Kunstig intelligens er meget mere end chat-bots – men hvordan kommer man i gang?

Klumme: Der tales og skrives meget om kunstig intelligens, men erfaringer med implemeteringer er få. Indførelse af kunstig intelligens kræver topledelsens involvering og en stringent metode – ellers er pengene spildte. Få mine gode råd her.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

En stor del af de virksomhedsledere, jeg taler med her i Danmark, forventer sig meget af kunstig intelligens, men har alligevel svært ved at forstå, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvilket potentiale det har for virksomheden. 
Kunstig intelligens er et af de mest omtalte nye it-teknologier, og det forventes, at 60 procent af alle it--investeringer inden for de næste år vil blive brugt på projekter, der på en eller anden måde relaterer sig til anvendelse af kunstig intelligens. 
Typisk er man begyndt med såkaldte ”chatbots” - det vil sige software, som man kan kommunikere med og få oplysninger fra.

Det er løsninger, hvor man på tværs af forskellige it-systemer automatisk kan hente oplysninger frem.

Disse chat-bots stilles så til rådighed for kunder eller interne medarbejdere, så de hurtigere kan få adgang til relevant information.

Hermed spares der tid og ressourcer, og alle får en bedre brugeroplevelse. Der findes tilsvarende ”robot”-løsninger, hvis formål er at forbedre enkelte under-processer i eksempelvis produktion eller supply management. 

Mere automatisering end egentlig læring
Disse robotløsninger har mere karakter af automatisering end egentlig læring, men omtaltes alligevel som kunstig intelligens.

Pilotprojekter og løsninger af denne type stiller ofte ledelsen tilfreds: ”Nu har vi også indført kunstig intelligens hos os,” hører man. 
Men kunstig intelligens er meget, meget mere end ”chatbots”, og de få virksomheder og organisationer, som for alvor har forstået det, er ved at skabe sig meget stort fordele, da de er kommet så meget foran i udviklingen, at andre vil få svært ved at følge med. 
Kombinationen af maskinlæring (anvendelse af algoritmer), big data og stor computerkraft giver i dag mulighed for at lave selvlærende systemer, der kan skabe helt nye indsigter og forretningsmuligheder for virksomheder og organisationer.

Her er der virkelig tale om muligheder for at ’disrupte’ sin forretningsmodel og skabe store, nye konkurrencemæssige fordele. 
Jim Hageman Snabe og Mikael Trolle har netop udgivet en interessant bog - 'dreams&details' - som på en nutidig måde viser, hvordan disruptive ændringer - som eksempelvis anvendelsen af kunstig intelligens  - bør håndteres ledelsesmæssigt.

Eller som de skriver:

”Vi mener, det kræver en ny form for ledelse, som kan forstå spillereglerne i den digitale udvikling, genopfinde virksomheden fra en styrkeposition og tænke eksponentielt i stedet for lineært og hjælpe andre til at gøre det samme.”

Hvordan integrerer man optimalt?
Derfor skal man på ledelsesniveau i virksomheder og organisationer tage teknologier som kunstig intelligens meget alvorligt og se på, hvorledes det optimalt integreres i forretningen.

Det er ikke noget, som man kan overlade alene til en ot-afdeling eller en udpeget CTO.

Topledelsen skal involveres, da det er virksomhedens fremtid, der står på spil
Der er fire grundfaser, som man kan arbejde med for at komme godt i gang.

Disse er:
1. Få viden om hvad kunstig intelligens er, få oversigt over, hvor langt virksomheden er med it og eventuel kunstig intelligens, og hvordan det vil kunne påvirke virksomheder og dets medarbejdere fremover.

2.Kortlægning af kundebehov, partnermuligheder, teknologi muligheder, datakilder og procesgennemgang.
 
3.Prioritering og gennemførelse af reelle pilotprojekter.

4.Forberedelse af implementeringer i større skala.

Fase 1 og 2 kan gennemføres normalt gennem ledelses workshops i løbet af nogle ugers intensivt arbejde og kan danne grundlag for en solid strategi for det efterfølgende arbejde. 
Udgangspunktet kan være en design thinking workshop hvor kunde/bruger delen analyseres samt en overordnet vurdering af virksomhedens nuværende it kunnen og viden, data adgang og procesbeskrivelser.
Fase 3 kan strække sig over nogle måneder, hvor forskellige muligheder afprøves og evalueres af en dedikeret arbejdsgruppe med ledelsesinvolvering.

Pilotvalg afhænger af potentialet og mulig implementeringshastighed.

De valgte pilotprojekter kan herefter igangsættes og køres som en slags agile software udviklings projekter med en række ”test/learn” processer.

Udfordringen med disse piloter vil være, at de ikke kan dække alle elementer, vil være ukorrekte etc., men de kan give en indikation af, hvilke projekter, der er bedst kvalificeret til et videre forløb.

Samtidig får man skabt indsigt i ens datagrundlag, procesudfordringer og mulige partnere.
Fase 1, Fase 2 og Fase 3 kan gennemføres uden de store investeringer, men vil danne et solidt grundlag for beslutningen om, hvor der skal satses med en fuld implementering.
Fase 4 (med den fulde implementering) er naturligvis langt den mest omfattende, men vil kunne sættes i gang baseret på erfaringerne fra pilotforsøgene, og den læring der er skabt gennem fase 1 og 2. 
Her skal man blandt andet:

• Bygge den rigtige it-infra-, cloud- og datastruktur.

• Vælge værktøjer, og hvilke open source platforme man vil anvende.

• Ansætte/udvikle de nødvendige kunstig intelligens skills til in-house brug og identificere samarbejdspartnere.

• Beslutte hvorledes virksomheden organiserer sig omkring kunstig intelligens.

• Vurdere og mitigere eventuelle juridiske og etiske forhold, som opstår som følge af kunstig intelligens.

• Udvikle den mere langsigtede implemenenteringsplan og investeringsramme.

• Beslutte hvorledes udviklingen i kunstig intelligens skal følges – her kræves at topledelsen integrerer dette i den overordnede virksomhedes planlægning, således at man har større sikkerhed for at opdage, hvornår det er tid til ‘sæsonskifte’, som Jim Hageman Snabe og Mikael Trolle betegner det tidspunkt, hvor det er nødvendigt for virksomheden at genopfinde sig selv   

Bag ved gennemførelsen af de fire faser i ovenstående ligger der en lang række af allerede eksiterende work-shop modeller, design modeller, cases fra andre virksomheder man kan inddrage i det videre arbejde. 
Det kræver topledelses fulde forståelse og inddragelse i hele processen. Det er altså langt mere en ”bare” at sætte en chat-bot i gang med at forbinde en række eksisterende systemer. Det handler om virksomhedens overlevelse.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.








Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Lynhurtige fiberforbindelser fra TDC er på vej til titusindvis af danskere: Disse steder i Danmark er mest interessante
Interview: Det ville være fantastisk, hvis vi kan få udrullet fiber til mere end 50.000 husstande i 2019, lyder det fra TDC's finansdirektør Stig Pastwa. Han forklarer, at TDC har kig på helt bestemte dele af danmarkskortet.
Computerworld
SSD-priserne kollapser: De lynhurtige drev koster under det halve af, hvad de gjorde i 2018
Efter en periode med prisstigninger, falder priserne på de hurtige SSD-drev nu hastigt.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Toke Kruse: Jeg spår, at humankapital i 2019 erstattes af it-kapital
I 2019 vil vi se en kæmpe udskiftning af ressourcer, hvorunder de menneskelige processer overtages af software, der gør os mennesker hurtigere og mere effektive. Betyder det store fyringsrunder? Måske.
White paper
Ny undersøgelse blandt detail- og produktionsvirksomheder
En ny stor rapport viser, at 100% af de virksomheder i undersøgelsen, som ikke bruger EDI i dag, mener, at det vil være en fordel for deres forretning, hvis de benyttede EDI. Undersøgelsen er foretaget af Vanson Bourne på vegne af TrueCommerce, som er baseret på besvarelser fra 300 detail- og produktionsvirksomheder. Virksomheder inden for især detail og produktion oplever i dag et marked og en supply chain, som er i konstant udvikling. Forbrugerne stiller stadig større krav til leveringstid, priser, produktudvalg, lagertilgængelighed, m.v., og der kommer hele tiden nye købskanaler til. Det kan være en udfordring for detail- og produktionsvirksomheder at holde sig på forkant med udviklingen, både når det drejer sig om at være til stede i de rette kanaler og - ikke mindst - den teknologi, som understøtter en mere effektiv supply chain. Hent hele rapporten helt gratis her.