Artikel top billede

Mathias misbrugt af hackere: "Jeg skal lige se efter, at de ikke laver for mange spændende ting i mit navn"

Mathias Aaen fra Aarhus optræder på listen over mere end 1.200 danske mailadresser, der er kommet kom frem i lyset efter hack. Men han forstår ingenting, fortæller han. "Det er nok meget klogt at lave nye passwords til alle mine konti, når nu der er nogle, der laver rod under mit navn," siger han.

Brugerne af hackerforummet Nulled.io er blevet lagt til skam og skue på internettet, efter ukendte personer har offentliggjort over 500.000 af forummets brugerprofiler.

Mere end 1.2000 af dem er oprettet fra danske mailadresser.

Det kan du læse mere om her: Datalæk fra kæmpe hackerforum: 1.200 danske hackerprofiler afsløret

Det er ikke altid til at gætte, hvem der står bag mailadresserne, men en af dem, mathias.aaen@yahoo.dk, peger rimeligt tydeligt mod Mathias Aaen, en ung PhD-studerende på Aarhus Universitet.

Nej hvor spændende

Selvom Mathias Aaen lever af viden, må han indrømme uvidenhed, da Computerworld spørger, om han kender noget til mail adressen.

"Nej hvor spændende. Jeg anede ikke engang, at jeg havde en Yahoo-mail," griner Mathias Aaen, inden hans videnskabelige nysgerrighed automatisk slår til.

"Nu er jeg jo nødt til at tjekke, om jeg faktisk kan få adgang til den mail-konto. Det kunne altså være meget sjovt."

Skal jeg være bekymret?

Stemningen bliver straks mere alvorlig, da Mathias Aaen hører, at hans nyopdagede mail konto optræder på hacker-forummet Nulled.io.

For selv om han aldrig har hørt om siden før, synes Mathias Aaen, at det er bekymrende at blive sat i forbindelse med den slags aktiviteter.

"Har de lavet noget med kontoen, som jeg skal være bekymret for?," spørger Mathias Aaen i en mere alvorlig stemme.

Selv om vi ikke endnu ved, om brugerprofilen på Nulled.io er knyttet direkte til it-kriminalitet, beslutter Mathias Aaen sig for at gå sit elektroniske fodaftryk igennem med en tættekam.

"Det er nok meget klogt at lave nye passwords til alle mine konti, når nu der er nogle, der laver rod under mit navn," tænker han højt.

"Jeg skal nok også lige tjekke op på, om der er flere sjove konti i mit navn rundt omkring. Bare for en god ordens skyld."

"Når det er folk, der laver ulovligheder, skal jeg lige se efter, at de ikke laver alt for mange spændende ting i mit navn."

Og så er der selvfølgelig også én ekstra ting, som Mathias Aaen skriver på sin to do liste.

"Jeg vil selvfølgelig ringe til politiet og bede dem om at se på det her."

Hackerne blev hacket to gange

Den overraskende mail-konto er faktisk blevet ramt af datalækager ikke mindre end to gange.

Første gang var i 2012, da onlinespillet Heroes of Newerth blev ramt af hackere.

Det kan man se på hjemmesiden Haveibeenpwned.com, som lader brugere kontrollere, om deres mailadresser er omfattet af forskellige store datalæk.

Det er på en måde lidt sjovt

Selvom onlinespillet ikke ringer klokker hos Mathias Aaen, lader han sig ikke sådan slå ud af, at ukendte gerningsmænd på den måde har benyttet sig af hans identitet til at spille computerspil.

"Nej, det har jeg aldrig hørt om," griner han," altså jeg kender jo de gamle Heroes of Might and Magic spil. Jeg har faktisk haft det helt gamle Heroes liggende på min MacBook. Men det har jeg ikke spillet længe."

Faktisk er Mathias Aaen mere forundret end fornærmet over den ukendte spiller-profil.

"Det er på en eller anden måde lidt sjovt, at der er en spilprofil i mit navn. Jeg gad godt vide, hvordan de har fundet på at lave en profil med mit navn."

Sikkerhedsfirmaerne Risk Based Security og CSIS har hjulpet Computerworld med adgang til de lækkede data og analyse af indholdet.

Læs også: Blev selv hacket: En halv million hackere blottet for ordensmagten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Undgå cyberkatastrofen med automatiseret kontrol over sensitive data

Når cyberkriminelle gennemtrænger din sikkerhedsinfrastruktur, bruger de i snit 48 dage til at danne sig et overblik over sensitive data, før de lukker dine systemer og data ned med ransomware. På dette seminar får du derfor et solidt grundlag for at sikre dig overblik over sensitive, virksomhedskritiske informationer. Derudover vil du få et praktisk indblik i, hvordan du beskytter dine informationer, så du er er mindre sårbar når cyberkriminelle trænger ind på dit netværk, samt et overblik over typiske angrebsformer og viden om, hvordan et ransomwareangreb foregår i praksis.

07. februar 2023 | Læs mere


Status og erfaringer fra fem år med GDPR

Vi samler nogle af Danmarks fremmeste GDPR-eksperter trådene efter knapt fem år. Dette giver dig et solidt overblik over de hidtidige erfaringer og sikker viden at basere din indsats på, når du skal planlægge og tilpasse din organisations indsats for at sikre compliance med det omfattende regelkompleks.

07. februar 2023 | Læs mere


ERP-trends 2023

Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på. Herunder hvordan den stadig mere udbredte – og uomgængelige – anvendelse af cloudservices vil påvirke dine muligheder for at få mest muligt ud af dine investeringer.

08. februar 2023 | Læs mere