Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Virksomheder i tech-industrien har traditionelt set været fokuseret på vækst og indtjening som vejen til succes.
Selv om der ikke hersker nogen tvivl om, at sektorens innovationer har beriget menneskers liv på mange måder og har skabt samfundsmæssige fremskridt, ja, så har denne udvikling desværre også haft uforudsete negative konsekvenser.
Vestens demokratiske fundament rystes ved påvirkning af valg gennem de sociale medier; mennesker kommer i stigende grad i behandling for digital afhængighed og spilafhængighed; og forbrugere overalt i verden er begyndt at revurdere, hvordan de deler deres data efter utallige dataovertrædelser og krænkelser af privatlivets fred.
Det er ikke underligt, at vi i disse år oplever en stigende modstand mod digitale giganter; en modstand, der sågar har fået sit eget navn: Techlash.
Der er en reel følelse af frygt omkring teknologiernes magt, en voksende offentlig mistillid til tech-industrien og en bekymring for menneskers manglende evne til at anvende teknologi ansvarligt.
Teknologierne har kæmpe potentiale…
At bruge teknologierne på en ansvarlig måde er imidlertid altafgørende. Innovationshastigheden fortsætter, og det giver potentiale for at løse nogle af de største problemer, vi i vores tid står overfor. Eksempler er potentialerne i de to teknologier Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens (AI).
På trods af at der produceres mad nok til at mætte alle mennesker på hele kloden, er der stadig mennesker, som sulter. IoT-løsninger kan hjælpe os med på bedste vis at øge udbyttet fra høst og opbevaring samt reducere mængden af tabt og beskadiget mad i distributionssystemet.
Og kunstig intelligens kan transformere det globale sundhedsvæsen ved at forudsige resultatet af medicinske behandlinger af enkeltpersoner med meget bedre resultater til følge.
…og samtidig kæmpe bagsider
Så langt så godt.
Der er imidlertid også en bagside ved disse fremtidsteknologier, da IoT enheder indeholder sårbarheder, som gør det muligt for hackere at fjernstyre dem.
Når man i dag bygger intelligente byer med tusindvis af sensorer, er vigtigheden af at sikre disse systemer indlysende for at forhindre hackere i at få kontrol og skabe uro i vores byer.
Kunstig intelligens bliver tilsvarende brugt til at udføre kriminelle handlinger, hvor hackere bryder igennem sikkerhedssystemer og skaber cyberkaos.
Wall Street Journal rapporterede for nylig, at kunstig intelligens er blevet brugt til at imitere en CEOs stemme og narre en senior kollega til at overføre 243.000 USD til en konto.
Dertil kommer spørgsmålet om etik.
Værktøjer baseret på kunstig intelligens ”lærer” deres etik fra deres programmører. Det øger risikoen for, at ubevidst skævhed indbygges, hvis ikke risikoen herfor fanges og forvaltes korrekt.
Derfor har vi set problemer med diskriminerende software baseret på race og køn på områder som rekruttering, applikationer til realkreditlån og endda retshåndhævelse.
Er tiden for selvregulering i tech-industrien ovre?
Det er derfor ingen overraskelse, at mange mennesker opfordrer til, at teknologiindustrien skal reguleres.
Virksomheders succes kan ikke længere bedømmes udelukkende ud fra vækst og profit. Den indvirkning, som virksomheder har på samfundet og miljøet, skal også måles og kontrolleres. Tech-industrien skal holdes ansvarlig.
Det er måske overraskende, at en række tech-virksomheder deler denne holdning – virksomheder, som generelt har været imod mere regulering af deres aktiviteter.
Tim Cook, Apples CEO, er en fremtrædende stemme, der opfordrer den amerikanske regering til at gribe ind for at sikre, at brugerrettigheder og privatliv beskyttes. Han peger på GDPR her i Europa som et skridt i den rigtige retning.
Mark Zuckerberg, Facebooks CEO, har også opfordret til regulering på fire områder: Skadeligt indhold, integritet for valgkampe, privatliv og dataportabilitet. I VMware støtter vi også op om øget regulering.
Naturligvis er faren, at mens regulering beskytter samfundet mod skader, kan den kvæle innovationen og bringe ytringsfriheden i fare. Men uanset hvor komplekst spørgsmålet er, står det klart, at øget regulering og lovgivning vil komme.
Kloge tech-virksomheder indfører bedre forvaltning
Det betyder, at tech-virksomheder er nødt til at begynde at implementere bedre forvaltning og få orden i eget hus.
Hvis tech-virksomheder opfører sig etisk, holder sig selv ansvarlig og proaktivt styrer deres påvirkning af miljø og samfund, vil de være bedre rustet til at tilpasse sig, når reguleringerne kommer. Virksomhederne skal vise deres interessenter og potentielle investorer, at de integrerer disse ændringer i deres forretningsstrategier og fokuserer langsigtet.
Og mange har allerede påbegyndt den rejse.
Alternativet er at fortsætte med at prioritere kortsigtet profit og vækst over alt andet og risikere pinefulde ændringer, når nye love og bestemmelser træder i kraft.
Det handler om at tage ansvar
Teknologi i sig selv er hverken god eller dårlig, men den bør bruges til god og hensigtsmæssig samfundsudvikling – uanset fremtidige lovkrav. Og ja, de relaterede problemstillinger og spørgsmål er vanskelige og komplekse.
For at adressere dem ordentligt skal vi i hele tech-industrien til tænke og handle anderledes og være forbundet på ny vis.
Enhver tech-virksomhed har behov for at påbegynde denne rejse med at få orden i eget hus.
Det giver ikke kun mening ud fra et humanitært og globalt perspektiv. Det er også forretningsmæssigt sund fornuft.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.