Klimafokus sikrer vækst hos milliard-selskab: Men mangler flere konkurrenter i Danmark

Det store fokus på miljø og klima har givet vind i sejlende for it-selskabet 3 Step It. Det betyder en vækst i omsætningen på mere end 50 procent, mens bundlinjen står mere eller mindre stille.

2019 har været endnu et godt år for det bæredygtige it-selskab 3 Step It, der administrerer udskiftning af it-udstyr for danske virksomheder.

Det store fokus på bæredygtighed betyder en stigende omsætning for virksomheden, der i 2019 omsatte for 16,3 millioner kroner. Året før lød omsætningen på 12,7 millioner.

"Vi har haft en vækst i omsætningen på 55 procent. Det er jo ganske pænt, og vi forventer også tocifret vækst for 2020," siger administrerende direktør i 3 Step it, Allan Juhl, til Computerworld.

Fem måneder inde i det nye år kan Allan Juhl endda allerede løfte sløret for, at næste år bliver endnu bedre.

"Når vi ser på de første fire måneder, har vi allerede en vækst i forhold til sidste år, så det er realistisk, at vi får en vækst for 2020 også, selvom der selvfølgelig er mange usikkerheder efter coronakrisen," siger han.

Læs også: Visma e-conomic fortsætter vækstridt trods coronakrise: "Vi kommer i hvert fald til at vokse sammenlignet med 2019"

Indtjeningen står stille
Selvom 3 Step it har haft en stabil vækst på toplinjen de sidste mange år, ser det anderledes statisk ud på bundlinjen.

Den har nemlig ikke flyttet sig mærkbart siden 2016, og ligger kun 300.000 kroner højere end året før.

Mens I har en flot vækst i omsætningen, står bundlinjen mere eller mindre stille. Hvordan kan det være?

"Det er egentlig meget enkelt. Fordi vi forventer at blive ved med at have vækst de kommende år, så har vi investeret i nye ansatte, og det er selvfølgelig noget man kan mærke på bundlinjen," siger Allan Juhl.

Læs også: Danske 3 Step IT kæmper for at blive kendt i jagten på at blive større: “Det er ikke så vigtigt for os, hvad vi tjener"

Selskabet skal naturligvis give overskud, men fokus er ikke på, hvor mange penge virksomheden tjener, fortæller topchefen.

"Det er toplinjen der er vigtigst for mig. Vi skal have en hvis størrelse for at være konkurrencedygtige. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal glemme bundlinjen, hvis ikke man tjener penge, nytter det ikke noget med en stor omsætning. Men det er omsætningen der er den vigtigste."

Stadig alt for ukendte i Danmark
3 Step It har mere end 20 år bag sig, men alligevel er selskabet stadig relativt ukendt blandt de danske forbrugere.

Globalt havde 3 Step It ellers en omsætning på mere end fem milliarder kroner i den finsk-stiftede virksomhed.

"Vi er ikke særligt kendte i Danmark. Vi er en dominerende spiller i Norden, men vores kendskab i Danmark er heldigvis stigende," forklarer direktøren og fortsætter:

"Der er stadigvæk et stykke vej foran os med at gøre vores position i markedet mere markant. Der er stadig mange, der ikke ved, at den løsning, vi levererm overhovedet findes."

Læs også: Danske webshops skraber bunden i EU, når det gælder eksporten

Ifølge Allan Juhl fik selskabet dog sikret sig flere store kunder i 2019 både i det offentlige og private.

I dag bruger syv af de 30 største danske virksomheder 3 Step It, hvoraf en stor del af dem er blevet kunder hos it-virksomheden i løbet af 2019, forklarer direktøren.

Hvert år får 3 Step It mere end 500.000 enheder tilbage fra deres kunder, som de hjælper med at genanvende.

Mangler stadig flere konkurrenter
Med en stabil indtjening år for år skulle man ellers tro, at den danske direktør ikke havde noget at klage over.

Men Allan Juhl savner faktisk større konkurrence på det danske marked, fortæller han til Computerworld.

"Fordi vi ikke har så mange konkurrenter, er det ikke så nemt for kunderne at gennemskue, hvad det her skal koste. Derfor gør vi meget ud af gennemsigtighed, når vi taler med kunder."

3 Step It er naturligvis ikke den eneste virksomhed, der tilbyder et overblik over, hvilke enheder virksomhederne kan genanvende.

"Hvis vi havde nogle flere konkurrenter, ville det være nemmere at sammenligne priser, og markedet ville være større fordi flere kendte til vores forretningsområde," siger Allan Juhl.

Læs også: Ib Kunøe skovler penge ind: Formue overstiger nu 4,4 milliarder kroner




Premium
Pandora-CIO har gennemført massiv cloud-migrering i foråret: "Vi har simpelthen foretaget en åben hjerteoperation under coronakrisen"
Interview: Ved årets udgang er 70 procent af Pandoras it-landskab flyttet i skyen. Dermed når CIO Peter Cabello Holmberg i mål med planerne fra sommeren 2020 trods coronakrisen. "Vi har gennemført en række massive migreringer her under coronakrisen," siger han.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Hvad skal der til for at opgradere fra Dynamics AX til 365?
En del virksomheder står - eller vil snart stå - over for et vigtigt valg. Skal vi opgradere fra Microsoft Dynamics AX til 365? I denne folder kan du se, hvordan du får det bedste beslutningsgrundlag med en struktureret proces for at analysere, klassificere og afveje alle de vigtige aspekter. DU FÅR BLANDT ANDET SVAR PÅ DISSE SPØRGSMÅL: • Hvorfor er forarbejdet vigtigt? • Hvilke områder skal afdækkes? • Hvordan kommer jeg i gang?