Artikel top billede

(Foto: Foto Tesla)

Tesla på vej med dansk offensiv - mange nye superladere

Tesla vil udvide sit netværk for superhurtige ladestationer i Danmark, og på længere sigt kan ladestationerne også blive åbnet for elbiler af andre mærker.

Tesla-rigmanden Elon Musk er på vej med en større opladnings-offensiv på dansk jord, hvor selskabet planlægger en markant udvidelse af sit såkaldte supercharger-netværk.

I dag har Tesla 12 aktive supercharger-ladestationer i Danmark, men selskabet oplyser nu i en meddelelse, at det alene i løbet af foråret vil etablere yderligere seks supercharger-stationer.

Kigger vi lidt længere frem er det planen, at selskabet i løbet af de kommende 18 måneder vil tredoble antallet af ladestationer på dansk jord.

Ladestationer i Jylland, København og på Fyn

Et af de steder, hvor selskabet planlægger at opføre en ny ladestation er ved Odense, hvor der skal etableres en supercharger med 16 ladere, som kan oplade med selskabets V3-teknologi, der har en maksimal ladeeffekt på 250 kilowat.

Det svarer sådan cirka til at man kan påfylde elektricitet, som giver en rækkevidde på 275 kilometers i løbet af et kvarter.

Derudover fremgår det af Teslas hjemmeside at selskabet i løbet af andet kvartal af 2022 vil åbne to superchargerstationer i Storkøbenhavn.

En i centrum af København samt en ved motorvejskrydset i Lyngby, hvor motorvej Ring3 og Helsingørmotorvejen mødes.

Nordjyske Telsa-ejere kan desuden glæde sig over, at Tesla ifølge sin hjemmeside også vil åbne for supercharger-stationer i Thisted og Aalborg i løbet af årets første kvartal.

Kan åbne for andre biler

Teslas ladenetværk i Danmark er indtil videre forbeholdt Tesla-biler, men i slutningen af 2021 begyndte selskabet eksperimentere med at åbne sit netværk for elbiler af andre mærker.

Udrulningen startede med 10 ladestationer i Nederlandene, men blev senere udvidet til enkelte ladestationer i Tyskland og Belgien.

”Vi overvejer at indføre en super simple-ting, hvor du bare downloader Tesla-appen tager hen til en supercharger. Her oplyser du hvilken stander, du holder ved og selv hvis du ikke har en Tesla kan du bare slutte ladekablet til din bil, og i appen fortæller du, hvor meget elektricitet, du skal have på bilen. Det burde virke med biler fra næsten alle producenter,” sagde Elon Musk sidste år i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets regnskab for andet kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere