Efter dansk SAP-exit: Indisk kronprins klar til at tage over

"Mere tid til familien!" lyder den officielle forklaring på Jim Hagemann Snabes farvel til jobbet som topchef i SAP. Men kan der ligge mere strategiske og organisatoriske overvejelser til grund for danskerens exit?

Artikel top billede

I søndags sendte SAP en pressemeddelelse ud, der annoncerede, at danske Jim Hagemann Snabe, meddirektør i den tyske software-gigant, ville trække stikket og forlade sin stilling.

Den officielle begrundelse lød, at danskeren ville prioritere familien fremover.

Læs mere om det her.

Men rygter, spekulationer og gisninger er allerede begyndt at florere på diverse internationale medier, som giver et noget mere nuanceret bud på en forklaring.

For mon der også ligger andre mere strategiske og organisatoriske overvejelser til grund for danskerens SAP-exit?

Snabe og McDermott har gjort det fantastisk

Før vi kaster os ud på åbent hav, er der dog et par faktorer, der taler for, at danskeren og SAP taler lige ud af posen omkring danskerens farvel.

Allerede da Jim Hagemann Snabe tilbage i 2010 blev udnævnt til meddirektør, gjorde han det klart, at han ikke havde planer om at blive i jobbet i mere end fire års tid. Og den udmelding stemmer godt overens med, hvad danskeren faktisk ender med at aftjene - februar 2010 til maj 2014.

At den særlige SAP-direktionsmodel med to direktører (Jim Hagemann Snabe og Bill McDermott) ikke skulle fungere er også blevet manet i jorden. På den økonomiske side har de to direktører eksempelvis leveret en stigning i aktiekursen på mere end 70 procent siden de trådte til, beretter Financial Times om.

Og helt overordnet synes den tyske mand for bordenden, med-stifteren og bestyrelsesformanden, Hasso Plattner, at have været meget tilfreds med modellen med de to direktører.

"McDermott og Snabe er specielle personer, som kunne arbejde sammen uden jalousi og komplikationer," sagde tyskeren ifølge IDG News Service og betegnede også den danske direktør som en af de bedste i industrien.

De to direktører, herunder danskeren, synes at have gjort det til UG. Så måske er det blot som danskeren selv peger på, at han har brug for mere tid med familien og vil prioritere anderledes.  

Ændringer i SAP-organisationen kan have være udslagsgivende

Men andre faktorer peger også i retning af, at udskiftningen på direktørposten kan ses i lyset af mere strategiske og organisatoriske ændringer i SAP-koncernen.

Eksempelvis har Jim Hagemann Snabe selv for få uger siden over for den tyske avis Handelsblatt peget på, at SAP's fremtid især afhænger af det amerikanske marked. Financial Times lægger to og to sammen - "USA er Mr McDermotts hjemmebane..." skriver mediet blandt andet.

Derudover har SAP fornyligt også valgt at placere et nyt integreret marketings og kommunikationskontor i USA, "hvilket også tyder på, at Mr. Snabes europæiske magtbase er ved at erodere," skiver Financial Times videre.

Det kunne altså også se ud som om, at SAP fokuserer deres kræfter endnu mere mod det amerikanske marked - ikke kun eksternt, men i lige så høj grad internt og organisatorisk.

Den indiske kronprins

Flere ting tyder på, at en indisk SAP-mand, er ved at blive kørt i stilling til en fremtidig CEO-rolle hos den tyske gigant. 

For Vishal Sikka, en indisk ingeniør, der har sin daglige gang i Silicon Valley hos SAP, har fået mere og mere ansvar. Han kom til SAP i 2002 og var blandt andet en af hovedkræfterne bag SAPs HANA-database-teknologi, hvor han også arbejdede tæt sammen med medstifteren Hasso Plattner.

"Hvis du kigger på hele virksomheden (...) ser jeg ingen andre blive oplært af Hasso. Spørgsmålet bliver derfor: Er Vishal klar til den position, når stillingen bliver ledig, eller går de uden for virksomheden for at finde en anden?" spørger Gartner-analytiker, Donal Feinberg, til Financial Times.

Man kunne fristes til at tro, at den indiske kronprins så småt er ved at være klar til at overtage hele møllen, og måske også direkte eller indirekte har været medvirkende til, at der skulle luges lidt ud i toppen af SAPs direktion.

Og hvad betyder ændringer så? 

At den indiske top-ingeniør, der også har overtaget flere ansvarsområder fra danskeren, skulle være en årsag til, at Jim Hagemann Snabe valgte at trække sig tilbage, afviste han dog prompte på et tidligere pressemøde.

Men når alt kommer til alt er årsagen til danskerens farvel til en af de højeste poster i it-verdenen vel også underordnet - bundlinjen for mange kunder, partenere og konkurrenter må være, om det får nogen nævneværdig betydning for SAP eksternt.

Det korte svar er nej.

"De annoncerede ændringer vil ikke have nogen umiddelbar effekt udadtil. SAP har givet sig selv masser af tid til at få nyheden til at synke ordentlig ned, og alle til at vænne sig til den nye virkelighed," skriver Diginomica.com blandt andet.

Og frem til maj 2014 er danskeren også officielt stadig ansat som meddirektør - så indtil da, er alt (næsten) som det plejer.

Mere om SAP og Jim Hagemann Snabe: 

SAPs danske topdirektør stopper

Sådan kan SAP score kassen på ny smart plan

Dansk SAP-chef: Sådan skaber vi digital vækst

Overblik: Derfor skal SAP nu ledes af denne dansker

Dansk SAP-boss: Vi bryder markedet op

Jim Snabe hamrer SAP-salget op med 3,5 milliarder

Fra it-studiejob i Århus til global topleder

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank