Alle danske webbutikker skal linke til dette site om en måned

Danske og europæiske e-handelsvirksomheder skal om en måned linke til et spritny online-klagesystem, hvis de vil undgå bøder. Se her, hvad ideen er med det.

Artikel top billede

15. februar får europæiske virksomheder og forbrugere en ny digital platform kaldet ODR, som skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb inden for EU meget nemmere at håndtere.

ODR står for online dispute resolution (online-klageløsning), og den digitale online-løsning henvender sig til dels til alle EU-forbrugere, som online-handler i andre EU-lande, og dels til alle europæiske online-virksomheder.

For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

Læs også: EU-Kommissær Margrethe Vestager: Her er de største it-udfordringer for danske virksomheder

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter 15.februar, når det nye klagesystem er i luften.

Skal bindes sammen

"Formålet med ODR-platformen er at binde en masse klageinstanser sammen, så forbrugeren og virksomheden kan være i direkte kontakt med hinanden," forklarer leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent, til Computerworld.

Forbruger Europa har omkring 10 år på bagen som 'den europæiske forbrugerstyrelse', som er finansieret delvist af de enkelte EU-medlemslande, og delvist direkte af EU.

Forbrugermyndigheden håndterer omkring 40.000 konkrete europæiske forbrugerklagesager om året, hvoraf 800 sager sidste år hidrørte danske klager over europæiske webshops - eller europæiske forbrugerklager mod danske netbutikker.

Sådan virker ODR-platformen

Hvis forbrugere har e-handlet en vare eller service i andre EU-lande, hvor det indkøbte ikke lever op til forventningerne, har de hidtil kunnet klage til lokale forbrugermyndigheder eller til Forbruger Europa.

Med ODR-platformen er der derimod lagt op til, at eksempelvis en dansk forbruger skriver sin klage direkte til eksempelvis en italiensk virksomhed på dansk i platformen.

Herefter bliver klagen maskinoversat af EU's egen oversættelsessoftware til italiensk, hvorefter virksomheden modtager klagen på italiensk.

"Vi bruger ikke Google Translate eller noget i den stil, så en af vores store udfordringer bliver løbende, at maskinoversættelserne skal udbedres med tiden," medgiver den leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent.

Hvis du som forurettet forbruger eventuelt vil undgå at tabe dine argumenter i oversættelsesmaskineriet, kan du også sende din klage på engelsk til den pågældende virksomhed, tilføjer Lars Arent.

De grønne og røde knapper

Han fortæller, at når en e-handelsvirksomhed med forretning i EU modtager en klage, kan den vælge at trykke på en grøn eller en rød knap.

Den grønne knap sender klagen til et lokalt forbrugerklagenævn uden om domstolssystemet, som vi kender det i Danmark med blandt andet forsikringsklagenævn og teleklagenævn.

Presser virksomheden derimod på den røde knap, afviser den klagen.

Hvis den danske forbrugers klage bliver afvist af den italienske virksomhed, kan den danske forbruger som hidtil rette henvendelse til lokale danske klagenævn eller Forbruger Europa med sin klage på 'god', gammeldags facon med mails, telefonopkald og lange ventetider på afgørelsen.

"Alle godkendte klagenævn i programmet skal selvfølgelig være godkendte i forhold til troværdighed og habilitet til at afgøre sager. Ideen er, at hele Europa bliver bundet sammen i ét stort klagesystem," lyder det fra Lars Arent.

Han tilføjer, at alle EU-lande er forpligtede til at oprette klagenævn, som dækker alle områder, hvor forbrugerne køber varer eller tjenesteydelser.

Men det det er forskelligt fra land til land, om de erhvervsdrivende skal acceptere at få sager behandlet mod dem ved klagenævnene.

"Nogle lande, som i Danmark, kan man ikke undslå sig en sag ved et dansk klagenævn. I andre lande vil det være sådan, at en sag kun behandles, hvis den erhvervsdrivende frivilligt accepterer at være part," siger Lars Arent. 

Skal skubbe til online-handlen i EU

Og så er vi ved at være fremme ved en af de helt store årsager til, at ODR-systemet overhovedet skal lanceres.

For omkring 60 procent af EU's virksomheder har ikke e-handel med kunder udenfor deres eget land.

Det skyldes i mange tilfælde, at virksomhederne opfatter det som meget problematisk at løse uoverensstemmelser med udenlandske onlinekunder.

Også forbrugerne har haft bøvl med onlinehandel.

Således har 25 procent af de kunder, som havde problemer med en online-handel sidste år, undladt at klage, viser tal fra EU.

"Vi har mange undersøgelser på EU-niveau, der viser, at folk ikke er så villige til at online-handle over grænserne, fordi de frygter eller ligefrem har dårlige erfaringer med klagemulighederne. Den hindring tager vi det første og vigtige skridt for at løse med indførelsen af ODR-systemet," fortæller Lars Arent.

Han tilføjer, at hvis en europæisk webshop ikke har linket til ODR-klageløsningen på plads efter den 15.februar, har de europæiske forbrugermyndigheder sanktionsmuligheder over for den enkelte webshop. 

"Selve sanktionen kan være forskellig fra land til land. Det er altså ikke sikkert, om alle lande vælger eksempelvis muligheden for at uddele bøder. I Danmark er det sådan, at 'grov eller gentagen' overtrædelse af informationspligten kan straffes med bøde," runder Lars Arent af.  

Du kan selv se og læse mere om løsningen på ODR-klageløsningens hjemmeside, som du finder her.

Læs også:
Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Dansk it-direktør: Vi har brug for et nyt og stærkt it-tilsyn

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job