Artikel top billede

Bog: Kinesisk kultursammenstød og censur for milliarder

I Feeding the Dragon: Inside the Trillion Dollar Dilemma Facing Hollywood, the NBA, & American Business fortæller Hollywoodproducer om de stadig mere heftige kultursammenstød mellem øst og vest.

De seneste årtier har Hollywood lagt sig i selen for at blive gode venner med Riget i Midten. For man skulle da være et skarn, hvis man ikke gjorde sine hoser grønne hos 1,4 milliarder potentielle kinesiske biografgængere.

Det er blandt årsagerne til, at filmselskaberne hænger kedsommelige moralske forbehold i garderoben og renser produktionerne for emner såsom Tibet, Falun Gong og spekulationer om, hvor fornøjede visse etniske mindretal mon er for at sidde indespærret i lejre.

Men det er ikke gjort med dét.

For selv med de mest servile hensigter kan Hollywood komme galt afsted. Det er Disneys storslåede genindspilning af sagnhistorien om den kinesiske krigerheltinde Mulan et godt eksempel på.

Den floppede nærmest på det kinesiske marked, som den ellers var skræddersyet til.

Først kom hovedrolleindehaveren for skade at sige noget uheldigt om Hong Kong. Dernæst var der angiveligt så mange unøjagtigheder i den overvejende vestlige produktion, at det kinesiske publikum gik hovedrystende ud af biografen.

Det er bare ikke spor nemt, hvilket også er emnet for bogen i Feeding the Dragon: Inside the Trillion Dollar Dilemma Facing Hollywood, the NBA, & American Business.

Den udkom i juli i år, er skrevet af Hollywoodproduceren Chris Fenton og handler på det overordnede plan om konflikterne mellem amerikansk tankegang og kinesisk soft power.

På det mere specifikke plan er rammefortællingen den historie, der udspillede sig bag kulisserne i forbindelse med et noget kompliceret forløb omkring produktion af Iron Man 3, som foregik i tæt samarbejde med kinesiske partnere. Hvilket Fenton har indsigt i fra første parket.

Bogen får særligt ros for at give et førstehåndsindblik i de mange sammenstød mellem producenter og kommunistiske censorer, som efterhånanden har tiltaget sig en ganske omfattende magt.

Titel: Feeding the Dragon: Inside the Trillion Dollar Dilemma Facing Hollywood, the NBA, & American Business. Forfatter: Chris Fenton.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere