Artikel top billede

Video: Denne foldbare mobil er den mest lovende af sin slags til dato

Den kinesiske mobilproducent Xiaomi offentliggør et minut langt videoklip, hvor selskabets første mobil med foldbar skærm vises frem. Den ser lovende ud.

Grundlæggeren af den kinesiske mobilproducent Xiaomi, Lin Bin, er sammen med selskabets nyeste smartphone stjernen i et nyligt udgivet filmklip.

Her ses han med det, der ligner en tablet, som ved lidt skærmorigami kan klappes sammen til en smartphone.

Modsat eksisterende prototyper fra blandt andre Samsung og den kinesiske producent Royole, vælger Xiaomi at folde skærmen to steder, både for oven og for neden, hvilket ender med at give et ganske elegant indtryk.

Se også: Samsung løfter sløret for selskabets første foldbare smartphone: Se den i aktion her

Prototypen fungerer tilsyneladende under seancen, hvor en videochat skifter ganske gnidningsfrit fra tablet-tilstanden til den mere kompakte sammenklappede tilstand.

Hvad den særlige tablet-mobil ydermere kan, præciserer Xiaomi ikke, omend det i videoklippet nævnes, at der her er tale om en prototype.

Telefonens software er Xiaomis MIUI-interface, som hos selskabets øvrige telefoner er bygget op over Android-styresystemet.

Xiaomis teaser-video lægger kimen til det, der sandsynligvis bliver en mindre bølge af foldbare smartphones, når årets største mobil-messe, MWC-messen, åbner portene sidst i februar 2019.

Her forventes Xiaomi og mange andre førende mobilproducenter som Samsung og Huawei at vise foldbare koncepter frem.

Den unikke smartphone kan ses i aktion i videoen herunder:

Se også: Her er klodens første foldbare smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere