Artikel top billede

Datacentret: Helt eller skurk i den grønne omstilling?

Klumme: Det er på tide, at vi ændrer skurke-fortællingen om datacentrene som skurke i den grønne omstilling på grund af deres høje energiforbrug. Men selv om datacentre bruger enorme mængder energi, er de også nøglerne til klima-forbedringer.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Statistikker over datacentres energiforbrug kan tage pusten fra de fleste.

Der er ingen tvivl om, at det er afgørende, at vi arbejder på at minimere datacentrenes energiforbrug og forstå, hvad der driver de ufatteligt store tal.

Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke bare sætter lighedstegn mellem et højt energiforbrug og en negativ påvirkning af miljøet og klimaet.

Virkeligheden er langt mere kompleks end som så.

Lad os få tallene på plads: På globalt plan forbruger datacentre 200 terrawatt timer (TWhrs) om året.

Det svarer til en procent af verdens totale energiforbrug, som løber op i cirka 20.000 TWhr.

Kloge hoveder forudsiger, at datacentre sammen med den øvrige it-branche i 2040 vil stå for 20 procent af verdens samlede energiforbrug.

Markant stigning

Det er en markant stigning, som i sig selv vil betyde, at udledningen af skadelige drivhusgasser kommer til at stige med mellem 5 og 14 procent.

Det kunne altså se ud som om, vi med vores umættelige trang til at være til stede på sociale medier og andre digitale platforme er ved at skabe et miljø-monster i form af store, strømslugende datacentre.

Men jeg vil her argumentere for, at datacentrene – ved at reducere energiforbruget i en lang række andre vitale brancher - faktisk kan vise sig at være heltene i fortællingen om den grønne omstilling.

Digital transformation skal drive den grønne omstilling

Et datacenter har til formål at være samlingspunkt for behandling og lagring af data.

Derfor spiller datacentret en helt central rolle for den fortsatte digitale transformation af vores samfund, det vil sige udviklingen af smartere, hurtigere, billigere og mere effektive løsninger og processer på tværs af brancher og sektorer.

Uden datacentre ville vi for eksempel ikke være i stand til at automatisere og anvende kunstig intelligens – værktøjer, som er helt afgørende, hvis vi skal lave grønne besparelser nogen steder i samfundet.

Tre store brancher

I dag er det transportbranchen, byggebranchen og industrien, som står for størstedelen af vores energiforbrug.

Transportbranchen står for 28 procent, byggebranchen bruger 30 procent og industrien 38 procent.

Her følger et par konkrete eksempler på, hvordan datacentrene bidrager til den digitale transformation og faktisk kan være med til at lette presset på planetens ressourcer:

Smarte bygninger: Vores bygninger er et af de områder, hvor der er sket en markant stigning i energiforbrug over de seneste år.

Bygningernes energiforbrug står for næsten 60 procent af den samlede stigning på globalt plan.

Med den fortsatte befolkningstilvækst og økonomiske vækst er det svært at se, hvad der skulle få denne udvikling til at stagnere naturligt.

Men ved at designe intelligente bygninger med ekesempelvis selvregulerende termostater og belysning, sensorer og lignende er det alene muligt at reducere energiforbruget i bygninger med 10 procent. Frem til 2040 vil det samlet set give en energibesparelse på 65.000TWh.

Industri 4.0: De næste vigtige skridt for at kunne reducere energi- og materialeforbruget samt tid og omkostninger i den industrielle produktion er automatisering, robotteknologi, 3D-print, dataanalyse og maskine-til-maskine-kommunikation.

Det er alt sammen værktøjer, som er helt og aldeles afhængige af vores datacentre.

Selvkørende køretøjer: Den hurtige og konstante 'on' og 'offboard'-databehandling muliggjort af datacentre baner vejen for selvkørende køretøjer.

Eksperter estimerer, at selvkørende køretøjer vil kunne reducere energiforbruget fra varetransport med 25 procent.

E-handel: Beregninger viser, at hvis en forbruger kun shopper online, reduceres forbrugerens CO2-fodaftryk med 50 procent.

Cloud computing: Ved at placere data og applikationer i skyen, kan energiforbruget reduceres med 25 procent sammenlignet med hvis man havde opbevaret disse data i ældre og mindre effektive private datacentre.

Modernisering af datacentret

Datacentre er forudsætningen for alle disse teknologiske udviklinger og tendenser, der kan effektivisere processer alle steder i samfundet og på den måde reducere den samlede miljøpåvirkning.

Datacentret selv er også blevet mere effektivt: Beregninger viser, at selv om mængden af data, som vores datacentre skal håndtere, vil blive tredoblet i perioden fra 2017 til 2020, vil energiforbruget kun stige med tre procent.

Hvis du stadig ikke mener, at alt dette er nok til at tilskrive datacentrene heltestatus, kan du måske blive overbevist ved at se nærmere på mekanismen 'frekvensrespons' og 'efterspørgselsrespons', som alle større datacentre har potentiale til at udnytte.

Et UPS-system

Nu bliver det lidt teknisk: Tænk på et datacenter med et UPS-system, hvor den kritiske it-belastning kun ligger på, hvad der svarer til 30 procent af den tilgængelige back up-energi.

Hvis dette gælder for alle datacentre, betyder det, at der på globalt plan vil være hele 466TWh tilgængelig energi i vores datacentre, som så at sige bare ligger på lager og venter, indtil der måske en dag bliver brug for den ved et strømsvigt.

Det leder uundgåeligt til spørgsmålet: Er det effektivt? Kunne denne lagrede energi ikke anvendes smartere?

Svaret er selvfølgelig ja, og løsningen hedder en moderne UPS. Med den rigtige UPS-løsning, eksempelvis 'Energy Aware UPS', kan den lagrede energi bruges smart på to måder:

Den første er 'efterspørgselsrespons'. Der findes en mekanisme på energimarkederne, hvor net-operatører kan drage fordel af sekundære energiforsyninger via en tovejsmodel, hvor energien både leveres og trækkes fra kundens eget energilager.

Det andet er 'frekvensrespons'.

Her er der også tale om et tovejsforhold, men i dette tilfælde er det kunden – for eksempel et datacenter – som hjælper netoperatøren med at styre netfrekvensen og holde den stabil.

Til dette formål er UPS'er ideelle; deres lagrede energi kan hurtigt overføres til elnettet, og denne hurtige frekvensrespons er afgørende for, at elnettet kan understøttes af vedvarende, grønne energikilder som vind og sol.

Mængden af energi, som disse kilder producerer, varierer efter vejrforholdene. Derfor kan brugen af dem potentielt destabilisere elnettet.

Her kommer datacentrets UPS ind i billedet: Dens hurtige frekvensrespons beskytter elnettet mod destabilisering, hvilket giver mulighed for at elnettet i højere grad kan være drevet af vedvarende energi – faktisk bliver det muligt at nå helt op på mellem 30-70 procent energi fra vedvarende energikilder.

Nøglen til klimavenligt elnet

Selv om datacentre bruger enorme mængder energi, er de altså også nøglen til et mere klimavenligt elnet.

Det er på tide, at vi ændrer skurke-fortællingen om datacentrene som Sorteper i den grønne omstilling.

Datacentret er både helt afgørende for den digitale transformation af hele vores samfund, som skal sænke det samlede miljø-og klimaaftryk og kan også spille en central rolle for udfasningen af fossile brændstoffer i elproduktionen.

Jeg byder datacentrene velkommen til Danmark, da de ikke er en del af problemet, men en del af løsningen.

Læs også:

Datacentre i Kina sviner lige så meget som 21 millioner biler

Google bygger fem store solcelleparker i Danmark: Se hvor de skal ligge

Tag med inden for: Så vild er Facebooks nye datacenter i Odense til 6,5 milliarder kroner

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Premium
Test: Duer Samsungs første Pro-pc'er til noget?
Samsung Galaxy Book Pro serien er et bevis på, at de etablerede pc-producenter får sig en formidabel udfordrer i den sydkoreanske supersværvægter.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
Sådan: Sæt din fakturahåndtering på autopilot
Accounts payable automation frigør ressourcer i bogholderiet og minimerer risikoen for fejl, men hvordan kommer du i gang? Læs med her og få bud på, hvordan du opnår ”touchless flow.”