Artikel top billede

Ugen i tech: Trådløs lyd fra Amazon og Beats prøve at være Apples Airpods, bare bedre / Google er på vej med prisvenlig smartphone / Netflix lægger sig ud med Apple: Slut med AirPlay

Trådløs lyd fra Amazon og Beats prøve at være Apples Airpods, bare bedre / Google på vej med prisvenlige smartphones / Netflix lægger sig ud med Apple: Slut med AirPlay

Trådløs lyd fra Amazon og Beats prøve at være Apples Airpods, bare bedre

Både Amazon og Apple-ejede Beats ser ud til at byde på interessante alternativer til Apples fuldt trådløse AirPod høretelefoner.

Beats kunne denne uge løfte sløret for Beats Powerbeats Pro, som slår sig på at levere højere komfort og længere levetid ud af et design som til gengæld smyger sim omkring øreflippen

Amazons rival til Apples Airpods er derimod ikke ude endnu, men skulle, ifølge Bloomberg, være på vej i andet halvår 2019.

Udseendet på dem skulle ifølge mediet være tæt på originalen fra Apple, men skulle slå sig på at levere bedre lydkvalitet end Apples AirPods.

Med Amazons headset vil selskabets stemmestyrede Alexa også være en væsentlig del af betjening med fuld support af den stemmekontrollerede tjeneste. Prisen forventes samtidig at være lavere end Apples AirPods.

/ Google på vej med prisvenlige smartphones

Mens de førende smartphone-producenter som Apple, Samsung og Huawei forsøger sig med stadigt højere smartphone-priser, synes Google at gå den modsatte vej.

Selskabets Pixel 3 smartphones ser ud til at få en billigere variant i en kommende Pixel 3a. Det fremgår af oplysninger fra selskabets enhedskatalog, hvor både en Pixel 3a og en givetvis større Pixel 3a XL figurerer. Lækket blev opdaget af en Reddit-bruger, hvor oplysninger om skærmstørrelse, -opløsning samt software detaljeres.

Mindst bliver Pixel 3a som får en skærm på 5,6 tommer med 2.220 x 1.080 pixels som i øjeblikket levere under kodenavnet ’Sargo’ og med Android 9 systemsoftwaren.

Dertil kommer en større-enhed kaldet ’Bonito’, som får et seks tommers display med 1.080 x 2.160 pixels. Begge enheder får fire gb RAM ombord.

Ifølge tidligere rygter vil kræfterne leveres af Qualcomms øvre midrange processorer: Snapdragon 670 i Pixel 3a samt Snapdragon 710 i den større model, skriver Engadget.

Hvornår enhederne vil offentliggøres, er endnu uvist, men et kvalificeret gæt vil være ved årets udgave af Googles udviklermesse som debuterer 7. maj.

Netflix lægger sig ud med Apple: Slut med AirPlay

Efter forrige måneds offentliggørelse af Apples kommende streaming-tjeneste, synes streaming-giganten Netflix at svare til genmæle ved at gøre det sværere for Apple-brugere at benytte tjenesten.

Her trak Netflix muligheden for at benytte Apples trådløse skærmdeling, den såkaldte AirPlay feature, så eksempelvis iPhones og iPads ikke længere kan sende indhold direkte til et Apple TV.

Begrænsningen er ifølge Netflix af teknisk natur, skriver The Verge, for kommende understøttelse af AirPlay 2 standarden vil give Apple-brugerne mulighed for at streame til en stribe smart-tv producenters fjernsyn. Det vil, ifølge Netflix, skabe konflikt med Netflix’ enhedsstyring, hvorfor selskabet nu trækker stikket til AirPlay-support.

I en officiel meddelelse understreger Netflix, at trækket ikke er af konkurrencemæssig natur.

Se også: Her er Apples længe ventede streaming-satsning: Apple TV+ og Channels