Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
De fleste har hørt om oplysningstiden, men tillad mig lige at genopfriske historien: Oplysningstiden foregik fra cirka 1690 til cirka 1800-tallet. Det var en periode i Europas historie, hvor filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden.
Således oplyst kunne denne viden bruges til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som for eksempel kongeherredømmet og kirken.
Før det, så opfandt Johann Gutenberg allerede i det 14. århundrede trykpressen og dermed bogtrykkerkunsten. Og der er bred enighed om, at Gutenbergs bogtryk er en af det 2. årtusindes mest betydende opfindelser.
Så man kan tillade sig at påstå, at medier som både bogen og internettet er gode til at sprede information og dermed udbrede demokrati. Spørgsmålet er derfor, om teknologien og dennes udbredelse leder os ind i en ny oplysningstid? Tillad mig at forklare.
Et basalt omdrejningspunkt i både et diktatur og en kult, er adgangen til objektiv og videnskabelig redelig information. Faktuel information, som er fuldstændig renset for meninger og holdninger.
Og faktum er, at flere og flere autokratier falder og det oplyste demokrati bliver mere og mere udbredt. Og heldigvis da, for ingen fortjener at leve under en fundamental styreform, baseret på stenalderprincipper. Og ingen fortjener at leve i en kult, fuldstændig afsondret fra objektiv information.
En kedelig tendens
Selv om nogen påstår, at de har en demokratisk styreform, så er min påstand, at man ikke skal langt væk fra Skandinavien, før man ikke længere har et oplyst og ægte demokrati.
Således er der mange steder i verden en kedelig tendens til populisme og en generel fordummelse af de respektive borgere. Nogle statsledere kalder oven i købet deres styreform for et “tilpasset demokrati”.
Det er vist det oplyste mennesker kalder for et autokrati. Eller måske et anokrati. Heldigvis har teknologien givet os rigtig meget transparens og det er min erfaring, at mange totalitære stater har opgivet deres forsøg på at kontrollere informationsstrømmen.
Tak smartphone. Tak internet. Tak sociale medier.
Nogle få lande forsøger dog fortsat at beholde deres borgere i en uoplyst tilstand. Men dette er snart en omsonst gerning.
Således kan vi takke de såkaldte low-orbit satelitter for, at vi snart har internet i alle afkroge af verden. Mest kendt er nok den allestedsnærværende Elon Musk’s SpaceX Starlink, der planlægger at opsende 42.000 små satelitter. Selvom de bliver kaldt for ”low-orbit” satelitter, så kredser de stadig i en højde af 550 kilometer og er således uden for rækkevidde for nogen kendt våbenteknologi.
Det arabiske forår
Umiddelbart, så vil jeg tro, at mange mennesker glæder sig til at komme på nettet. Faktisk er implikationen enorm, for man regner med, at kun ca. ½-delen af verdens borgere er på nettet. Forestil dig så hvad der sker, når de sidste fire milliarder mennesker får adgang. Begejstringen vil ingen ende tage.
De fleste husker nok ”Det Arabiske Forår”, som foregik i mellemøsten og nordafrika fra 2010 - 2012. De fleste husker nok også hvor stor en rolle de sociale medier og smartphones betød. Og sådan kan det også henføres til den nuværende situation i Hviderusland.
Ingen er i tvivl om hvad der foregår. Der er slet ingen tvivl om, hvad teknologi og sociale medier betyder for systemkritikere. Basalt set, så handler det om overgreb på mennesker og institutioner, der kommer til verdens skue i lyd og billeder.
Så man kan sige, at teknologien enabler oprøret og fremmer demokratiet. Og det er min påstand, at demokratiets udbredelse stiger i takt med teknologiens udvikling. Heldigvis er demokrati lidt ligesom frivilligt arbejde. Når først du har det i blodet, så kan du ikke stoppe med at udføre og udbrede det.
Uanset hvad, så kan man ikke undgå at forholde til både idealisme og realisme. Det kan f.eks. godt være, at vi her i Danmark syntes det var mærkeligt at man først i 2018 gav kvinder lov til at køre bil i Saudi Arabien. I øvrigt som det sidste land i verden.
Sammenlign det med, at den første kvinde i Danmark erhvervede sig et kørekort i 1912. Og paradoksalt nok, så fik kvinder først stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg i 1918.
Og her kommer tidsperspektivet ind. Man kan nemlig ikke forvente, at hele verden ændrer sig henover natten.
Så hvis vi sidder i Danmark og undrer os over, at kvinder nu kan køre bil i et givent land, så er det et fremskridt. Ikke en perfekt situation, men trods alt et fremskridt. Så man skal forstå tid på den store skala og ikke forvente, at alle rykker lige hurtigt. Hvis man er et land, der helt er uden demokratisk erfaring, så tager det bare lang tid at indføre nye demokratiske værdier.
I Danmark har vi – heldigvis - et stort bagkatalog af sunde demokratiske principper. Noget, som altid vil stå som et storladent manifest over den danske sjæl, Men man skal forstå, at styreformer og demokrati er en anderledes ubarmhjertig størrelse i store dele af verden.
Men vi der beskæftiger os med teknologi og dennes udbredelse, har også et implicit ansvar for, at denne bliver anvendt til godgørende formål. Her i kompagniet kalder vi det ”A force for good”. Det handler blot om, at forbedringer ikke har noget slutmål – forbedringer er en kontinuerlig proces.
I 80’erne var der et berømt og berygtet team, der lavede grafitti i Los Angeles (CBS - Can’t Be Stopped). Det slogan kunne man jo udvide med ”Neither can’t democracy”.
Det tager bare noget tid.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
