Med en ny lov vil Folketinget forsøge at dæmme op for it-relateret kriminalitet.
Loven - som et bredt flertal netop har vedtaget - ændrer visse aspekter i blandt andet retsplejeloven og straffeloven og sigter mod at ramme hackere, kopipirater og andre, der gennem it- og teleteknologi udøver kriminalitet.
Det sker ved at skærpe strafferammerne for en lang række it-relaterede forbrydelser, som hacking, oversvømmelsesangreb (DDoS), piratkopiering og lignende til det dobbelte eller endda tredobbelte af, hvad de hidtil har været.
Piratkopister halvandet år i skyggen
For eksempel hæves den maksimale straf for piratkopiering fra seks måneder til halvandet år og fra fire til seks år, hvis det er sket i kommercielt øjemed.
Samtidig hæves den maksimale straf for at hacke sig i ind i fremmede it-systemer på samme måde fra tidligere et halvt år til nu halvandet år.
Loven - L55 - vil dog næppe få nogen opdæmmende effekt for de it-kriminelle, vurderer Peter Lind Nielsen fra it-advokatfirmaet Bender.dk.
- Jeg tror ikke, at den skærpede strafferamme vil få den store præventive effekt. Folk trues jo allerede af straffe og store erstatningskrav, hvis de for eksempel kopierer ulovligt, og derfor ved de godt, at det er en alvorlig sag. De kalkulerer mere med opdagelses-risikoen, siger han.
Loven er blevet vedtaget med støtte fra samtlige Folketingets partier undtagen Enhedslisten, der som det eneste parti stemte imod.
I vedtagelsen ligger der et politisk signal, som er langt vigtigere end de hævede strafferammer, og som kan påvirke retsopfattelsen. Med den nye lov sidestilles it-kriminalitet nemlig nu i langt større omfang med andet kriminalitet som hærværk og tyveri.
- På den måde har loven jo en effekt på retsfølelsen. Og så er den samtidig et signal til domstolene, siger Peter Lind Nielsen.
Næppe flere retssager
Han tvivler dog stærkt på, at der vil komme flere retsafgørelser på grund af de skærpede straffe.
- Der har ikke været ret mange sager indtil nu, og jeg kan ikke se, hvorfor antallet pludselig skulle eksplodere. Når det handler om kopisager er det jo allerede i dag ulovligt. Alligevel har vi ikke rigtigt set de her sager, siger Peter Lind Nielsen.
Loven gør det som noget nyt kriminelt at sælge eller overdrage en adgangskode til lukkede websteder til en større kreds af mennesker. Det betyder, at man risikerer fængsel i op til halvandet år, hvis man videredistribuerer eksempelvis en adgangskode til databaser, nyhedstjenester eller lignende.
Den nye lov betyder også, at politiet fremover må pålægge internet- og teleudbyderne at gemme indholdet i en persons e-mails og SMS-beskeder i op til tre måneder, hvis en person sigtes for lovbrud, der som udgangspunkt kan give mere end seks år i skyggen.
Det skal sikre, at data til efterforskning ikke rutinemæssigt slettes af teleudbyderne.
Loven gælder dog ikke webmails eller e-mails, der afsendes fra et firma, hvilket justitsminister Lene Espersen (K) tidligere har afvist som et problem, idet det efter hendes mening alligevel primært vil dreje sig om adgang til e-mails, der kan opbevares hos teleudbyderne.
Relevant link
