Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Ny formand for KMD afblæser alle salgsrygter: "Et muligt salg af KMD fylder ingenting for hverken mig eller selskabet - men det gør møgsagerne'

Interview: Der har været mange rygter om, at KMD nærmer sig ny ejer. Men et salg af KMD er slet ikke på trapperne, siger selskabets ny-udnævnte bestyrelsesformand, Jens Due Olsen. “Helt ærligt: Et salg af KMD fylder ingenting i min dialog med Advent.”

Interview: Selv om det er fire år siden, at kapitalfonden Advent købte KMD og selskabet netop har trimmet ledelsen og hyret en ny, handlekraftig bestyrelsesformand, er et salg af selskabet ikke på tale.

Sådan lyder det fra KMD’s nyudnævnte bestyrelsesformand, erhvervsmanden Jens Due Olsen, der for en måned siden overtog posten som bestyrelsesformand for KMD efter tyskeren og topprofilen Leo Apotheker, der tidligere har været CEO i både SAP og HP.

“Helt ærligt. Et muligt salg af KMD fylder ikke noget overhovedet i min dialog med Advent, det fylder ingen ting i KMD’s bestyrelse, og det fylder ingenting for mig som formand,” fastslår Jens Due Olsen over for Computerworld.

“Det, der fylder noget, er derimod hvor vi skal være om tre år. Og hvordan vi når derhen. Tager vi nok riscisi? Investerer vi nok?. Og så er der alle de der møgsager, som også fylder meget.”

Skal selvfølgelig sælges en dag

Jens Due Olsen peger på, at KMD selvfølgelig skal sælges videre en dag. Men det er ikke nu eller i den helt nære fremtid.

“Advent lever som andre kapitalfonde selvfølglelig af at købe og sælge virksomheder, men emnet har altså intet fyldt i min dialog med ejeren,” siger han.

Møgsagerne

Andre ting end et muligt salg af KMD er vigtigere på den kortere og mellemlange bane. Det gælder ikke mindst rækken af ‘møgsager,’ som formanden kalder den lange række af utilfredse kunder, der har brokket sig, krævet erstatning, kontrakt-ophævelser og andre sanktioner mod KMD.

Du kan læse mere om disse sager her: Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er gået galt?

“Det er noget, der fylder ekstremt meget i dag, og jeg kan fortælle dig, at vi bruger sindssygt mange ressourcer på at lære af det og på at finde ud af, hvad vi gør dårligt, og hvordan vi kan rette op på det. Det er misforhold, der er desværre er blevet offentlige, og det går ud over vores omdømme og kundeforhold. Og det er altså det værste, når man lever af at sælge produkter,” siger Jens Due Olsen.

Han peger på, at der ikke er ‘nogen drejebog’ for korrekt håndtering af de ofte komplekse sager, hvor KMD udvikler offentlige kæmpesystemer til offentlige kunder, som er vant til at operere med offentlige mandater i det offentlige rum.

Denne dynamik kan du læse mere om her: KMD står i et slemt dilemma: Nu er der fri bane for de vrede kunder

“Det er store projekter, som er vanskelige, og hvor man først hen ad vejen finder ud af præcis hvad, der skal leveres, og hvornår. det skal ske. Vi skal finde ud af, hvordan man kan have en fornuftig dialog med sådan en kunde,” siger Jens Due Olsen.

Hvordan gør man det?

“Man tager ud og lytter til kunderne. Det har Eva [Berneke, red] iøvrigt også gjort. Men det er klart, at der er nuancer i alle sager, og at 100 procent af ansvaret sjældent ligger hos den ene part. Men hvis en kunde har en udfordring, må vi tale med kunden, lytte, justere og lære noget af det. Vi må være ydmyge over for det.”

Har KMD ikke været ydmyg nok tidligere?

“Det kan jeg ikke vurdere. Det tror jeg virkeligt, at man har forsøgt. Men man kan altid forsøge noget mere.”

KMD har tidligere været fremme og kritisere kunder, der brokkede sig. [Læs den historie her, red]. Synes du som bestyrelsesformand, at det er en god ide?

“Det kommer an på sagen. Jeg tror, at vi i private virksomheder ikke er særlig vant til at være så offentlige omkring vores problemer. Vi må lære og vænne os til, at de offentlige kunder står til ansvar over for andre end deres aktionærer. Og derfor er den dialog nogen gange lidt mere offentlig. Den skal vi måske være bedre til at håndtere. Det er ikke helt let.”

Jens Due Olsen fortæller, at KMD-ejeren Advent er ‘ked af’ møgsagerne.

“Og så tror jeg, at offentligheden af dem har været en overraskelse. Men jeg ser også en iver efter at forstå hvilke fejl, KMD begår og få dem rettet. Det er noget, som Advent tager meget alvorligt.”

Kan man sælge en virksomhed med ‘møgsager’?

“Ja, det tror jeg nu godt, at man kan. Men det er klart, at det kan være lidt svært at sætte en værdi på sådan nogle sager. Men det er ikke noget, der fylder noget hos os. Sagerne fylder, men ikke spørgsmålet om, hvorvidt de står i vejen for et salg.”

Skal der være helt ro i en længere periode før man kan skride til et salg?

“Nej, det skal der ikke nødvendigvis. Det vigtige er jo, om man har en god virksomhed at sælge. Og selv om sagerne tynger os, så er der altså virkelig meget godt i KMD. Det er mindst lige så vigtigt.”

Formand efter ni måneder i bestyrelsen

Jens Due Olsen har været medlem af KMD’s bestyrelse siden december i fjor - altså under et år. 

Allerede dengang lå det i kortene, at han inden alt for længe skulle overtage formandsposten efter den tyske superstjerne, i det Advent meddelte ham, at han kunne blive formand, når Leo Apotheker planmæsssigt ville trække sig. 

I dag er Leo Apotheker menigt medlem af KMD’s bestyrelse.

“Jeg har meget store sko at fylde efter Leo Apotheker. I forhold til ham er min største fordel nok, at jeg er dansk ha ha. Det betyder, at jeg nok har nemmere ved at tale med kunder, og at jeg kan være mere fysisk nærværende. Jeg bor i nærheden (af KMD’s HQ i Ballerup uden for København, red] og dermed har lidt nemmere ved at mødes med Eva [Berneke, CEO i KMD, red] fysisk,” siger han.

Ifølge Jens Due Olsen foretrækker Advent desuden som regel en lokal formand i de virksomheder, som selskabet ejer. 

Men da selskabet overtog KMD i 2012 var vurderingen, at tyske Leo Apotheker på grund af sin brancheindsigt var et bedre match.

“Men på et tidspunkt skal man have en lokal forankring,” siger Jens Due Olsen.

Han peger på, at det er vigtigt med et lokalt ‘touch & feel,’ som han kalder det: Den lokale tilstedeværelse, der kan påvirke retning, indflydelse og tilgang via mangfoldige input og dyb forståelse for kunder, markeder og samfund.

“Vi har jo mange offentlige kunder. Et banalt eksempel på det lokale er, at jeg for eksempel har gået i skole med flere af KMD’s kunder ha ha. At være dansk giver bare en lokal forankring, som er svær at have, når man som Leo Apotheker bor i London,” siger formanden.

Jens Due Olsen fortæller, at han sigter efter at blive en aktivt arbejdende bestyrelsesformand.

“En af de ting, som jeg godt kan lide ved kapitalfondsejerskab er, at vi som bestyrelsesmedlemmer engagerer os i virksomhedene. Vi forventes ikke kun at skulle bidrage til fem møder om året. Man skal kaste energi ind i det, hvis man synes, at man kan bidrage nogle steder. Vi er ikke bange for at blande kortene. Det gør os til bedre bestyrelsesmedlemmer. Det kan jeg godt lide. Og jeg har indtryk af, at det er noget, der vinder mere og mere indpas,” siger han.

Kan Eva Berneke så forvente ugentlige eller daglige besøg fra dig?

“Jeg arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem med forskellige ledelser rundt omkring. Nogen CEO’er har det bedst med kun at tale med mig hver 14. dag, og det er fint, hvis jeg ellers synes, at tingene kører godt. Andre vil gerne tale mig 15 gange på en uge, men i korte samtaler á tre minutter. Med Eva Berneke har jeg et ugemøde. Det passer godt med hendes måde at arbejde på. Jeg prøver at rette mig lidt ind. Og så ringer hun jo, hvis der er noget, som hun gerne vil vende eller orientere mig om.”

Jens Due Olsen fortæller, at han forsøger at ‘holde sammen på det’ og sørge for, at hele bestyrelsen kan komme med bidrag og have den rigtige dialog med selskabets CEO.

“Når man er CEO er man nogen gange ret alene. Der er nogle gange nogle ting, som man ikke kan tale med sit ledelsesteam om, fordi man jo også skal være den, der viser vejen. Så jeg vil gerne give Eva Berneke mulighed for at have nogle andre at tale om de her ting med.,” siger han. 

“Og så skal jeg selvfølgelig sørge for, at vores ejer er tryg, så vi kan blive ved med at få penge til den her udvikling.”

Hvad vil du fokusere på som aktivt arbejdende bestyrelsesformand?

“En af tingene er vores projektleverance. Det er noget, som jeg mener altid skal fylde meget i ledelsen og bestyrelsen i et projekthus som KMD. Og så transformationen. Vi er jo et ‘powerhouse’ med en stor og dygtig organisation. Og det er en vigtig opgave at transformere den til også at kunne andre ting. Og så i høj grad at præve at være et aktiv for ledelsen, og her gælder det jo at prøve at trække i den modsatte retning: Hvis jeg synes, at Eva ikke tager riscisi nok, vil jeg forsøge at skubbe hende i den retning. Men hvis jeg synes, at hun tager for meget, vil jeg forsøge at begrænse det"

Jens Due Olsen siger, at han vigtigste opgave generelt er at få ‘bestyrelsen til at spille godt sammen, at bygge bro mellem selskabet og ejerne og at få samarbejdet mellem ledelse og bestyrelse til at fungere godt.’

Ifølge Jens Due Olsen er der desuden en tendens i it-branchen til at sætte ‘10.000 ting i gang på én gang.’

“Men jeg prøver altid at fokusere, og det vil jeg også prøve på her. Ellers er jeg ret ydmyg over for opgaven, for KMD har en dygtig ledelse, en dygtig organisation, en god bestyrelse og en god ejer, så ja…”

Hvad synes du selv kendetegner dig som erhvervs- og bestyrelsesmand?

“Jeg tror, at jeg er en god team-builder og ret resultatdrevet. Og jeg er meget lidt politisk. Så mener jeg, at jeg beslutningsduelig og facts-drevet. Og jeg mener, at jeg er god til at engagere en bestyrelses medlemmer. Men det skal du i virkeligheden nok spørge de andre om. Det kan jo være, at de siger, at han er en idiot, ham dér, ha ha.”

Hvad mener du er KMD’s største udfordring set gennem dine relativt nye KMD-briller?

“Transformationen er en udfordring, som er positiv. Den negative udfordring er de der møgsager. Men de er jo på den anden side ikke unikke for KMD. Der skal man udvikle sig.”

Læs også:



Premium
CPR-numre, mailadresser eller sundhedsdata: Hver eneste lækket oplysning koster nordiske virksomheder næsten 900 kroner
Norden er langsom til at rydde op efter datalækager. Og så koster det 16,5 millioner kroner per databrud, viser ny undersøgelse. Det betyder, at nordiske virksomheder i snit betaler næsten 900 kroner per lækket oplysning.
Computerworld
Tysk unicorn-app stormer ind på det danske marked: Vil levere dine dagligvare-indkøb på 10 minutter
Gorillas er en app-drevet udbringningstjeneste, der er blevet kaldt for Europas hurtigstvoksende startup. Tjenesten vil nu udbringe dagligvare til danskerne inden for 10 minutter.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
Job & Karriere
Så meget kan du tjene: Disse stillinger giver den højeste løn i den danske it-branche lige nu
Du skal have ledelsesansvar, hvis du vil helt tops i lønhierakiet i den danske it-branche, viser nye tal. Se hvor meget du kan tjene i de stillinger i it-branchen, der giver den højeste månedsløn lige nu.
White paper
Sådan sikrer du hovednøglen til jeres data
80% af alle ransomwareangreb skyldes misbrug af privilegerede brugeradgange. Ved at begrænse og overvåge adfærden på de privilegerede konti samt kontrollere mængden af tildelte rettigheder kan du mindske skaden ved hackerangreb mod din virksomhed og i visse tilfælde helt blokere dem. Internt kan du bruge kontrollen med brugeradgange til at dokumentere, hvem der bevæger sig i hvilke systemer, og hvad der foregår derinde. Privilegeret brugerstyring har de seneste to år stået øverst på Gartners Top10-liste over it-sikkerhedsprojekter, der bør få højeste prioritet. Alligevel er teknologien kun så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Det kan viden om åbenlyse gevinster, relativ kort implementeringstid og yderst rimeligt budget være med til at ændre på. I dette whitepaper folder vi temaet privilegeret brugerstyring ud og placerer teknologien i det væld af prioriteringer, som CISO’en hver dag skal foretage.