Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

AMD's nyeste grafikkort kommer på et kærkomment tidspunkt: Det får du i det spritnye Radeon RX 6700 XT

AMD slipper et nyt, prisvenligt grafikkort ud på markedet - og det giver nye muligheder for, hvordan det kan anskaffes.

Markedet for grafikkort har været trængt i 2021. De to storproducenter AMD og Nvidia kan nemlig slet ikke følge med efterspørgslen.

Priserne er derfor skudt i vejret, hvorfor AMD’s nye mellemklasse grafikkort RX 6700 XT kommer på et kærkomment tidspunkt.

Her disker grafikproducenten op med et kort, der lander mellem Nvidias RTX 3070 og RTX 3060 Ti kort prismæssigt, men som ifølge producenten skulle yde højere end begge konkurrenter.

Det skulle sikre, at spil kan køres i Quad HD med alle effekter slået til, siger AMD.

Rent teknisk råder kortet over 12 gigabyte VRAM forbundet til grafikchippen via en 192-bit forbindelse.

Processoren er bygget omkring samme RDNA2 arkitektur som i RX 6800 og RX 6900-serierne, men her er blot 2.560 regnekerner mod 3.840 i storebror RX 6800.

Kortet trækker op til 230 watt og skal derfor bruge strøm fra både et 6-pin samt et otte-pin strømstik.

Debutprisen lyder på 479 amerikanske dollar, svarende til godt 2.980 kroner før eventuel told og moms.

Læs også: Intel, Qualcomm og AMD i fælles opråb til Joe Biden: Byg en chipfabrik i USA

Forbedret tilgængelighed

AMD indrømmer under lanceringen, at tilgængelighed af sin RX 6000-serie er begrænset, men forsikrer samtidigt, at udbuddet af RX 6700-serien skulle blive større fra salgsstart, skriver The Verge.

For at forhindre eventuelle overpriser i handlen, sælger AMD nu sine nyeste kort og grafikkort på sin egen hjemmeside, hvor priserne vil matche de officielle listepriser.

De fleste produkter på AMD’s hjemmeside er dog fortsat ikke på lager, med uvisse udsigter om, hvornår lageret fyldes op igen.

Læs også: Total tørke på grafikkort-markedet får Nvidia til at genoplive gamle grafikkort-modeller