Artikel top billede

Intel om kommende Cannonlake-processorer: Vil både være stærkere og bruge mindre strøm - men kommer først til serverne

Intel har løftet lidt af sløret omkring sin kommende ottendegeneration af processorer, og i første omgang satser Intel på et andet marked end privat-brugerne.

Intels kommende ottendegeneration-processorer med navnet Cannonlake bliver 15 procent hurtigere end de nuværende Kaby Lake-processorer målt via SysMark-programmet.

Det fortæller Intel ved sit årlige investor day-møde.

Intel har ikke givet mere specifikke data, men de kommende Cannonlake-processorer vil være de første Intel-processorer, der er baseret på 10nm-teknologi.

Intels chef for Intel Client, Internet of Things og System Architecture Group, Venkata Renduchintala, fortæller, at skiftet til 10-nm arkitektur også betyder en voldsom reducering i strømforbruget.

Fordelingen mellem bedre ydeevne samt mindre strømforbrug er vigtig.

De seneste processor-serier fra Intel har enten budt på højere ydeevne med højere clock-hastigheder eller flere kerner, men det fører også til et større strømforbrug.

De første Cannonlake-processorer udkommer ifølge Intel i anden halvdel af 2017, og for første gang i lang tid er Intel presset på PC-fronten.

AMD er på vej med sin serie af Ryzen-processorer, der estimeres til at være 40 procent bedre end AMd's nuværende processorer.

Læs også: Her er fem ting, du skal vide om Ryzen - AMD's nye kæmpesatsning som skal udfordre Intel

Satser hvor pengene er

Intel satser størst på markedet for processorer med den højeste ydeevne.

Markedet for gamer-computere er eksploderet sammen med den vilde vækst inden for eSport, og virtual reality forventes at få en stor vækst i løbet af de næste år - og det kræver kraftfuld hardware.

Men derudover ser markedet for PC-processorer skuffende ud med stadig dalende salgstal.

Derfor satser Intel også i første omgang på Cannonlake til datacentre.

Ifølge Intel er markedet for CPU'er til datacentre dobbelt så meget værd som markedet for processorer til pc'er.

Intels interesse i det vækstende data-centermarked er naturlig: Der er brug for flere server-processorer, og Intels Xeon-chips koster op til 9.000 dollar stykket. En almindelig Core i-processor koster et sted mellem 300 dollar og 1.200 dollar. 

Derfor vil Intel også lancere data center-chips i første omgang, og først derefter producere de mere forbruger- og prosumer-orienterede chips.

Læs også: Intel lægger serier sammen: Hurtige og langsomme processorer kommer til at hedde det samme (her er tricket til stadig at se forskel)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere