eReolen mister en stor del af sit indhold. Det er konsekvensen, efter at de store danske forlag har sat en stopper for bibliotekernes udlån af e-bøger.
Parternes forhandlinger om en fortsættelse af den et år gamle eReolen er brudt sammen, og blandt andre Gyldendal og Lindhardt og Ringhof vil pr. 1. november trække samtlige e-bøger ned fra bibliotekernes digitale hylder.
Hvor mange forlag, der fjerner deres bøger fra eReolen, vides ikke, men ifølge eReolen selv er der stadig flere mindre forlag tilbage i folden. Det skulle være nok til, at tjenesten kan fortsætte med et begrænset udvalg efter 1. november - bare blottet for den store andel af bestsellere og kendte forfattere, som de to store forlag sidder på.
Årsagen til sammenbruddet er ifølge en erklæring fra eReolen, at forlagene imod bibliotekernes digitale målsætning insisterer på at indføre en "analog" model, hvor hver e-bog betragtes, som om den var en papirbog.
Forlagene kalder det en licensmodel: Bibliotekerne indkøber et antal e-bogslicenser af hver titel, hvilket vil begrænse det samtidig udlån af en bestemt titel. Lånerne vil dermed opleve, at en e-bog kan være udlånt, og de skal stå i kø til at låne den ligesom med de analoge papirbøger.
Den udlægning bekræftes af digital redaktionschef Gertrud Smith hos Lindhardt og Ringhof:
"eReolens frie udlån påvirker salget af e-bøger negativt", siger hun til ComON.
I den hidtidige model for eReolen fik forlagene udbetalt 15,50 kroner pr. udlån for nyere e-bøger. Dermed kunne blot fire-fem udlån svare til et enkelt salg.
Men økonomien i ebogs-revolutionens gynger og karruseller er ikke helt gennemskuelig set fra forlagenes synspunkt. Og på sidelinjen lurer pirater og fildelere, der kunne give bogbranchen samme tur, som Hollywood og musikbranchen har været igennem.
Pirater på biblioteket?
Kommer forlagene ikke til at opmuntre til piratkopiering ved at droppe e-bøger på biblioteket?
"Det er selvfølgelig en problematik. Men næsten alle de piratkopierede e-bøger, vi har set indtil nu, stammer oprindeligt fra eReolen. Så piratproblemet bliver måske snarere mindre. Jeg tror, at en del e-bogslånere vil gå tilbage til at låne papirbøger, og at andre vil forsøge sig med køb af e-bøger. Det er ikke vores opfattelse, at lånerne vil begynde at lede efter e-bøger på ulovlige fildelingstjenester", siger Gertrud Smith.
Hun afviser, at forlagene er ved begå samme fejl som musik- og filmbranchen ved at forsøge at fastholde udviklingen i en for længst svunden analog tidsalder.
"Jeg mener ikke, at vi er i samme situation som dem - vi er et andet sted og kan flytte os meget hurtigere", lyder det fra redaktionschefen på Lindhardt og Ringhof.
Hun tror nemlig, at der nok skal komme mange andre udbydere og tjenester, der tilbyder nem og billig adgang til danske e-bøger, uanset om eReolen måtte fortsætte eller ej. Streamingtjenester, abonnementsmodeller og flere profesionelle danske og internationale forhandlere er blandt de muligheder, hun nævner.
Det var tilsyneladende et slagsmål om, hvem der skulle have kontrollen, der førte til sammenbruddet i forhandlingerne mellem bibliotekerne og forlagene.
Mens forlagene føler, at deres bøger bliver smidt i grams, har bibliotekerne tilbudt dem, at de kan pålægge eReolen forskellige begrænsninger i udlånet af e-bøger - men altså ikke nok begrænsninger efter forlagenes smag.
En gevinst kunne måske ligge i den salgsfunktion, som bibliotekerne for et par måneder siden fik tilladelse til at implementere. eReolen skulle efter planen udstyres med en købe-knap, hvor låneren med et enkelt klik blev sendt videre til et kommerciel bogbutik, hvor den lånte bog kunne købes til evigt eje.
"Desværre nåede vi ikke at gøre os erfaringer med købeknappen, så vi ved ikke, om den ville have virket efter hensigten," siger Gertrud Smith.
eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads, altså udlån, fra knap 20.000 om måneden, til knap 90.000. I alt blev der i de første ni måneder downloadet næsten en halv million bøger fra eReolen.
