Stor EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne

Se Googles reaktion på, at EU nu åbner en stor sag mod selskabet med en stribe anklager om konkurrenceforvridende adfærd.

Artikel top billede

(Foto: Charlie Bibby/ Newscast)

It-giganten Google har formentlig i et stykke tid været ganske klar over, hvilken vej EU-vindene blæste i forhold til en mulig sag om konkurrenceforvridende adfærd.

Det var dog først i dag, onsdag, at det blev helt officielt, at EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager indleder en stor sag mod Google på grund af fremgangsmåderne med Android og Googles egne mobil-apps.

Sagen, der potentielt kan føre til en milliard-bøde til Google (op til 10 procent af selskabets omsætning), bunder i en række anklager om Googles udnyttelse af den dominerende position på markedet med ikke mindst Android-styresystemet.

Se vores overblik over alle anklagerne mod Google her:

Margrethe Vestager åbner stor sag mod Google - her er alle anklagerne

Google har netop udsendt en meddelelse efter dagens sagsanlæg fra EU-systemet.

Her skriver it-giganten, at Android er et gratis open source-system, som en lang række hardwarepartnere bakker op om - og at Android tilbød noget helt nyt på markedet, da det blev lanceret i 2007.

"Siden da har Android udviklet sig til en drivkraft for innovation inden for mobil-software og -hardware. Det har gjort hundredvis af producenter i stand til at bygge fantastiske telefoner, tablets og andre enheder."

"Det har ladet udviklere i alle størrelser nå et kæmpe publikum på en let måde. Resultatet? Brugerne nyder godt af et ekstraordinært udvalg af apps og enheder til hele tiden lavere priser."

Google forholder sig i meddelelsen også til dagens udmelding fra EU og Margrethe Vestager:

"Vi tager disse bekymringer meget seriøst, men vi mener også, at vores forretningsmodel er med til at holde producenternes omkostninger nede og bevare deres fleksibilitet, samtidig med at forbrugerne får en hidtil uset kontrol over deres mobile enheder."

"Det er sådan, vi har designet modellen," skriver Googles Kent Walker, der er senior vice president i selskabet.

I reaktionen fra Google fremhæver selskabet blandt andet, at alle partneraftaler er helt frivillige, og at producenterne kan vælge at lægge en suite af Google-apps på produkterne - ligesom de kan forudinstallere andre apps fra andre selskaber.

"Vores partneraftaler har hjulpet med at skabe et bemærkelsesværdigt - og, hvilket er vigtigt, bæredygtigt - økosystem, der er baseret på open source-software og åben innovation," lyder reaktionen fra Google.

Selskabet oplyser desuden, at det ser frem til at skulle demonstrere, hvorfor Android-modellen er med til at sikre konkurrencen og også gavner forbrugerne.

Læs også:

Margrethe Vestager åbner stor sag mod Google - her er alle anklagerne

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S