Artikel top billede

Animal Crossing - New Horizons anmeldt: Nintendo indbyder til ferie på din egen paradis ø

Tempoet er skruet helt i bund og ambitionerne ikke vanvittigt store, men alligevel lykkedes den japanske gigant med et stort charmeangreb.

Der er ikke den store tvivl om at det er Mario, Zelda og Pokemon de fleste tænker på når man siger Nintendo, men den japanske gigant er meget mere end de tre navne. Faktisk er den japanske gigant et af de få firmaer der på en eller anden måde altid formår succesfuldt at sætte sig eget præg på en genre når de kaster sig over den, uanset om det er fordi de ændrer reglerne fuldstændigt eller blot fifler med detaljerne.

Den slags er Animal Crossing serien et af de bedste eksempler på, for på trods af at en beskrivelse af spillets indhold aldrig vil komme til at lyde himmelråbende interessant, er serien i stilhed blevet en af Nintendos mest populære gennem sine sidste par udgivelser. Med det nyeste afsnit der har fået eftertitlen New Horizons, er det nemmere at se hvorfor end nogensinde før.

Det hele finder sted i et finurligt pudsenusse-univers, hvor befolkningen er udgjort af løjerlige personligheder af alle slags, der hver synes at have deres drivkraft for at holde hverdagen kørende. Det til trods er der intet i Animal Crossing der ikke godt synes at kunne udskydes til dagen eller ugen efter, hvis situationen kræver det, og afslapning og muligheden for at kunne gøre lige hvad man har lyst til synes altid at være den altoverskyggende valuta.

At det er ens egen drivkraft der sætter dagsordenen, er vigtigt at holde for hovedet, for man starter hele eventyret med ganske få ejendele. I stedet bliver man modtaget af de få andre beboere på den ø som spillet har skabt til en, og med en hurtig forklaring af de få regler, bliver det hele så ellers givet frit hvorefter man kan gå i gang med at skabe sin egen lille verden.

Det hele starter lidt sløvt ud, og særligt hvis man tidligere har gjort bekendtskab med serien tager det lidt for lang tid inden det hele begynder at åbne sig op. Nybegyndere vil dog kunne glæde sig over at man bliver holdt godt i hånden, og derfor får lært hvordan man bygger sit eget hjem, tjener de første penge og hurtigt bruger dem igen på nye dingenoter i den lokale butik.

Begrænsninger er der ganske få af og generelt lader spillet dig selv planlægge hvordan du vil bruge din tid på øen, med en eneste begrænsning. På lettere paradoksal vis har man nemlig et lån der skal betales af til Tom Nook, der i et mere dystert univers kunne have været beskrevet som den lokale lånehaj, men her snarere er en nysgerrig personlighed der har det med at minde dig om lånet, for at sørge for at man ikke blot daser på stranden hver dag.

Afbetalingen er en genganger fra tidligere kapitler i serien og fungerer faktisk som en fin motivation for konstant at holde sig i gang, trods at det på finurlig vis ikke burde passe ind i det afslappede univers.

Hverdagen kommer derfor hurtigt til at bestå af lige fiskeri, insektjagt eller nogle af de andre måder man kan tjene penge på, hvorefter man må afgøre med sig selv om man vil sætte nogen af dem til side, eller bruge dem i den lokale butik på det nye, lækre interiør til ens bolig eller nye smarte værktøjer der giver nye muligheder for at forme øen.

Værktøjerne som er med til at åbne op for det hele, er også hvor spillet introducerer tilføjelsen af crafting, der ganske som forventeligt kræver at man indsamler ressourcer af forskellige slags, inden man kan udvide sit sortiment. Systemet er lidt kedeligt implementeret og virker som noget man også har set i et væld af andre spil, hvorfor man kunne have håbet på at Nintendo havde frisket det lidt op. Yderligere foregår indsamlingen af ressourcer på afsindig langsommelig vis, hvilket ikke ligefrem gør det hele sjovere.

Et af de sjoveste aspekter af Animal Crossing-serien har altid været at kunne dele sin verden med andre spillere, ligesom man også selv kan besøge andre folks øer. Det er naturligvis også muligt i den nyeste udgave af serien, trods det endnu engang bliver gjort unødvendigt rodet gennem Nintendos tilgang til online-spil.

Det er måske også derfor det nu er muligt at spille op til fire på den samme konsol, hvilket dog lyder bedre på papiret end det fungerer i praksis hvor det hele hurtigt mister fokus. I stedet fungerer det bedre at invitere op til otte spillere online, til at leve på den samme ø og tilsammen forme den som man ønsker.

Animal Crossing: New Horizons er en charmetrold og en tidsrøver af de hele store, hvor man hurtigt glemmer alt andet når man er ved at hive en stor fisk ind, fange et sjældent insekt eller blot har skaffet sig den dingenot der fuldender ens hjem. Det er fjollet, en smule langsommeligt og afslappende, men også hyggeligt, underholdende og fængende på en måde som kun Nintendo synes at kunne slippe afsted med.