Foto: Fujitsu

Fujitsu-boss annoncerer AI-samarbejde med Microsoft: Kunstig intelligens og automatisering gør mennesker glade

Computerworld i Tokyo: På trods af den brusende bølge af kunstig intelligens og øget automatisering skal mennesket ikke være bekymret for at blive erstattet. Tværtimod mener topchefen for Fujitsu, Tatsuya Tanaka.

Tokyo: Selv om et af de hotteste emner i øjeblikket er, hvordan kunstig intelligens og automatisering af processer kan fremme forretningen, kan det ikke erstatte mennesker.

Sådan lyder budskabet fra Fujitsus præsident, Tatsuya Tanaka, der her til morgen åbnede Fujitsu Forum i Tokyo.

”Vi ser et stort skifte i øjeblikket. Kunstig intelligens og Internet of Things vil ændre måden, vi lever på, og måden vi gør forretning på. Når det er sagt, kan det virke koldt, og den stigende automatisering kan give en bekymring i samfundet for, at folk bliver ladt i stikken. Det kan vi godt forstå. Men man skal forstå, at det altid er mennesker, der skaber innovationen med deres stærke vilje,” sagde han.

Læs mere om Fujitsu her: Nu rammer kunstig intelligens de danske produktionsbånd: Vindmøllevirksomhed øger effektiviteten med 80 procent

Den stille japanske herre fortalte roligt fra scenen, at innovationen altid vil være drevet af mennesker. Derfor er Fujitsus strategi da også båret af idéen om, at det er mennesket, der er i centrum i innovationen.

”Vi har altid fokuseret på innovation med mennesket i centrum, og det vil vi blive ved med at gøre. Fujitsu har en ambition om at skabe glæde og velbehag hos mennesker ved hjælp af vores teknologi,” sagde Tanaka videre.

Tætte bånd til Microsoft
I bestræbelserne på at lave innovative løsninger for kunderne, har Fujitsu knyttet tætte bånd til Microsoft. Det sker blandt andet via den japanske AI-platform Zinrai.

Det forklarede Fujitsu-præsidenten fra scenen i Tokyo International Forum.

”Vi vil udvikle arbejdspladsen, og vi har et tæt samarbejde med Microsoft på det område. Fujitsus AI-platform, Zinrai, og Microsofts avancerede teknologi, kombinerer services, og gør det muligt at blive mere fleksible i måden, vi arbejder på. Medarbejderne bliver i højere grad i stand til at opfylde deres potentiale og vil kunne fokusere mere på at være kreative på deres arbejdsplads. Det, tror vi, giver forretningsmæssig succes og glæde,” siger Tatsuya Tanaka.

For at understrege båndet til amerikanske Microsoft havde japanerne da også indhentet en hilsen fra en af it-verdens alle tungeste profiler, Microsoft-chef Satya Nadella.

Læs mere om ham her: Satya Nadella sætter en ny klar strategisk retning for Microsoft: Få overblikket over it-gigantens nye satsninger

Han understregede vigtigheden af de tætte bånd til japanerne og forklarede, hvordan de to selskabers produkter sammen kan løse en mission, der er mere eller mindre fælles for både Microsoft og Fujitsu.

”Når jeg møder virksomhedsledere rundt om i verden, står det klart, at teknologi ændrer alle industrier og aspekter af samfundet,” sagde Nadella i en videohilsen til salen og fortsatte:

”Hos Microsoft er det vores mission at gøre alle mennesker og organisationer på kloden i stand til at opnå mere, og kernen i det er stærke partnerskaber med virksomheder som Fujitsu. Ved at arbejde sammen med Fujitsu bliver vi i stand til hjælpe vores kunder i denne æra af store forandringer. Vores partnerskab omhandler både Azure og Microsoft 365. Ved at bruge kunstig intelligens og analyseværktøjer sætter vi mennesket i centrum i deres arbejde og i livet.”

Fujitsu Forum holdes de kommende dage, og Computerworld er til stede. Det betyder, at du kan læse mere om konferencen her på vores site i den kommende tid.

Computerworld er inviteret til Fujitsu Forum 2018 i Tokyo af Fujitsu. Læs mere om Computerworlds principper for rejser her.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
”Vores løsning vil betyde, at du som patient kan tage et billede af en pille med din telefon og herefter få bekræftet, at den medicindosis du er ved at indtage er valid.”
Virkningsløs piratmedicin koster tusindvis af liv hvert år, men it-giganten IBM mener, at den har fundet en løsning på problemet. Bliv klogere på hvordan IBM vil bruge blockchain til at forhindre svindel i medicinalindustrien supply-chain
Computerworld
Se listen: Disse it-virksomheder drømmer de danske it-studerende om at arbejde for
Konsulenthusene buldrer frem på listen over de virksomheder, som de danske it-studerende helst vil arbejde for. "Konsulenthusene har simpelthen øget kendskabet til sig selv som arbejdsgiver blandt de it-studerende. Det kræver heftig aktivitet på de sociale medier og universiteterne," lyder det fra Universum, der står bag undersøgelsen.
CIO
Sådan kan du stå imod, når hackerangrebet rammer: 16 nye anbefalinger fra politiet
En ny vejledning fra Rigspolitiet og Dansk IT skal hjælpe danske virksomheder med at få bedre styr på it-sikkerheden. Se her, hvad du bør gøre før, under og efter du bliver ramt af et hackerangreb.
Job & Karriere
500 uorganiserede it-folk skal holde liv i statens it-systemer under konflikt
Hvis der udbryder konflikt, vil hundredvis af uorganiserede it-folk få ansvaret for at sikre, at de statslige it-systemer ikke går ned. Men ifølge fagforbundet Prosa kan det få store konsekvenser, hvis Danmark bliver ramt af it-sikkerhedsangreb.
White paper
Sådan indfrier du virksomhedens digitale potentiale - og her giver det mest værdi at starte
Digitalisering er det altafgørende omdrejningspunkt for mange virksomheder. Men hvor tager man fat, så det giver mest værdi? EG har identificeret fem helt centrale områder, hvor der typisk er et perfekt match mellem virksomhedens behov og de teknologiske muligheder. Læs dette whitepaper og få indblik i, hvordan vidt forskellige virksomheder har grebet det an. 14 sider på dansk.