Artikel top billede

(Foto: Creative PR)

Test: Creatives Stage 360 lydbar er god - fordi dit tv er elendigt

Da billedet blev fladt forsvandt lyden. Løsningen er en soundbar som Creatives Stage 360 - så længde din stue ikke er alt for stor. Læs testen her.

Creatives Stage 360 lydbar er faktisk kun god fordi dit tv sandsynligvis er elendigt lydmæssigt.

Isoleret set er der nemlig tale om et lavprisprodukt. Men alt andet lige et, der kan forbedre lydkvaliteten på 99 ud af 100 tv!

På nær nogle meget få flad tv, vil jeg altid foreslå, at man sætter en eller anden ekstern lydkilde til. Af den simple grund, at de flade tv ikke kan huse de store højttalere, der betyder, at lyden kan blive stor og fyldig.

Til trods for mange og ret komplekse lydmanipulerende teknologier indbygget i tv, har man endnu ikke "knækket koden". Det er fysikkens love, der huserer her. Og den kan alverdens avancerede digitale kredsløb ikke kompensere for.

Har alle nye lydformater

Så det er på et ærgerligt grundlag, at Creatives 360 lydbar kan "shine". Ud over, at kunne huse højttalere, der er større end en fladkasse kan. Så leverer den også al den teknologi vi forventer. Og endda til en pris, der er spiselig. Nemlig små 1.800 kroner.

For de penge, får du alle de digitale lydformater vi forventer. Herunder Dolby Atmos, hvor lyden kommer oppefra. Det klares via en højttaler, der smider lyden opad, så den kan reflekteres i loftet.

Dertil er selve lydbaren meget lille, og subwooferen tilsluttes direkte til denne. Så den kan og skal også ses, som et setup til computerskærmen. Både til spil og når der for eksempel ses film eller serier på denne.

Og foran en computerskærm passer den både godt i størrelse og format.

For lille til den store stue

Creative er ikke til den store stue med et 65" OLED panel. Her bør du kigge efter større løsninger.

For den godt halve meter brede lydbar og den, alt andet lige, lille subwoofer, har begrænsninger. Spiller du højt bliver lyden klemt og tydeligt presset.

Detaljerne går tabt når den skal spille for højt, så hold den til et mindre setup, og den vil honorere med en overaskende artikuleret lyd. Og et lydbillede, der har fin surround effekt.

I film som Matrix 4, får du et soundtrack i de vilde scener, som omslutter dig, og giver et pænt tryk i gulvet.

Men igen - du skal ikke forvente lyd, som ved større lydbar eller ægte surround systemer.

Genial til ekstra skærmen

2-i-1 lydbaren har et nydeligt design med metalgitter og denne kan let hænges på væggen.

Subwooferen er en billig sag, og denne skal placeres højst to meter fra lydbaren, da der er fast kabeltilslutning herfra.

Der tilsluttes med HDMI Arc, så du kan bruge dit tv’s fjernbetjening, og kun bruge den medfølgende når du skal justere på niveauerne. For eksempel på, hvor meget bas du ønsker.

Creative Stage 360 er helt godkendt. Trods dens åbenlyse begrænsninger, lukker den et hul i markedet. Det er nemlig begrænset, hvad der findes, der kan levere den lyd og teknologi, dette sæt trods alt kan. Og med det i mente, får den et stort OK herfra.


Loading ikon


CIO
Årets CIO 2022: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?