Regeringen fremlagde mandag sit forslag til finansloven for 2022, og her står bevillingen til det danske Datatilsyn til at stige med knap fire millioner kroner.
Men de ekstra millioner skal ikke bruges til at behandle flere sager eller skrive flere GDPR-vejledninger.
Regeringen har i sit forslag nemlig samtidig pålagt Datatilsynet at etablere en såkaldt whistleblower-ordning.
Det er en ekstra udgift, som Datatilsynet ikke tidligere har haft. Ifølge regeringen er der afsat 2,9 millioner kroner årligt til at etablere den nye funktion.
"Kontoen er i 2022 forhøjet med 2,9 mio. kr. årligt fra 2022 og frem som følge af opgaven som ekstern indberetningskanal for whistlebloweres indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten som omfattet af EU-direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og indberetninger vedrørende alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold," skriver regeringen i sit finanslovsforslag.
Dermed skal Datatilsynet altså fortsat håndtere et stigende mængde sager og krav og udarbejde vejledninger om GDPR for et stadig faldende budget.
Ifølge regeringens finanslovsforslag skal Datatilsynet allerede i 2025 drive tilsynet for færre penge, end det har til rådighed i dag. Inklusiv den nyetablerede whistleblower-ordning.
Budgettet fra regeringens forslag til finansloven viser, at det særligt er på fællesomkostninger og tilsynsfunktionen, Datatilsynet står til at skulle bruge færre penge de kommende år.
De planlagte besparelser har affødt massiv kritik fra flere sider.
DI, Dansk Erhverv, Rådet for Digitale Sikkerhed og Forbrugerrådet Tænk har allerede over for Computerworld kraftigt advaret mod at spare på tilsynets budget. I stedet har man opfrodret regeringen til at øge bevillingen.