Danske it-virksomheder er født mere globale end andre danske virksomheder, men vil du erobre verden med din virksomhed, er du nødt til at forstå de internationale spilleregler.
Når udenlandske markeder skal erobres, skal vi især rette fokus mod de kulturelle barrierer, mener Anders Drejer, som er professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.
Det handler simpelthen om at forstå det internationale spil, når en virksomhed skal sælges til udlandet for den højest mulige pris.
Stort potentiale
Ifølge Anders Drejer har danske virksomheder potentialet til at sælge produkter til en langt højere pris, end vi hidtil har set
"Danske virksomheder er nødt til at lære, at det ikke er nok at sende to mand af sted for at mødes med 15 mand i USA, hvoraf de 13 er advokater," forklarer Anders Drejer.
De skal definere sig selv og forstå, at de ikke er fra USA eller Kina.
"Den danske it-branche skal tænke ligesom filmindustrien; vi kan ikke konkurrere på muskelkraft, men på unikhed, på historier og alt muligt andet," siger Anders Drejer.
Skal være unikke
Danske ingeniører skal først og fremmest være originale og vise sig mere værd end deres udenlandske kollegaer, blandt andet fordi de får mere i løn.
"Alt, der har med drift at gøre, kan man få en inder eller kineser til, og for syv år siden snakkede vi om, at vi skulle have et videnssamfund, hvor det var nok, at vi alle sammen var højtuddannede. Det er det ikke. Der er også rigtig mange højtuddannede i Indien, så vi skal faktisk være unikke, hvis vi skal overleve," forklarer Anders Drejer.
Det er dog ikke nok at være unik på en kaospilot-agtig måde. Det skal kunne omsættes til forretning.
Efter Anders Drejers mening skal danske virksomheder kunne konkurrere med Kina og USA på unikhed, og det kræver øget fokus på samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne.
"Innovation skal være en national ambition. Danmark kan spinde guld på it, hvis der bliver reageret rigtigt," vurderer Anders Drejer.
Her liggger guldet begravet
Vi er godt på vej i Danmark, når det kommer til globalisering, men hvis vi skal videre, handler det om at tænke globalt og lokalt efter det såkaldte glocal-princip.
"Danske HR-afdelinger skal lære at forstå markederne og deres kultur, og de skal være bedre til at gøre det lokalt," lyder det fra Anders Drejer, der tror, at den nye generation af ledere kan forstå verden bedre, fordi de ofte har været i udlandet.
Derfor vil kendskabet til fremmede arbejdskulturerer forhåbentligt vinde mere frem i de næste mange år.
"Folk skal forstå, at vi skal lokke kloge mennesker til Danmark og få dem til at elske landet, hvis vi skal udnytte deres hjerner optimalt. Hvis ikke HR-cheferne har boet i udlandet, forstår de måske ikke de fremmede menneskers spilleregler," forklarer han.
Det er heller ikke nok at have en god forretning i Danmark og bare sidde tilbagelænet og vente på succesen.
"Så kan du være helt sikker på, at der er en eller anden, der tænker, at det er en fed forretning, den vil jeg gerne have - og vedkommende sidder formentlig et sted i Asien. Og så tager de sgu din forretning, hvis du ikke er opmærksom," siger Anders Drejer.
Han tror ikke på, at industrisamfundet overlever med patenter og rettigheder. I stedet mener han, at vi skal være gode til at udvikle nye forretninger, der kan sælges videre med fed fortjeneste.
"Skype er jo et godt eksempel, selvom jeg ikke forstår forretningsmodellen. Et par unge mennesker skabte en forretning og solgte den for 20 milliarder - to gange faktisk. Det er ret interessant, og det behøver vi ikke at gøre ret mange gange om året, for at Danmark kan leve af det," mener Anders Drejer, som har en tro på en gentagelse af Skypeeventyret, selvom det var unikt for sin tid.
Læs også:
