på tromme for smart city-begrebet, er IBM. Der er mange muligheder for, at teknologi kan gøre livet i byerne mere behageligt, mener Anders Quitzau, der er innovationschef i IBM Danmark.
Han henviser til, at 100.000 timer spildes med at holde i kø i trafikken i København hver eneste dag. Det kan måske løses med nye intelligente trafiksystemer.
"Det interessante er, hvordan forskellige systemer spiller sammen. En faxmaskine alene er ikke så nyttig. Men hvis du har to, så har det en lille værdi, og den stiger, jo flere der er. Når systemerne begynder at spille sammen, opstår der for alvor værdi," sagde Anders Quitzau.
I byer som Rio de Janeiro har man ligefrem indrettet et centralt kommandocenter, hvor oplysninger fra alle systemerne køres sammen. Dermed har man et samlet overblik over byens puls.
En af de afgørende forudsætninger for den intelligente by er, at sensorer efterhånden er så billige, at de kan placeres overalt. Anders Quitzau nævner som eksempel høreapparat-producenten Widex' hovedkvarter i Allerød, hvor der er anbragt ikke færre end 70.000 sensorer eller kontrolpunkter i bygningen. De styrer alt fra belysning til ventilation og adgangskontrol.
Det skaber samtidig en syndflod af data, som skal behandles. Det, som også kaldes for Big Data.
"Dette år bliver det første nogensinde, hvor vi genererer mere end en zettabyte data. Faktisk siger man, at 80 pct. af verdens data er skabt i de sidste to år," fortæller han.
I fremtidens intelligente by kan vi regne med, at næsten alt bliver udstyret med sensorer og koblet på nettet - selv træer som dette i Amsterdam.
