Klog på tre minutter: Sådan fungerer en Amoled-skærm
I reklamerne for smartphones i dag fremhæves ofte deres Amoled- (active-matrix organic light-emitting diode) eller Super Amoled -skærme. LG har endda brugt teknologien i et stort tv.
OLED (og Amoled) er en fremragende skærmteknologi med mange fordele, men den er endnu ikke helt klar til at erstatte alle vores fladskærme. Læs her, alt du har brug for at vide om denne skærmteknologi.
Sådan fungerer en LCD
Jeg må hellere lægge ud med at forklare, hvordan en traditionel fladskærm eller et liquid-crystal display (LCD) fungerer.
Der findes mange forskellige typer af LCD'er, men alle, der i dag bruges i smartphones, bærbare, computerskærme og tv, fungerer grundlæggende på samme måde.
En bagbelysning bestående af fluorescerende lys eller LED'er skinner igennem en film, der polariserer lyset. Herefter skinner lyset igennem selve de flydende krystaller:
Det er her, noget af lyset blokeres, mens andet passerer igennem, alt afhængig af det givne skærmområdes elektriske spænding.
Det lys, der passerer igennem krystallet, passerer herefter igennem en rød, grøn eller blå plastikfilm, der giver lyset farve.
LCD'er producerer alle farverne på skærmen ved at blande disse tre grundfarver i forskellige forhold.
Herefter passerer lyset igennem endnu en polariserende film, hvorefter det endeligt rammer dine øjne.
Dette er en meget forenklet beskrivelse og der kan være yderligere filtre og lag heriblandt berøringssensorer.
Hvad gør OLED anderledes?
En OLED-skærm fungerer på en helt anden måde.
I stedet for at lyse igennem en række lag af filtre og flydende krystal, der blokerer noget af lyset, så er en OLED-skærm grundlæggende et stykke særligt plastik, der selv udsender lys, når der sendes en elektrisk spænding ind i det.
Det gør det hele meget enklere. En OLED-skærm indeholder tre slags polymerer:
En polymer, der ved elektrisk spænding udsender rødt lys, en der udsender grønt lys og en der udsender blåt lys.
Et tyndt net af elektroder tilfører dioderne elektrisk spænding, hvilket får dem til at lyse. Jo højere spænding, des kraftigere lyser de.
Det giver OLED-skærme nogle store fordele i forhold til LCD'er.
For det første er der ikke brug for bagbelysning, fordi polymererne selv udsender lys. Det gør det muligt at lave OLED-skærmene tyndere end LCD'er.
For det andet betyder det, at sort på skærmen virkelig er helt sort. På en LCD forsøger man som regel at opnå at vise sort ved med større eller mindre held at blokere bagbelysningen. På OLED-skærme udsender en sort pixel simpelthen intet lys.
Endelig er OLED-skærme ekstremt hurtige:
Hver pixel kan skifte farve mange gange hurtigere end selv de hurtigste LCD'er, hvilket betyder, at man undgår sløring, når der vises hurtig bevægelse på skærmen.
Og så ser billedet desuden rigtig godt ud fra alle vinkler.
Hvis OLED er så godt, hvorfor er alt så ikke OLED?
OLED-skærme har mange fordele, men der er også visse ulemper forbundet med teknologien.
Den mest åbenlyse er prisen. En god OLED-skærm koster slet og ret meget mere end en god LCD.
Der kan også være problemer med deres levetid.
De blå polymerer begynder at miste deres evne til at producere lys efter kun nogle tusinder timer, hvilket er hurtigere end de røde og de grønne polymerer.
Det medfører en farveændring efter længere tids brug.
Det er ikke noget, man bemærker på en smartphone, man udskifter efter et par år, men efter 10 år man vil kunne se det på et HD-tv, der har været i brug nogle timer hver dag.
Levetiden er blevet bedre de seneste år, men den er stadig ikke helt god.
OLED-skærme blev engang anset for at være meget energieffektive, men LCD'erne er kommet efter det. OLED-teknologien er langt mere energieffektiv til skærme, der viser meget sort eller blåt, men kan faktisk bruge mere strøm end en effektiv LCD, hvis der vises meget hvidt med stor lysstyrke.
Hvad er så Amoled?
Man ser næsten ikke længere reklamer for OLED, i dag gælder det Amoled. De to ekstra bogstaver kan dog i store træk koges ned til markedsføring.
AM står for active-matrix, som er den metode, display controller-chippen bruger til at fortælle nettet af pixels, hvilke der skal lyse og hvilke der ikke skal lyse.
Det bliver kompliceret at skulle forklare, præcist hvordan det fungerer, men det korte af det lange er, at stort set alle digitale skærme, der bruges i dag - på smartphones, bærbare og tv - benytter active-matrix.
Hvad enten der er tale om LCD eller OLED, så er active-matrix normen. Og angående såkaldt Super Amoled? Det er blot Samsungs navn for selskabets Amoled-skærme, der har berøringssensorerne indlejret i skærmen, i stedet for at de ligger som et ekstra lag ovenpå.
ComON's "Klog på tre minutter" fortæller dig på få minutter, alt hvad du egentlig behøver vide om en teknologi.
Læs også
Klog på tre minutter: Alt du skal vide om Thunderbolt
Klog på tre minutter: Alt du skal vide om støjreducerende hovedtelefoner
Oversat af Thomas Bøndergaard
