Alle danske webbutikker skal linke til dette site om en måned

Danske og europæiske e-handelsvirksomheder skal om en måned linke til et spritny online-klagesystem, hvis de vil undgå bøder. Se her, hvad ideen er med det.

Artikel top billede

15. februar får europæiske virksomheder og forbrugere en ny digital platform kaldet ODR, som skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb inden for EU meget nemmere at håndtere.

ODR står for online dispute resolution (online-klageløsning), og den digitale online-løsning henvender sig til dels til alle EU-forbrugere, som online-handler i andre EU-lande, og dels til alle europæiske online-virksomheder.

For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

Læs også: EU-Kommissær Margrethe Vestager: Her er de største it-udfordringer for danske virksomheder

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter 15.februar, når det nye klagesystem er i luften.

Skal bindes sammen

"Formålet med ODR-platformen er at binde en masse klageinstanser sammen, så forbrugeren og virksomheden kan være i direkte kontakt med hinanden," forklarer leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent, til Computerworld.

Forbruger Europa har omkring 10 år på bagen som 'den europæiske forbrugerstyrelse', som er finansieret delvist af de enkelte EU-medlemslande, og delvist direkte af EU.

Forbrugermyndigheden håndterer omkring 40.000 konkrete europæiske forbrugerklagesager om året, hvoraf 800 sager sidste år hidrørte danske klager over europæiske webshops - eller europæiske forbrugerklager mod danske netbutikker.

Sådan virker ODR-platformen

Hvis forbrugere har e-handlet en vare eller service i andre EU-lande, hvor det indkøbte ikke lever op til forventningerne, har de hidtil kunnet klage til lokale forbrugermyndigheder eller til Forbruger Europa.

Med ODR-platformen er der derimod lagt op til, at eksempelvis en dansk forbruger skriver sin klage direkte til eksempelvis en italiensk virksomhed på dansk i platformen.

Herefter bliver klagen maskinoversat af EU's egen oversættelsessoftware til italiensk, hvorefter virksomheden modtager klagen på italiensk.

"Vi bruger ikke Google Translate eller noget i den stil, så en af vores store udfordringer bliver løbende, at maskinoversættelserne skal udbedres med tiden," medgiver den leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent.

Hvis du som forurettet forbruger eventuelt vil undgå at tabe dine argumenter i oversættelsesmaskineriet, kan du også sende din klage på engelsk til den pågældende virksomhed, tilføjer Lars Arent.

De grønne og røde knapper

Han fortæller, at når en e-handelsvirksomhed med forretning i EU modtager en klage, kan den vælge at trykke på en grøn eller en rød knap.

Den grønne knap sender klagen til et lokalt forbrugerklagenævn uden om domstolssystemet, som vi kender det i Danmark med blandt andet forsikringsklagenævn og teleklagenævn.

Presser virksomheden derimod på den røde knap, afviser den klagen.

Hvis den danske forbrugers klage bliver afvist af den italienske virksomhed, kan den danske forbruger som hidtil rette henvendelse til lokale danske klagenævn eller Forbruger Europa med sin klage på 'god', gammeldags facon med mails, telefonopkald og lange ventetider på afgørelsen.

"Alle godkendte klagenævn i programmet skal selvfølgelig være godkendte i forhold til troværdighed og habilitet til at afgøre sager. Ideen er, at hele Europa bliver bundet sammen i ét stort klagesystem," lyder det fra Lars Arent.

Han tilføjer, at alle EU-lande er forpligtede til at oprette klagenævn, som dækker alle områder, hvor forbrugerne køber varer eller tjenesteydelser.

Men det det er forskelligt fra land til land, om de erhvervsdrivende skal acceptere at få sager behandlet mod dem ved klagenævnene.

"Nogle lande, som i Danmark, kan man ikke undslå sig en sag ved et dansk klagenævn. I andre lande vil det være sådan, at en sag kun behandles, hvis den erhvervsdrivende frivilligt accepterer at være part," siger Lars Arent. 

Skal skubbe til online-handlen i EU

Og så er vi ved at være fremme ved en af de helt store årsager til, at ODR-systemet overhovedet skal lanceres.

For omkring 60 procent af EU's virksomheder har ikke e-handel med kunder udenfor deres eget land.

Det skyldes i mange tilfælde, at virksomhederne opfatter det som meget problematisk at løse uoverensstemmelser med udenlandske onlinekunder.

Også forbrugerne har haft bøvl med onlinehandel.

Således har 25 procent af de kunder, som havde problemer med en online-handel sidste år, undladt at klage, viser tal fra EU.

"Vi har mange undersøgelser på EU-niveau, der viser, at folk ikke er så villige til at online-handle over grænserne, fordi de frygter eller ligefrem har dårlige erfaringer med klagemulighederne. Den hindring tager vi det første og vigtige skridt for at løse med indførelsen af ODR-systemet," fortæller Lars Arent.

Han tilføjer, at hvis en europæisk webshop ikke har linket til ODR-klageløsningen på plads efter den 15.februar, har de europæiske forbrugermyndigheder sanktionsmuligheder over for den enkelte webshop. 

"Selve sanktionen kan være forskellig fra land til land. Det er altså ikke sikkert, om alle lande vælger eksempelvis muligheden for at uddele bøder. I Danmark er det sådan, at 'grov eller gentagen' overtrædelse af informationspligten kan straffes med bøde," runder Lars Arent af.  

Du kan selv se og læse mere om løsningen på ODR-klageløsningens hjemmeside, som du finder her.

Læs også:
Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Dansk it-direktør: Vi har brug for et nyt og stærkt it-tilsyn

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Læses lige nu

    Politiets Efterretningstjeneste

    Specialist til IT-kontraktstyring i PET's IT-Afdeling

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Empatisk sektionsleder til PET's digitale indhentning

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Support Consultant

    Nordjylland

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Løsningsarkitekt til Kontoret Udviklingsprojekter i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S