Artikel top billede

Analyse: Det nye IBM Danmark tager form - ny landechef Thomas Kovsted spiller nøglerolle i stor plan

Podcast: IBM har fået ny dansk boss. Men hvad er det, som det hæderkronede techfirma skal lave nu - og hvad skal Kyndryl stå for? Få forklaringen fra Computerworlds erhvervsredaktør her. Og hør også hvorfor Rigspolitiet skal bruge 500 millioner kroner på nyt it.

Først sagde IBM farvel til flere hundrede medarbejdere, som skiftede til Kyndryl, da firmaet blev delt op.

Og nu har IBM også sagt farvel til den mangeårige direktør Henrik Bodskov, som får en ny rolle i selskabet. I stedet har IBM Danmark nu Thomas Kovsted i spidsen.

Men hvad er det som IBM kan? – og hvorfor var det nødvendigt at lave et helt nyt selskab som Kyndryl for at sætte IBM fri?

Computerworlds erhvervsredaktør Rasmus Ginman har talt med Thomas Kovsted og giver sin analyse i denne episode af Inde i maskinen.

Slut med evighedskontrakter hos Rigspolitiet

I denne episode tænker vi også 25 år tilbage. Da Clinton blev genvalgt, Prince Charles og Dianna blev skilt og Bjarne Riis vandt Tour de France.

Samme år blev Datacentralen blev solgt til CSC, som dermed overtager en del af Politiets centrale it-systemer. Spol så 25 år frem. Til i dag. Hvor CSC hedder DXC – og stadig driver politiets centrale it-systemer.

Men nu skal der ske noget. Så der er et udbud på mellem 500 millioner og 900 millioner kroner på vej.

Computerworlds Alexander Haslund har være hos direktøren for Koncern It ved Rigspolitiet, Lars Ole Dybdal, for at høre mere om hvad alle de penge skal bruges til.

Vært på episoden er Computerworlds chefredaktør Lars Jacobsen.

Lyt herunder eller - eller lyt til den via iTunes | RSS | Spotify. Du kan også finde alle udgaver af Inde i Maskinen her.