Advokat om dansk it-bestikkelsessag: Her går grænsen mellem bestikkelse og gaver

"Som medarbejder får man løn for sit arbejde. Det er som udgangspunkt ikke meningen, at man skal modtage andre ydelser end denne," vurderer en juridisk ekspert. Læs her, hvor grænsen mellem gaver og bestikkelse går.

Interview: 27 it-ansatte i det offentlige blev tidligere på ugen anholdt i en politiaktion, hvor deres bopæl ligeledes blev ransaget for bevismateriale i form at 'gaver', der er blevet uddelt fra salgspartnere.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Der er altså dukket endnu en runde bestikkelsesanklager op i kølvandet på den sag, der sidste år ramte Region Sjælland, hvor en stribe it-folk blevet sigtet og flere blevet bortvist fra deres stillinger.

'Gaverne' i denne sag består primært af it-udstyr, der ligger i prisklassen fra 4.000 kroner og op til 50.000 kroner, fortæller Bagmandspolitiet.

Forholdene er i strid med reglerne for hvad offentlige ansatte må modtage, men hvor slemt er det egentlig?

I det private erhvervsliv er det langt fra ualmindeligt, at der udveksles forskellige former for gaver mellem parter i en købsrelation.

Læs også: Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for 'gaver' fra din it-leverandør?

Hvorfor så ikke i det offentlige?

Det spørgsmål har vi givet videre til Hans Jacob Folker, der er advokat i firmaet Kromann Reumert, hvor han har beskæftiget sig indgående med netop dette emne og blandt andet har behandlet det i en ny bog om erhvervsstrafferet.

Læs også: Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Hans Jacob Folker, er det urimeligt at få en computer i forbindelse med en handel, der måske omhandler mange millioner kroner? Det er jo peanuts i den store sammenhæng.

"En computer lyder som en del.

Som medarbejder får man løn for sit arbejde. Det er som udgangspunkt ikke meningen, at man skal modtage andre ydelser end denne, i hvert fald ikke uden, at arbejdsgiver har accepteret det.

Hvorvidt modtagelse af en gave fra en samarbejdspartner er udtryk for bestikkelse er en anden sag. Det behøver det ikke at være. Det afgørende er dog ikke kontraktens størrelse."

Hvor går grænsen?
Så hvor går grænsen mellem bestikkelse og gaver fra en leverandør?

"Der gælder ingen absolutte grænser. Intentionen med en gave behøver ikke være, at den der får gaven skal gøre noget ulovligt.

Det kan være en opmærksomhed i forbindelse med en begivenhed eller som led i repræsentation.

Mange offentlige myndigheder har i dag klare interne regler om, hvad ansatte må modtage og deltage i for arrangementer.

I sådanne tilfælde er det selvfølgelig vigtig for den ansatte at følge disse regler."

Det er jo ikke ukendt, at dette foregår i den private sektor. Hvorfor skelner man så skarpt mellem offentlig og privat?

"Grundlæggende er bestikkelse lige slemt, hvad enten det sker i den offentlige eller private sektor.

Uden at der gælder nogen absolut regel herom, så er målestokken for lovlig repræsentation nok højere i den private sektor end i den offentlige sektor.

Grænserne for godt værtskab kan være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Tilsvarende kan der være forskel på, hvad medarbejdere i en offentlig myndighed må, og hvad de ikke må. Det spiller selvfølgelig også ind, hvad sagen drejer sig om.

Er der tale om en kontrakt eller udøvelse af offentlig forvaltning.

Tolerancen for hvad eksempelvis dommere og politiet må, er således lavere end, hvad der kan gælde i andre dele af den offentlige forvaltning."

Ingen formel
Er det i dine øjne urimeligt, at der gives en lille gave? Det er jo relativt få kroner det drejer sig om.

"Jeg tror ikke, at dette spørgsmål kan sættes på formel. Det vigtige er, at der ikke bliver tale om bestikkelse.

En gavegiver skal naturligvis være opmærksom på, hvem gavemodtager er, og om der er nogle særlige hensyn, som man som skal tages i denne henseende."

Det er nok ikke 'gaver', som de anklagede har bedt om men it-udstyr, der er blevet uddelt af leverandørerne. Er det fair at anklage personer for noget, som de ikke selv har bedt om?

"Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder i den aktuelle sag.

En gave behøver dog ikke være udtryk for bestikkelse, den kan også blot være i strid med reglerne for modtagelse af gaver eller slet ikke.

Hvorvidt de involverede i denne sag har modtaget it-udstyr i strid med reglerne ved jeg ikke."

Hvordan opstår denne kultur? Er det når folk skifter mellem private og offentlige stillinger?

"Det tror jeg egentlig ikke. Bestikkelsesregler er vigtige, idet de sikrer imod, at den enkelte medarbejders egne interesser bliver sammenblandet med arbejdsstedets interesser.

Bestikkelse i udlandet hænger ofte sammen med magt og mulighederne for at opnå ordentlig løn.

I andre sammenhænge handler det om, at modtageren af ydelsen blot vil have noget ekstra.

I forhold til gavegiver vil tradition og branchekutymer kunne spille ind."

Læs også:

Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder?

Så hård kan straffen blive: Offentligt ansatte risikerer at ryge i fængsel i it-bestikkelsessag

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for 'gaver' fra din it-leverandør?

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser



mest debatterede artikler

Premium
Her er Microsofts planer med Windows for 2021: Pønser på fire nye versioner
Windows 10 vil udkomme i et væld af nye afskygninger i det kommende år. Få overblikket her.
Computerworld
Stein Bagger gør comeback i ny branche: "De lignede et mafiahold, førte sig frem som nyrige og plaprede løs om urealistiske drømme"
Stein Bagger har skiftet navn og fører sig nu frem i store biler i en helt ny branche, skriver en dansk avis.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Hvor klogt er dit netværk?
Er dit netværk klar til fremtiden? Nye tider kræver fleksibilitet. I denne eGuide får du en håndfuld konkrete eksempler på, hvordan du kan optimere og fremtidssikre virksomhedens netværk.