Vandtæt eller vandafvisende? Det betyder de forskellige betegnelser på din telefon

Vandafvisende er ikke det samme som vandtæt, og hvad betyder det egentlig, at din telefon er IP58 godkendt? Læs hele forklaringen her.

Artikel top billede

Hvad betyder det egentlig, når Apple, Samsung eller HTC kalder deres telefoner for vandafvisende? 

Kan du tage en vandafvisende telefon med i badet, tage den ud af jakkelommen i regnvejr eller måske endda med en tur i poolen?

Overlever din telefon nu endelig en tur i toilettet?

Informationerne fra producenterne kan være noget så misvisende.

Sonys Xperia-telefoner blev tidligere markedsført med billeder af glade badegæster, der tog fotos med telefonen under vand, men efterfølgende trak Sony billederne tilbage. Så vandtæt var telefonerne heller ikke.

Så hvad kan du regne med? Vi giver dig et overblik her:

IP68-a-la-hvaffor-noget?

Når en producent lokker med et "vandafvisende design", henviser producenten typisk til telefonens "International Protection Rating", den såkaldte en IP-klassificering.

IP-klassificeringer er en standard udarbejdet af organisationen IEC, hvor en producent skal gennemføre visse tests, før producenten må kalde sine produkter for vandafvisende.

De to bogstaver efterfølges af et sæt tal, der definerer graden af støv- og vandafvisning (fx IP68).

Det første tal viser, hvor støvafvisende (0-6) telefonen viser sig at være under tests. Står der et X, er telefonen ikke testet (FX IPX8).

Klassificeringen benyttes ikke kun til smartphones, men til alle former for elektronik. En almindelig stikkontakt til indendørsbrug er for eksempel IP22. Snakker vi smartphones og wearables, er det kun relevant at kigge på de to sidste IP-koder: IP 5X og IP6X, da langt de fleste smartphones er støvtætte.

Og det kan du faktisk stole på.

Det andet tal viser den testede telefons evne til at holde væsker ude - og i hvor lang tid.

Den nye iPhone 7 har en IP67-klassificering, hvilket betyder, at den er beskyttet mod indtrængende støv (6) og kan være nedsænket en meter i stillestående vand i 30 minutter.

Samsungs Galaxy S7 er IP68-klassificeret og kan klare 30 minutter halvanden meter nede i stillestående vand.

På papiret.

For selv om telefonen er testet til at være under vand i op til 30 minutter, betyder det ikke, at din telefon vil overleve en tur i kummen med det store skyld, der rusker rundt i din telefon. 

IEC's tests foretages i almindelig, stillestående ferskvand ved temperaturer omkring 15-35 grader. Skulle du tabe telefonen i en balje med varm vand og opvaskemiddel, er der altså ingen garanti for, at telefonen overlever. 

Det ved producenterne godt, og derfor gælder din garanti heller ikke, hvis din iPhone 7 går i stykker på grund af indtrængende vand. 

Samtidig betyder iPhone 7's IP67 ikke, at den samtidig har klaret de andre IP-klasificeringer. Du bør altså ikke tage den med i bruseren, hvor stråler af vand rammer telefonen, hvis telefonen har IP67 eller IP68. 

Se IP-klassificeringerne som en redning: Hvis du skulle tabe telefonen i en balje vand, så bør den kunne klare det. 

Du kan også regne med, at en IP67-telefon kan klare en tur i regnvejret.  

Din telefon vil højst sandsynligt overleve at blive ramt af en væltende øl en fredag aften, og den vil formodentligt overleve, hvis du glemmer at tage den ud af lommen, når du hopper i en pool. 

Men du er ikke garanteret. 

Læs også: Nu opgraderes millioner af iPads og iPhones til iOS 10 - men en del af dem går helt kolde

Statens IT

Teamleder til Indkøb og Licenser

Københavnsområdet

AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

Teamleder til AL Sydbanks GDPR & Tech Regulation i Aabenraa

Sydjylland

Forsvaret

Informationssikkerhedsofficer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Context&

Når AI løber fra organisationen

Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S