Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC kæmper for at bremse kundeflugt: Yousee lancerer digital comedy-kanal

Yousee vil forsøge at holde på kunderne med en ny digital comedy-kanal, der skal producere unikt dansk indhold, suppleret med udenlandske komedier.

Yousee forsøger igen at bremse tv-kundernes flugt til streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO.

Landets største tv-udbyder, der er ejet af TDC, lancerer torsdag en ny digital tv-kanal ved navn Yousee Comedy.

YouSee vil løbende producere nye danske comedy-programmer til kanalen, og derudover er der indkøbt en række udenlandske komedier, herunder This Country fra BBC 3.

Læs også: Telenor taber 34.000 kunder men sparer sig til større overskud

"Vi elsker comedy, og derfor vil vi skabe et univers, hvor nogle af Danmarks bedste komikere kan skabe lige præcis det indhold, som de brænder for. Det skal være en legeplads, hvor erfarne komikere kan få lov at prøve nye ting af og slippe kreativiteten løs, men også et vækstlag for nye talenter, der får mulighed for at skabe unikt indhold," siger Christian Morgan, mediedirektør i Yousee, i en pressemeddelelse.

Ikke tilgængelig som almindelig tv-kanal

Kanalen vil være tilgængelig via Yousees tv-boks eller app til web-tv, men kanalen vil ikke være at finde som almindelig tv-kanal.

Yousee har allerede løftet sløret for en del af det nye indhold.

Dybvads Sofa er navnet på et nyt satireprogram fra Magnus og Emil Millang, mens der også en helt ny komedieserie fra comedy-talenterne Jesper og Julie.

Derudover vil der bliver produceret en satirisk reportage fra Kina med de kendte journalister Peter Falktoft og Esben Bjerre, ligesom der også er et projekt på vej med Casper Christensen.

Nyt initativ skal stoppe kundeflugten

Disse programmer skal være med til at stoppe kundeflugten for Yousee, der i 2017 måtte konstatere, at 80.000 tv-kunder og 15.000 bredbåndskunder forlod selskabet.

Derudover klarede lidt over en tredjedel af tv-kunderne, nærmere bestemt 35 procent, sig med den mindste tv-pakke ved årsskiftet.

Her kan du få en prøvesmag på dele af det kommende indhold på Yousee Comedy.

Der vil sandsynligvis være opdaterede kundetal, når TDC løfter sløret for, hvordan det er gået for selskabet i første kvartal af 2018.

Det sker torsdag 3. maj klokken 8.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere