(Foto: Dan Jensen)

Fremtidens digitale jobmarked – hvem har magten?

Klumme: Mit postulat er, at vinderne dels er de medarbejdere, der ser hele verden som deres mulighed for at skabe præcis den karriere, som de ønsker sig. Og dels virksomheder, som ser hele verden som en mulighed for at vælge den rette profil til jobbet.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter

Corona har vist os, at det ikke er fysisk fremmøde, der er afgørende for, om digitale profiler er succesfulde, men i stedet virtuelt nærvær og ihærdighed.

Denne erkendelse vil komme til at ændre magtbalancen på jobmarkedet – men hvem bliver sejrherre?

Virksomheder vil fremadrettet ikke være tvunget til at nøjedes med at rekruttere lokal arbejdskraft.

De vil heller ikke være stavnsbundet til at hyre digitale profiler fra de leverandører, som de har indgået rammeaftaler med. I stedet vil de hæve blikket og rekruttere lige præcis den profil, som de har brug for, fra et hvilket som helst sted i verden.

Den største udfordring vil være tidsforskel, men det kan man planlægge sig ud af.

Helt nyt jobmarked at boltre sig i
Medarbejdere, på den anden side, har fået et helt nyt jobmarked at boltre sig i. Pyt med, om man bor i Randers eller Nepal. The world is their oyster. Med de rette kompetencer og den rette indstilling til et virtuelt ansættelsesforhold og engagement, er det kun fantasien, der sætter grænser.

Også her kan tidsforskellen være en udfordring.

Og for de mere sociale er det digitale nærvær på længere sigt måske ikke tilstrækkeligt tilfredsstillende. Men for mange vil de uanede muligheder for jobmæssige udfordringer og karrieremæssige mål opveje sociale behov.

Leverandører og konsulenthuse vil få en udfordring. De vil opleve, at virksomheder stiller nye og skærpede krav til dem. Og kan de ikke finde kvalificerede profiler til global konkurrencedygtig pris, vil de blive forbigået på efterspørgsler, som de ellers har haft førsteret til at byde på.

De vil også opleve, at konsulenter med et ambitiøst DNA vil vælge præcis det job i verden, der passer til deres karrieremæssige forventninger og familiemæssige behov.

Så mit postulat er, at vinderne dels er de medarbejdere, der ser hele verden som deres mulighed for at skabe præcis den karriere, som de ønsker sig. Og dels virksomheder, som ser hele verden som en mulighed for at vælge den rette profil til jobbet.

Medarbejdere og virksomheder, som stadig foretrækker fysisk foretræde, vil få sværere ved at finde et match. Muligheden er der, men risikoen for at måtte nøjes og gå på kompromis med kvalifikationer og indstilling er også til stede.

Taberen, som det ser ud lige nu, er leverandører og konsulenthuse.

De har i årevis overlevet på at udfylde hullet imellem et hastigt foranderligt jobmarked og lokale rigide ansættelses- og opsigelsesforhold.

Deres force har været med relativt kort varsel at kunne stille med profiler fra den ganske verden, hvis det var dét, virksomheden eller kandidaten ønskede. Hvad skal de bidrage med fremadrettet? Hvilket hul skal de udfylde? Hvordan vil de være konkurrencedygtige på både kvalifikationer og pris?

Det må fremtiden vise.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.







Premium
IBM fortsætter offensiv opkøbsstrategi: Køber en af de største og ældste multicloud-leverandører i USA
IBM opkøber cloud-virksomheden MSP Taos. Det er blot det seneste opkøb fra IBM i jagten på de store cloud-giganter og falder i tråd med IBM's offensive hybrid cloud-strategi.
Computerworld
IBM vinder millionaftale om nyt toldsystem
Skatteforvaltningen har tegnet en tiårig kontrakt IBM om levering af det sidste it-system til i en omfattende systemudskiftning i toldsystemerne og som først forventes afsluttet i 2025. Se alle detaljerne her.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Microsoft i kæmpe dansk satsning - åbner tre store datacentre i Danmark
Microsoft lancerer kæmpe satsning fra hovedkvarteret i Lyngby. Selskabet åbner tre store bæredygtige datacentre på Sjælland.
White paper
Kunsten at navigere i en tilpasningsøkonomi
Evnen til at tilpasse sig en verden i konstant forandring bliver afgørende for virksomhedens mulighed for at vækste i fremtiden. Ét af de finansielle håndtag du kan skrue på, er en hel eller delvis outsourcing af it-driften. I e-bogen ”Kunsten at navigere i en tilpasningsøkonomi” får du viden om, hvordan din virksomhed kan bruge tilpasningsøkonomi til at håndtere fremtidens krav til it. Vi spørger blandt andet: - Kan din virksomhed skalere og tilpasse sin digitale kapacitet og økonomi? - Har dine kunder tillid til, at du har de skarpeste it-løsninger? - Ville I kunne styrke forretningen ved at give jeres it mere fokus? - Kan I få øget funktionalitet til samme pris? Vi fokuserer på risiko, økonomi, fokus og valg af it-partner, som er fire opmærksomhedspunkter du skal have styr på for at lykkes med at tilpasse virksomheden til at modstå forandringerne i verden.