Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Snart lander regeringens digitaliseringsstrategi: Her er de 10 vigtigste problemstillinger

Klumme: Regeringens digitaliseringsstrategi bliver den første reelle samfundsstrategi, der udspringer af digitaliseringen – og kan potentielt danne grundlag for en ny digitaliseringsbevægelse. Vi har brug for, at strategien adresserer en række centrale temaer og problemstillinger.  

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Danmark er over de seneste år for alvor blevet et digitalt land – et d-land.

Danske virksomheder er i dag godt klar over, at det i høj grad er teknologiske landvindinger, som danner grundlag for vækst og konkurrenceevne.

Vi har en stor udbredelse af informationsteknologi på tværs af samfundet, et godt uddannelsesniveau, en velordnet infrastruktur, en moderne serviceorienteret offentlig sektor og en befolkning, som har tillid til staten.

Vi er med andre ord godt positioneret til at drage fordel af den teknologiske udvikling.

Derfor er det også afgørende, at der i private virksomheder på toplederniveau (og ikke mindst i bestyrelserne) er en indsigt i og forståelsen for, hvad digitaliseringen muliggør.

På samme vis er det helt afgørende, at den forståelse er der, når det drejer sig om politikere og offentlige topledere.

Ny strategi skal sætte kursen for Danmark

Efter 20 år med adskillige fireårige ”fællesoffentlige digitaliseringsstrategier” er regeringen er på nu vej med digitaliseringsstrategi for hele Danmark. Med andre ord en samfundsstrategi.

Det er klogt og påtrængt, og det er prisværdigt, netop fordi digitaliseringen påvirker alt.

Digitaliseringen påvirker måden vi arbejder, uddanner, helbreder og forebygger. Digitaliseringen kan fjerne tid og sted, inddrage borgeren og gøre borgeren til en aktiv part.

Digitaliseringen vil ændre lovgivning og måden, vi lovgiver på. Digitaliseringen påvirker demokratiet og kan skabe øget transparens.

Men digitaliseringen har også skyggesider: F.eks. sårbarhed, øget kompleksitet, underminering af tillid, fremmedgørelse, ulighed etc.

Det er derfor på høje tid med en samfundsstrategi for, hvordan Danmark griber de digitale muligheder og gør dem til en løftestang for hele samfundet og samtidig sikrer, at vi manøvrerer klogt uden om de farer og problemer, som udgør bagsiden af medaljen.

Med det udgangspunkt kommer her Dansk IT’s ønskeliste til regeringens digitaliseringsstrategi:

1. Få styr på de digitale fundamenter

For det første skal en strategi sætte rammerne for samfundets digitale fundamenter.

Lige som industrisamfundet baserede sig på opbygningen af infrastrukturer som jernbaner, havne, veje, el- og vandforsyning, spildevand etc., så står og falder det digitale samfund med langsigtede strategier for op- og udbygning af digitale fundamenter til håndtering af sikkerhed, imødegåelse af sårbarheder og opnåelse af samfundsmæssig effektivitet.

Digitale fundamenter, som gavner såvel den private som den offentlige sektor, og som gør samfundet samlet set mere konkurrencedygtigt.

Men der er et perspektiv mere: Fordi innovation er decentral i sin natur, skal digitale fundamenter bidrage til, at vi kan digitalisere mere effektivt og sikkert lokalt i kommuner og virksomheder, fordi der kan trækkes på centrale digitale fundamenter og services, herunder data.

2. Tillid og transparens er nøgleord

For det andet er tillid og transparens to nøgleord for en ny strategi.

Danmark er et af de samfund i verden, hvor der hersker størst tillid til staten. Det er en meget stor styrke, og den må ikke sættes over styr på grund af forfejlet eller forivret digitalisering. Vi skal digitalisere klogt.

Omlægning af NemID til MitID er er eksempel på, at vi tærer på befolkningens tillid.Når godt 20 procent af befolkningen har svært ved at forstå og gennemføre skiftet, har vi ikke gjort det godt nok.

Når Mit.dk dels forsinkes og fordyres - og når det endelig tages i brug må lukkes ned efter få minutter, fordi borgere kan få adgang til fremmede borgeres post på grund af programfejl - så skrider tilliden.

Dansk IT har i mere end et årti slået til lyd for, at det burde være et retskrav for borgerne at kunne se, hvem der har tilgået data om dem. På den måde skabes transparens, og borgeren kan kontrollere staten.

Vi mener også, at det, at borgeren skal kunne følge sig egen sag, burde være en naturlighed. ”Kig i egen sag” var at finde i strategien fra 2016, men er langt fra gennemført konsekvent.

3. Borgeren i fokus – sådan for alvor

”Borgeren først” var overskriften, da Ledelseskommissionen i 2017 offentliggjorde sin rapport.

Tja, hvem ellers, kan man spørge? Politikeren, embedsmanden, fagforeningen?

Skiftende strategier har haft lignende slogans, uden at man helt for alvor har taget konsekvensen heraf.

For det tredje må en ny strategi derfor få knæsat princippet om borgeren først. Den offentlige sektor må konsekvent tænke ude fra og ind og ikke omvendt, når der digitaliseres. Hvilken værdi, der skabes for borgeren eller virksomheden, må og skal være den overordnede ledetråd.

4. It-modernisering med omtanke

Den offentlige sektor står med en stor byrde i form af ældre it-systemer, som trænger til modernisering.

Det har Digitaliseringspartnerskabet gjort et stort nummer ud af.

I Dansk IT opfordrer vi til en ”modernisering med omtanke”. En evaluering af indsatsen fra Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning viser, at man over en periode på fire år stort set alene har beskæftiget sig med ny lovgivning.

Når man nu gerne vil forny ældre it-løsninger, står man altså samtidig med en lovgivningsgrundlag, som ikke er revurderet og tænkt ind i en nutidig digital kontekst.

Derfor må en modernisering af ældre systemkomplekser starte med en grundlæggende vurdering af, om processen er hensigtsmæssigt, og om lovgivningen kan gøres mere smidig og enkel, før man griber til at anskaffe nye it-løsninger.

Ellers spilder man penge på nye it-systemer, som administrerer knopskudt lovgivning, og får slet ikke den værdi ud af investeringerne, som man kunne have fået.

5. Et opgør med tilgangen til digitalisering

For det femte er der især i den offentlige sektor brug for at revurdere måden, der digitaliseres på.

Talrige eksempler på at it-projekter er kørt af sporet med store budgetoverskridelser, forsinkelser i flere år og uden den ønskede værdiskabelse, kalder på et grundlæggende opgør med den fremherskende tilgang.

Vi kunne passende se lidt nærmere på UK og tage deres slogan ”No more big IT”. Historien må nu have lært os, at vi ikke kan overskue digitaliseringsprojekter, når de kommer op i store trecifrede millionstørrelser. Så lad os tage konsekvensen og tænke anderledes.

Vi må væk fra, at alt skal laves fra bunden. Vi må tvinge os selv til at anvende metoder, hvor der løbende skabes synlige resultater, som skaber værdi, og hvor der alene tildeles flere penge til it-projekter, som beviser, at de er på rette vej.

6. Vi kommer ikke langt uden ressourcer og kompetencer

Ressourcer og kompetencer er et sjette og helt afgørende område, som en strategi må adressere.

Uden den fornødne arbejdskraft til at kunne indgå i den videre digitalisering af samfundet, så bremses de store muligheder, som Danmark står med.

Danmark er udnævnt til nr. 1 i digitalisering af FN i to perioder i træk.

Det åbner for store muligheder, ikke kun for danske tech-virksomheder, men også for danske virksomheder i al almindelighed, fordi teknologi og digitalisering øger værdiindholdet af virksomhedens produkter og services og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.

Arbejdskraftudfordringen kræver imidlertid en bredspektret indsats: Vi har brug for flere studiepladser og for at tænke digitalisering ind i langt flere videregående uddannelser. Imaget af jobs inden for digitalisering skal forbedres gennem fokus på, hvad digitalisering faktisk udretter og betyder for mennesker.

Det er imidlertid ikke kun en opgave for politikerne. Virksomhederne må selv gå meget aktivt ind i kampen og anvende utraditionelle metoder.

Vi kommer hellere ikke uden om at fokusere på udvikling af dygtighed. En undersøgelse fra Whitebox viser, at et løft i modenhed og mestring af it-processer kunne frigøre tusindvis af it-medarbejdere, som ellers er optaget af at rette fejl og mangler.

7. Flere danskere med digitale skaberkompetencer

For det syvende er det afgørende, at uddannelsessystemet helt fra de yngste årgange sætter fokus på udvikling af skaberkompetencer, mestring af digitale redskaber og udvikling af digital dannelse, så nye generationer er klædt på til det digitale samfund.

I de sidste tre år er der i Folkeskolen forsøgsmæssigt arbejdet med teknologiforståelse, men den nuværende undervisningsminister nøler med at konkludere og dermed at komme videre. Her er brug for handling.

Samtidig har COVID-19 vist, hvordan blandt andet Folkeskolen formåede at ændre undervisningsformer på kort ud, fordi fysisk undervisning ikke var muligt.

Således har COVID-19 bidraget til at ændre det traditionelle undervisningsmønster. Det skal følges strategisk op og udnyttes til at gentænke måden, vi uddanner på.

8. Digitalisering på tværs af landegrænser

Vi lever fortsat i et globalt samfund på trods af de seneste internationale kriser.

Danmark er et lille land og stærk afhængig af omgivelserne. Derfor skal en ny strategi tænke og se på tværs af landegrænser.

Digitalisering skal gøre det nemmere for folk, der kan til at arbejde og læse i Danmark. Lige nu er svaret på at få ukrainere i arbejde, at der skal bruges 500 flere sagsbehandlere. Det er en falliterklæring.

I stedet for mere af det samme bør det kalde på, hvordan vi kan få det til at ske. Vi skal gentænke processer og it-systemer. Men også den anden vej skal vi tænke digitaliseringen ind.

Hvordan understøttes danskere i udlandet bedst muligt? De bidrager til indtjening og agerer som ambassadører for Danmark og skal derfor gives den bedst mulige tilknytning via digital understøttelse.

9. Mindre regulering, mere sund fornuft

Samfundet bliver løbende mere og mere komplekst og giver anledning til stadig stigende regulering.

Det øger virksomhedernes administrative byrder. Det er ikke nyt, og der er også gennem årene gjort en del indsatser. Men her er også brug for nytænkning.

Digitaliseringspartnerskabet har her fremsat en række gode forslag til, hvordan den offentlige sektor selv kan opfange data mere automatisk. Der er imidlertid brug for at tænke længere.

Langt den største del af dansk lovgivning udspringer af EU-regulering, hvorfor indsatsen skal fokuseres her. Samtidig kan vi passende være opmærksom på, at vi ikke overimplementerer EU-lovgivningen i Danmark, som det f.eks. har været gjort på udbudsområdet.

Strategien skal derfor også sætte en retning for deregulering.

10. Behov for digitalt lederskab

For det tiende kommer vi ikke uden om måske det vigtigste – ledelse.

Jim Hagemann Snabe, som har været formand for Digitaliseringspartnerskabet, udtrykte for nyligt, at risikostyring er en vigtig opgave for en bestyrelse, men ikke at løbe en risiko kan være den største risiko af alle. Det gælder om at udnytte mulighederne.

De muligheder, der ligger gemt i digitalisering som en løftestang for såvel den offentlige sektor som erhvervslivet, kan skabe helt nye industrier. Industrier med høj værdiskabelse.

Som et land med højt skattetryk – og ikke er ord om det – så er det netop afgørende at udvikle virksomheder og arbejdspladser inden for teknologi, som har høje margener. Det kalder på lederskab. Politisk og i virksomhederne.

Vi har for nylig foreslået, at der etableres et digitaliseringsudvalg på Christiansborg med det formål at fremme politikernes fokus på, viden om og involvering i den digitale dagsorden. Folketinget har i dag 33 udvalg, men ikke et udvalg for et så væsentligt og fremtidsorienteret område som digitalisering af det danske samfund.

Der er behov for en samfundsstrategi

Vi har i høj grad brug for en digitaliseringsstrategi i Danmark, der kan fungere som en samfundsstrategi og bane vejen for en ny digitaliseringsbevægelse.

Ser man tilbage på rækken af fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, så har de mest af alt båret præg af at være projektkataloger. En række initiativer samlet ind fra skufferne fra de involverede parter.

Egentlig strategisk tænkning og strategiske greb har der været langt i mellem.

Vi har brug for visionære og kloge strategiske beslutninger. Man kan håbe, at forarbejdet i form af Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger har bidraget til, at regeringen tør at sætte det lange lys på og række dybt ned i den strategiske værktøjskasse.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.



CIO
Årets CIO 2022: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?