Artikel top billede

(Foto: Photo by rupixen on Unsplash)

E-handelen fortsætter med at tordne frem i Danmark

Handel på nettet fortsatte med at stige markant i løbet 2021, viser tal fra betalingsgiganten Nets.

Danske forbrugere kigger stadig særligt online, når de skal købe nye vare.

I 2021 steg handlen på nettet med 11 procent sammenlignet med året før, hvor flere online-virksomheder oplevede en stor stigning.

Det viser tal fra betalingskæmpen Nets.

I løbet af hele 2021 brugte danske forbrugere 107,8 milliarder kroner på e-handel.

"2021 blev året, hvor en del af vores e-handel blev normaliseret igen ovenpå et turbulent 2020 og hvor flere kategorier fortsatte væksten. Vores forbrug er endnu ikke på samme niveau som før corona, men det skyldes udelukkende rejsebranchens nedgang. Det er tydeligt, at salget af services og de fysiske varer online er buldret frem de seneste to år på grund af corona," forklarer Henriette Dunkjær Andersen, der er Head of Sales hos Nets Group i en pressemeddelelse.

Det er særligt fysiske varer, der bliver solgt rigtig meget af på nettet. Især tøj, sko og interiør er i høj kurs, når danskerne handler online.

I alt stiger salget af fysiske varer på nettet med syv procent sammenlignet med året før.

Det er dog ikke alle steder, at antallet af solgte vare på nettet stiger. Samtidig med at mundbind og afstandskrav forsvandt fra det lokale supermarked, så er købet af dagligvarer også faldet, viser tallene fra Nets.

"Det er forventeligt, at danskerne har haft en interesse for at komme ud i fysiske butikker igen ovenpå corona-nedlukninger. Men derfor er der stadig mange, der har holdt fast i onlinehandlen, fordi de har lært, hvor nemt og bekvemt det er," siger Henriette Dunkjær Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere