Fy fy, det må du ikke kalde det: Her er it-firmaernes store navnekoks

Vidste du, at iPhone var tæt på ikke at komme til at hedde iPhone? Det navn ejede Apple nemlig ikke. Og det er slet ikke det eneste eksempel på store it-firmaer, som pludselig står midt i et gigantisk navnekoks.

Artikel top billede

De omsætter for millioner eller ligefrem milliarder af kroner, og de har ofte en hær af advokater med papirer nok i feltrationen til at nedlægge en støvallergiker.

Alligevel kan det gå fuldkommen galt, når store it-firmaer forsøger at navngive nye produkter.

For hvis hjemmearbejdet ikke er gjort godt nok, er der risiko for, at navnet allerede er registreret af et andet firma - måske endda en konkurrent.

Så går turen ofte til nærmeste retssal, hvor der venter en solid kindhest, og måske skal pengetanken drænes for at få lov at bruge navnet.

iPhone måtte ikke hedde iPhone

Der er talrige eksempler på navnekoks i den helt store skala, og det oplevede Apple i 2007. Her blev den efterhånden legendariske iPhone lanceret, men det var faktisk tæt på, at Apple måtte skifte navn på produktet.

Det var nemlig Cisco, der ejede rettighederne til navnet, og via sit subbrand Linksys sendte virksomheden en 'iPhone' ud i butikkerne i 2007.

Modellen var dog en IP-telefon.

Det forhindrede ikke Cisco i at hive Apple i retten, og det endte med et forlig, som næppe har været uden omkostninger for æblefirmaet.

I hvert fald er Apple og Cisco nu blevet så gode venner, at Apple også har fået mulighed for at bruge betegnelsen iOS til sit mobile styresystem.

For det er faktisk også Cisco, som havde navnerettighederne til denne forkortelse, der dækkede over Internetwork Operation System.

Apple lancerede den første udgave af iOS i 2010.

Kæmperod med iPad-navnet

Det er i øvrigt ikke kun iPhone og iOS, som Apple har måtte forhandle sig frem til at bruge.

Det gælder også for iPad. Tablet-pc'en dukkede op i 2010, men på det tidspunkt var det faktisk Fujitsu, som havde rettighederne til navnet og havde lanceret en computer med det navn i 2003.

Det er uklart, hvor meget Apple måtte betale for få lov til at bruge navnet af Fujitsu.

Men problemerne var slet ikke forbi. For i Kina havde Proview rettighederne til iPad-navnet, og det kom til at koste.

Over 350 millioner kroner måtte Apple fiske op af sin pengetank og sende mod Asien.

Metroen kører af sporet

Det er ikke kun Apple, der kokser i navnene, faktisk har konkurrenten Microsoft en lang tradition for at gøre det.

Med introduktionen af Windows 8 dukkede den nye brugergrænseflade op, som består af firkantede felter.

Den kaldte Microsoft for Metro til at begynde med.

Det navn viste sig at give problemer, da en kæmpe koncern i Tyskland har samme navn.

Microsoft valgte derfor at droppe betegnelsen, og i dag kaldes brugergrænsefladen for Modern UI (User Interface).

SkyDrive i frit fald

Det er ikke det eneste tilfælde, hvor Microsoft har måtte foretage en ny barnedåb af et produkt.

Senest har lagertjenesten SkyDrive, der er integreret med Window 8 og Windows Phone, fået udsigt til en navneændring.
Frem over hedder den OneDrive.

Det skydes, at den britiske medievirksomhed BSkyB, der blandt andet står bag tv-kanaler og sponsorer det professionelle Sky-cykelhold, lagde sag an - og vandt.

Microsoft nåede at bruge SkyDrive som betegnelse for sin lagertjeneste i over seks år.

Microsoft uden rettigheder til Internet Explorer

En af verdens mest kendte og benyttede browsere hedder Internet Explorer, men det navn havde Microsoft faktisk slet ikke rettighederne til.

Det tilhørte i stedet en programmør, som i øvrigt tilfældigvis arbejdede hos konkurrenten Netscape.

Men efter flere års stridigheder og en betaling på fem millioner dollar fik Microsoft lov til at fortsætte med at kalde sin browser for Internet Explorer.

Microsoft var dog lidt knotten over forløbet, fordi softwaregiganten faktisk havde fået afvist at registrere navnet hos et patentbureau.

Bureauet mente, at der var tale om et begreb, snarere end et navn.

Men den holdning ændrede sig imidlertid, da programmøren senere indsendte en ansøgning på navnet.

Gmail fik nyt navn i Tyskland

Også mastodonten Google er kommet i problemer på grund af navnet på en webtjeneste.

I 2004 lancerede søgegiganten Gmail, og det gik uden problemer, indtil tjenesten kom til Tyskland.

Her havde Daniel Giersch rettighederne til navnet, og det var registreret i år 2000, altså flere år før Google fandt på sin mailtjeneste.

Det blev til adskillige retssager, men Google tabte
. Derfor valgte søgegiganten at kalde Gmail for Google Mail i Tyskland.

I 2012 indgik Daniel Giersch dog en aftale med Google, og Gmail.de er nu på søgegigantens hænder.

Tele Danmark, er der nogen hjemme?

Det var opsigtsvækkende, da Tele Danmark omkring årtusindeskiftet ændrede navn til TDC.

For der var åbenbart ingen i firmaet, som havde undersøgt, om domænet var ledigt. Det var det ikke, da Thy Data Center boede på tdc.dk.

Der gik et halvt år
, før TDC fik fingre i domænet, og det er uklart, hvad det kom til at koste telegiganten.

Desuden havde TDC ikke sikret sig tdc.com, og den adresse måtte virksomheden betale en million dollar for til Track Data Securities.

Det blev begyndelsen til at lang række uheldige navngivninger af danske produkter og tjenester, som ikke kunne få den 'rigtige' webadresse.

Sten havde retten til Nets

Nets er Sten stavet baglæns. Det er også navnet på den udbyder af betalings-, kort- og informationssystemer, der tidligere hed PBS.

Derfor kom det til konfrontation, da ejeren af Nets.dk, Sten Kristian Axelsen, ikke ville af med domænet til PBS efter navneskiftet til Nets.

Det blev til en langvarig kamp, hvor Nets både forsøgte at købe og presse domænet ud af hænderne på Sten Kristian Axelsen.

Det førte til voldsom kritik, og til sidst meldte Nets ud, at virksomheden ikke længere ville slås for domænet.

Efter flere års stilhed indgik Sten Kristian Axelsen dog en aftale med Nets, og domænet er nu blevet solgt.
Du kan læse mere om den historie her.

NemID var en svær en

Du kender formentlig NemID, der bruges til at logge ind på et utal af offentlige websider og ikke mindst din bank.

Derfor er det måske overraskende, at NemID.dk ikke er ejet af Nets DanID, der står bag de små papirlapper med koder.

I stedet er domænet ejet af Assemble, som registrerede det tre år før Nets DanID.

Sagen har været en tur forbi Klagenævnet for Domænenavne, der har afgjort, at Nets DanID ikke har ret til adressen.

Læses lige nu

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Udlændingestyrelsen

    Udlændingestyrelsen søger udviklingschef til Koncern IT

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Midtjylland

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job