Det var ikke meningen, at det skulle være en investering, da norske Kristoffer Koch i 2009 brugte 24 dollar på Bitcoins.
På daværende tidspunkt skrev han speciale på sit studie om kryptering, og for ham var Bitcoins først og fremmeste interessant set ud fra et fagligt perspektiv.
Efterfølgende glemte Kristoffer Koch alt om sit indkøb, fortæller han i et interview med den norske tv-station NRK.
Men da nordmanden i foråret tjekkede op på sin investering, ventede der ham et chok. På kontoen stod der 5.000 Bitcoins til en samlet værdi af intet mindre end 5 millioner norske kroner. Penge som han i dag har brugt på at købe en lejlighed i Oslo.
Kristoffer Koch er ikke den eneste, der har scoret kassen på den digitale valuta. Gennem den seneste tid har det været muligt at hente astronomiske gevinster, hvis du har investeret i Bitcoins på det rette tidspunkt.
I denne uge passerede kursen for en enkelt Bitcoin 1.000 dollar for første gang, mens en Bitcoin blot kostede 20 dollar tilbage i januar. Indkøbet af én enkelt Bitcon sidste år ville altså kunne have indbragt dig tæt på 5.000 kroner, og købte du endnu tidligere, ville gevinsten være langt større. Eksempelvis er det kun få år siden, at kursen var under én dollar.
Hvad skyldes væksten?
Men hvad skyldes denne eksplosion i værdien på Bitcoins. Er det ren og skær og spekulation, der presser prisen op?
Helt så enkelt er det ikke, mener Jan Damsgaard, der er professor og institutleder ved institut for it-ledelse på Copenhagen Business School og har forsket i digitale betalingsløsnigner.
"En del af forklaringen er naturligvis, at der ikke er så meget dybde i markedet. Det vil sige, at omsætningen for Bitcoins ikke er så stor, og derfor giver kursen også nogle større udsving, når efterspørgslen stiger. Men der er også forlydender om, at der er en række større spillere på det finansielle marked, herunder flere investeringsbanker, der har fået øjnene op for Bitcoins og er begyndt at opkøbe," siger han til Computerworld.
Interessen fra den finansielle verden kan umiddelbart virke paradoksal, fordi Bitcoinen netop udgør et alternativ til det etablerede system.
I modsætning til det er Bitcoinen helt grænseløs og ikke ttilknyttet nogen centralbanker.
Ingen seddelpresse
Men det betyder også, at der ikke er nogen institution, der kan sætte gang i en seddelpresse og udstede flere penge.
Alligevel bliver der dog løbende introduceret nye Bitcoins på markedet.
Det sker gennem såkaldt "Bitcoin-mining". En proces, hvor en kraftfuld computer sættes til at udvinde Bitcoins ved at lave en række avancerede beregninger.
Begrebet mining antyder, at det kan sammenlignes med udvinding af naturresourcer.
Der er dog snarere tale om en slags konkurrence eller et spil, hvor der i gennemsnit hvert 10 minut udtrækkes en vinder, der bliver tildelt 25 nye Bitcoins.
Ifølge den amerikanske avis Washington Post bliver den gevinst halveret hvert fjerde år. Fra 2009 til 2012 blev folk tildelt 50 Bitcoins, når de "minede", mens det i 2016 falder til 12,5 Bitcoins og så videre.
I øjeblikket er der omkring 12 millioner Bitcoins i omløb, men ifølge Washington Post sikrer "miningprocessen", at der aldrig vil kunne være mere end 21 millioner Bitcoins i omløb.
Netop fraværet af central styring og det faktum, at Bitcoins er et klart alternativ til den traditionelle finansielle sektor er en del af forklaringen på den digitale valutas succes, vurderer Jan Damsgaard.
Han ser i nogen grad successen som en reaktion på mange menneskers utilfredshed med finansverdenen og den politiske verdens håndtering af den finansielle krise.
"Nogle mennesker mener, at de som forbrugere er uden skyld i den finansielle krise, men alligevel har de følelelsen af, at de har betalt regningen for den. For dem kan Bitcoinen være et alternativ, fordi det er en separat ikke-styret økonomi," siger Jan Damsgaard.
Så få steder kan du betale med Bitcoins i Danmark
Bitcoinen er blandt andet blevet særdeles populær i Cypern, hvor det økonomiske system var tæt på at kollapse tidligere på året. Den cypriotiske bankkrise kostede landets næststørste bank livet, og EU og den Internationale Valutafond, IMF, måtte træde til med en redningnsplan til en værdi af 1 milliard euro.
Der var desuden overvejelser om, at alle cyprioter som led i redningsplanen skulle pålægges en engangsskat på op til 9,9 procent af deres indestående i pengeinstitutter.
Engangsskatten blev ganske vist ikke gennemført, men nogle borgere i Cypern samt andre sydeuropæiske lande med skrøbelig økonomi har alligevel set Bitcoinen som en slags sikker havn, hvor deres formue kan opbevares uden for staten og bankernes rækkevidde.
Bitcoinen er så populær i Cypern, at University of Nicosia i øens hovedstad Nicosia ifølge Wall Street Journal har valgt at acceptere Bitcoins som betalingsmiddel på alt fra bøger og måltider i kantinen til betalinger for selve universitetsstudiet.
Beslutningen om at introducere Bitcoins som betalingsmiddel på universitetet kommer dog ikke som en direkte reaktionen på den finansielle krise, lyder det fra universitetet. Men det skyldes, at der blandt især universitetets udenlandske studerende har været et stort ønske om at kunne få lov at betale med alternative betalignsmidler.
"Det vi ser lige nu, kan meget vel være, at "internet pengene" fødes lige foran vores øjne. Vi kan stå ved indgangen til en helt ny æra," lyder det ifølge Wall Street Journal fra Dr. Christos Vlachos, der er finansdirektør på det cypriotiske universitetet.
Begrænsede muligheder i Danmark
I Danmark er udvalget dog stadigvæk ret begrænset, hvis du ønsker at anvende Bitcoins i den fysiske verden.
Men det kan blandt andet lade sig gøre i den københavnske cocktailbar The Jane, en kombineret frisør og retro spillebutik på Nørrebro i København ved navn Ruben & Bobby samt Hotel Bandholm på Lolland, som vi tidligere har omtalt her i spalterne.
Til gengæld er der rig mulighed for at bruge den digitale valuta online, fortæller Lasse Birk Olesen, der lever at sælge Bitcoins via sit firma Bitcoin Nordic.
"Folk bruger primært Bitcoins på nettet. Det er dets naturlige element, hvorimod de løsninger, der findes til betaling i fysiske butikker, stadigvæk er lidt uhandy. Men selvom du endnu ikke kan bruge Bitcoins på Amazon eller lignende steder, kan du næsten altid finde en webbutik, der tager mod Bitcoins og samtidig sælger netop det, du skal bruge. Det er uanset, om det er tøj, computerudstyr eller webhosting," siger Lasse Birk Olesen.
Han oplyser, at han blandt andet selv har brugt Bitcoins til at købe flybilletter samt til at aflønne en programmør, som han hyrede via internettet.
Derfor skal du ikke investere hele formuen i Bitcoins
Lasse Birk Olsen købte sine første Bitcoins for knap to og et halvt år siden. Det er noget senere end den førnævne nordmand Kristoffer Koch, der foretog sin investering i 2009.
Men alligevel er de digitale mønter steget ganske betragteligt i værdi for Lasse Birk Olesen. Han siger selv, at de sandsynligvis vil kunne finansiere indkøbet af "en lille lejlighed".
Image-krise gav kurstigning
I sidste måned løb Bitcoin ind i en større imagekrise, da FBI lukkede tjenesten Silkroad, hvor det var muligt at købe narkotika via Bitcoins. "The Ebay of drugs" var Silkroad kendt som.
Lukningen af Silkroad pressede i en kort periode kursen helt ned på blot 90 dollar, men efterfølgende er kursen som bekendt igen steget med raketfart. Og Lasse Birk Olesen vurderer, at Silkroad-lukningen har haft en positiv effekt på kursudviklingen og Bitcoins image, fordi fokus nu i højere grad bliver rettet mod den digitale valutas lovlige anvendelsesmuligheder.
Potentiale til at stige mere
Han vurderer dog, at kursen på Bitcoins har potentiale til at stige endnu mere. Blandt andet fordi Bitcoins ser ud til at have fået et gennembrud i Kina.
Skal Bitcoins have det helt store folkelige gennembrud, mener Lasse Birk Olesen dog, at det kræver, at der kommer bedre og mere brugervenlige betalingsløsninger i den fysiske verden, hvor det i dag blandt andet kræves, at du bruger en app til at indskanne en kode via din telefon.
"Men jeg vil naturligvis ikke anbefale nogen at putte hele deres opsparing i Bitcoins, så de risikerer gå fra hus og hjem. Det er stadigvæk alt for risikabelt til det. Men jeg tror stadigvæk, at Bitcoin har så stort et potentiale, at det er klogt at sætte et mindre beløb i Bitcoins. I dag synes vi, at kursen på 1.000 dollar er høj, men for et år siden mente folk også, at en kurs på 10 dollar var meget høj" siger han.
Nu bruger du vendingen "at sætte penge i Bitcoin". En vending som ofte bruges, når man omtaler en investering. Men ser du Bitcoins som en investering eller et betalingsmiddel?
"Det kan være begge dele. Jeg ser Bitcoins som digitalt guld, og guld er gennem historien blevet brugt som et betalingsmiddel, men også som en investering i tider, hvor der ikke er tillid til almindelig valuta."
Men andre vil måske mene, at Bitcoins måske har mere til fælles med pyramidespil, hvor de der kommer ind tidligt scorer gevinsten, mens de der kommer ind sidst ender med at betale prisen. Hvad siger du til den kritik?
"Ja, de der kom med tidligt, får sandsynligvis også det største afkast, men det er jo ikke anderledes, end hvis du var en af de første, der investerede i eksempelvis Google eller Facebook. Så det alene gør det ikke til et pyramidespil. Det der kendetegner et pyramidespil er, at de der prøver at sælger det garanterer, at man får en gevinst ud af det. Men det er der ingen, der forsøger at gøre med Bitcoins, fordi alle der har med Bitcoins at gøre ved, at det er et eksperiment", siger han og tilføler:
"Men det er et spændende eksperiment - og et eksperiment med et stort potentiale."
Læs også:
Syv ting du har brug for at vide om Bitcoin