Artikel top billede

It-distributøren Tech Data har fundet ud af, hvem der fremover skal stå i spidsen for selskabets danske forretning.

Ny topchef: Tidligere Atea-chef i spidsen for Tech Data

Den tidligere Atea-direktør Martin Trolle skal stå i spidsen for it-distributøren Tech Datas danske forretning.

Landets næststørste it-distributør, Tech Data, har efter flere måneders søgen fundet en afløser for Hanne Sjøberg, der i marts i år meddelte, at hun forlod jobbet som øverste chef for selskabets danske afdeling.

Tech Datas nordiske direktør, Øyvind Säther, fortæller til Computerworld, at den nye mand på posten er den tidligere Atea-direktør Martin Trolle, som dermed returnerer til en karriere i it-branchen.

Han tiltræder sit nye job 1. juli.

"Vi er meget tilfredse med at kunne ansætte Martin Trolle, som afløser for Hanne Sjøberg. Han har den rette baggrund med stort kendskab til den danske it-branche. Det tror vi vil sætte ham i stand til at løfte Tech Data i Danmark," siger Øyvind Säther i en kommentar.

49-årige Martin Trolle var frem til sommeren 2014 chef for Ateas danske produktdivision.

Det seneste år har Martin Trolle dog slået sine folder som direktør i reklamebureauet Bacon, der er specialiseret indenfor virksomhedsbranding og videoproduktion.

I sit nye job får han ansvaret for forretning, som i sit seneste regnskab for første gang i 10 år kunne rapportere om et overskud på meget beskedne 1,6 millioner kroner ud af en omsætning på 2,4 milliarder kroner.

Det svarer dog til en vækst på omkring 20 procent.

Martin Trolle nåede i sin tid at arbejde for Atea i 15 år.

Da han forlod Atea i 2014 skete det i forbindelse med en større rokade på chefgangene hos it-mastodonten.

Læs mere om det her:
Atea ramt af chef-flugt: 13 chefer har forladt selskabet på blot et år

Som Atea-mand har han også været engageret i den interne produktlogistik med levering af store mængder af varer fra Ateas store lager i Sverige.

Den erfaring vil givetvis komme ham til gode i det nye job.

Læs også:

Tech Datas danske direktør færdig i selskabet efter første overskud i 10 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Can AI bring value to your business?

You will learn how AI has been successfully used to enhance an existing business where artificial intelligence is deployed to work complementary to natural intelligence in a complex data process. And you will be presented with a business case where AI provides the possibilities of creating a completely new business platform, that would not otherwise have been possible.

08. december 2021 | Læs mere


Sådan styrker du din forsyningskæde gennem digitalisering

I dette webinar bygger CGI's eksperter bro mellem de overordnede, strategiske aspekter af den digitale værdikæde og mere konkret de nye muligheder, Intelligent Order Management til Microsoft Dynamics 365 FO byder på.

09. december 2021 | Læs mere


AI - bliv klogere på de kloge algoritmer

Kunstig intelligens, machine learning og algoritmer er i fuld gang med at forandre måden, hvorpå vi arbejder og driver virksomhed. Der er imidlertid mange teknologiske, forretningsmæssige, strategiske, ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser, der er helt nødvendige, hvis man skal have succes med kunstig intelligens. Hør blandt andet om, hvordan du kommer godt igang med AI og machine learning

14. december 2021 | Læs mere