Artikel top billede

Atea Danmark lander dundrende underskud: Omsætning falder - har fjernet otte procent af medarbejderne

Ateas omsætning og indtjening falder kraftigt. Selskabet lander dundrende underskud i første kvartal.

Ateas omsætning i Danmark er faldet med hele 6,6 procent i årets første kvartal sammenlignet med det tilsvarende kvartal i fjor, og selskabet lander et dundrende underskud på driften på otte millioner kroner i kvartalet.

Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte kvartalsregnskab, at omsætningen for Atea i Danmark i kvartalet lander på 1,56 milliarder kroner.

Dermed fortsætter nedgangen for Atea, der i forrige kvartal på samme måde måtte melde om faldende omsætning - dengang på 8,1 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Det kan du læse mere om her: Atea skærer ned for mandskabet: Mere end seks procent af medarbejderstaben fjernet.

I forhold til sidste års fjerde kvartal er omsætningen i første kvartal faldet med hele 19,7 procent.

Værst ramt i første kvartal er omsætningen i hardware-forretningen, der er faldet med 13,4 procent - primært på grund af faldende salg af datacenter- og netværks-løsninger, lyder det fra selskabet.

I forrige kvartal faldt hardware-salget med 16,3 procent.

Til gengæld er omsætningen på software-området steget kraftigt med 26,9 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor. Området bliver især trukket frem af salg af løsninger til den offentlige sektor.

Ifølge Atea er omsætningen inden for det vigtige services-området faldet med 17,3 procent - ikke mindst på grund af faldende efterspørgsel samt reduktion af mandskab.

Samlet set har det faldende salg trukket Ateas danske forretning i rødt.

Den vigtige driftsindtjening for den danske forretning (EBIT) lander på et underskud på otte millioner kroner. I samme kvartal i fjor landede EBIT på et plus på syv millioner kroner.

Pres på indtjeningen

Atea indførte i fjor ansættelsesstop for at reducere mandskab og nedbringe omkostningerne.

Det har betydet, at der i første kvartal har været 124 færre medarbejdere i den danske forretning, end det var tilfældet i samme kvartal i fjor. Det svarer til 7,8 procent af den samlede medarbejderstab.

Topchef Morten Felding meddelte fornylig, at Atea nu igen var i færd med at ansætte nye folk.

Det kan du læse mere om her: [b]Atea-direktør åbner for ansættelser efter langt ansættelsesstop: “Vi er øjeblikket ved at rekruttere mere end 60 nye medarbejdere"[/b]

Og den manøvre er lykkedes, lyder det fra Atea, der meddeler, at omkostningerne er blevet reduceret med 8,6 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Men gevinsten er endnu ikke fuldt høstet af det, som Atea kalder for den ‘store kundeorienterede organisations-ændring,’ som selskabet har sat i gang.

“Vi er lykkedes med at reducere vores omkostninger, men vi har endnu ikke set den fulde effekt af vores langsigtede strategi på top- og bundlinje. En strategi, som tydeligt har vist sin værdi i vores øvrige Atea-lande, og som klart ses i koncernens stærke samlede resultat,” lyder det fra administrerende direktør i Atea A/S, Morten Felding.

Du finder Atea-koncernes kvartalsregnskab her: Q1 2018 interim report.

Læs også:

Så tungt sidder Atea på det offentlige hardware-marked: Er fire gange større end den næststørste leverandør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere