Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
For 10 år siden satte McKinsey Global Institute ord på megatrenden big data i den trendsættende rapport med undertitlen ”The next frontier for innovation, competition and productivity”.
Jeg tror, at det var skelsættende, at de hårdkogte økonomtyper og ledelsesrådgivere gik med ind på en bane, hvor vi, der arbejdede inden for analytics, software og BI, ellers havde huseret i årevis.
Konsekvensen blev al den hype og opmærksomhed, som efterfølgende har bragt kunstig intelligens op i stråleglansen.
Nu blev direktioner, bestyrelser og politikere langsomt bevidste om de forretningsmæssige muligheder i data.
Vi fik banket hul i glaslofterne og røg ind i mainstream i stedet for at husere blandt cola-drikkende nørder i it-afdelingens mørkeste afkroge (Ps. jeg kan godt lider nørder).
Enorme milliardbeløb
Big data-rapporten gik i helikopterperspektiv og slog på tasken om det økonomiske potentiale, hvilket naturligvis summede op i enorme milliardbeløb. Derfor blev den en skelsættende øjenåbner (godt hjulpet af tech-firmaernes himmelstræbende aktiekurser).
Brobygningen handlede altså ikke om selve teknologien men om værdien, og den pointe skal jeg vende tilbage til lige om lidt.
Fra begyndelsen handlede buzzwordet big data om værdien af data som det nye råstof og tanken om at udvinde værdi af et hastigt voksende datagrundlag.
Og lige fra begyndelsen var der naturligt fokus på at stille offentlige data til rådighed for både traditionel optimering og for private koncepter.
Det gælder også i Danmark, hvor diverse statslige digitaliseringsstrategier har haft dette fokus. Eksempelvis den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Se den på www.digst.dk.
Hackathon i 2021
Lad mig nu spole hurtigt frem til den danske virkelighed her i 2021.
Fænomenet hackathons har heldigvis vundet indpas, og det gælder også i forhold til innovation med offentlige data. Det er 100 procent fint.
Vi har brug for rum, format og prioritering, som giver mulighed for at tænke frit. Væk med bureaukrati og vandfaldsmodeller og kursen sat direkte mod digital værdiskabelse.
Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Digitaliseringsstyrelsen gennemførte eksempelvis for nylig et virtuelt hackaton. Formålet var at vise geodatas potentiale i forhold til at bruge machine learning.
40 millioner kroner lige ned på bunden
Fire af mine dygtige kolleger hos Knowit vandt hackathonen med et forslag om at bruge luftfotos til at identificere huller i vejene, manglende afstribning og forudsige fremtidige problemstrækninger.
De foreslog at bruge machine learning-teknologien computer vision.
De pegede på et årligt besparelsespotentiale på omkring 40 millioner kroner, fordi det bliver nemmere at overvåge og vedligeholde både statslige og kommunale veje. Alternativet er (som det sker i dag), at vejene undersøges fysisk ganske hyppigt.
Selv om de er tekniske og analytiske kapable, så fortabte de sig ikke i teknologien.
Det var den lokkende usecase og værdipotentialet, som tiltalte dommerne fra DI, KL og Københavns Kommune og de tre styrelser. Læs evt. mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Luftfotos kan finde huller og nedslidte veje.
Sæt kroner og øre på
På den baggrund er jeg af den overbevisning, at vi stadig har masser at hente gennem datadrevet innovation. På rigtig mange områder kører vi en traditionsbundet opqaveløsning med skyklapper på og organisatorisk bundet i en silo.
Opråbet fra McKinsey fra for 10 år siden giver stadig masser af mening. Og når du går ind i din næste hackathon, så lær af de hårde økonomiske regnedrenge.
Det er den forretningsmæssige og samfundsmæssige effekt, som skal drive innovationen. Sæt kroner og øre eller FN verdensmål på, så enhver beslutningstager spidser øre-
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
