Artikel top billede

(Foto: Websummit, CC BY 2.0 / Image by Dan Taylor)

Elon Musk påstår, han blev narret til at skrive under på købsaftale: Stævner Twitter og to store investeringsbanker

Rigmanden ønsker dokumentation om, hvordan JPMorgan og Goldman Sachs rådgav Twitter under opkøbsforhandlingerne. Deruover er detaljerne om Elon Musks kontraretssag mod Twitter kommet frem, og han påstår, at han blev narret til at underskrive købsaftalen.

Forleden kom det frem, at Tesla-stifter Elon Musk har lagt sag an mod Twitter, og nu der der kommet flere detaljer om hans kontrasøgsmål.

Han påstår at være blevet narret til at underskrive købsaftalen, som muligvis forpligter ham til fortsat at gennemføre opkøbet af Twitter til 44 milliarder dollar, skriver Reuters.

Det giver Twitter dog ikke meget for.

"Ifølge Musk blev han - milliardærstifteren af ​​flere virksomheder rådgivet af Wall Street-bankfolk og advokater - fuppet af Twitter til at underskrive en fusionsaftale på 44 milliarder dollar. Den historie er lige så usandsynlig og i modstrid med fakta, som den lyder," lyder det fra Twitter i en meddelelse ifølge mediet.

Elon Musk har ikke ønsket at kommentere Twitters svar overfor Reuters.

Sagsøger og rådgivere

Elon Musk og hans advokater stævner nu derudover to store amerikanske investeringsbanker – nemlig JPMorgan og Goldman Sachs for at få bankernes informationer om handelen.

De to banker var nemlig finansielle rådgivere for Twitter.

Det skriver The Guardian.

Elon Musk har anmodet bankerne om at udlevere "dokumenter og kommunikation" i forbindelse med deres rådgivning af Twitter under forhandlinger, indtil Elon Musk trak sig fra handelen.

Tesla-stifterens stævninger søger også at afdække, om Twitter overvejede andre købere til handlen, skriver mediet.

Efter Elon Musk trak sig fra handlen, har Twitter sagsøgt ham i et forsøg på at tvinge købet igennem.

Twitter har ligeledes stævnet Elon Musks rådgiver Morgan Stanley i et forsøg på at få adgang til deres rådgiving af ham i forbindelse med sagen, skriver Bloomberg.